Allerede i 1500- til 1600-tallet blev de første mindre og spredte registreringer af fortidsminder foretaget i Danmark, men det var først efter oprettelsen af Den kongelige Commission for Oldsagers Opbevaring af 22. maj 1807 (Oldsagskommissionen), at der kom gang i en egentlig statslig registrering og sikring af de synlige fortidsminder. Der var tale om frivillige fredninger og en mere usystematisk indsamling af oplysninger.
I 1873 kom der for første gang en større bevilling til en rundrejse, en berejsning, i de enkelte sogne for at registrere fortidsminderne, hvilket kom til at strække sig over de følgende årtier – i Sønderjylland først efter 1920. Ved opholdene i de enkelte sogne – hvis varighed dog var af et omfang, der begrænsede, hvor langt berejserne kom ud i de enkelte sogne – registreredes så mange fortidsminder som muligt. Desuden forsøgte berejserne at overtale de private lodsejere til at fredlyse deres fortidsminder, hvilket dog kun havde en begrænset effekt.
Allerede fra begyndelsen registrerede man, ved siden af de endnu bevarede fortidsminder, også forsvundne og ikke-synlige fortidsminder. Da man konstaterede en stigende ødelæggelse af de bevarede fortidsminder, blev der i 1937 indført en fredningslov, som automatisk beskyttede en række fortidsmindetyper, uanset om de var registrerede eller ej. Nationalmuseet satte på baggrund af den nye fredningslov gang i en ny registreringsrundrejse i slutningen af 1930’erne og et par årtier frem; primært for at konstatere tilstanden på i forvejen registrerede fortidsminder samt i et forsøg på at finde yderligere fortidsminder.
Siden Oldsagskommissionens grundlæggelse i 1807 har de forskellige fredningsmyndigheder foretaget registreringer af de enkelte bevarede fortidsminder. Dette omfattende registreringsarbejde er i dag samlet i den digitale database Fund & Fortidsminder, der løbende opdateres og vedligeholdes.
I databasen kan de enkelte registrerede fortidsminder ses, og der findes oplysninger om det enkelte fortidsmindes undersøgelseshistorie. Registreringerne af de fredede fortidsminder knytter sig navnlig til fire hovedperioder:
- sogneberejsningen i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet
- Nationalmuseets berejsning 1937-57
- Fredningsstyrelsens/Skov- & Naturstyrelsens nyberejsning fra 1970’erne til 1980’erne
- det periodiske tilsyn fra årene efter årtusindskiftet foretaget af Slots- og Kulturstyrelsen.
Hertil kommer andre besigtigelser og tilsyn med det enkelte fortidsminde.
Under hver enkelt besigtigelsesbegivenhed findes oplysninger om fortidsmindets aktuelle tilstand på besigtigelsestidspunktet, og det er endvidere muligt at læse om særlige observationer. Nyere og eventuelt ulovlige tilstandsændringer fremgår dog ikke af de offentligt tilgængelige oplysninger.
Undersøgelseshistorien indeholder således de oplysninger som fredningsmyndigheden umiddelbart har liggende om det enkelte fortidsminde. De enkelte kommuner, de tidligere amter eller andre myndigheder kan dog som led i anden sagsbehandling have foretaget andre besigtigelser af fortidsmindet, som fredningsmyndigheden ikke har kendskab til og som derfor ikke nødvendigvis fremgår af undersøgelseshistorien. Disse besigtigelser har ofte haft andre formål end besigtigelse af fortidsmindets kulturhistoriske tilstand ved tilrettelæggelsen af plejeplaner eller ved registrering af særlige naturtyper, planter og dyr.
