Dyssekoncentration i Horserød Hegn. Af /Trap Danmark, 2016. Begrænset anvendelse

Databasen Fund og Fortidsminder

Artikelstart

De fredede fortidsminder på trap.lex.dk stammer fra registret Fund og Fortidsminder. Fund og Fortidsminder er et nationalt register over fortidsminder, og steder, hvor museerne har gjort arkæologiske fund. Registret indeholder både fortidsminder, som er synlige i landskabet, og fortidsminder, der ligger skjult under jorden, og kun er kendt fra arkæologiske undersøgelser. Formålet er at danne et nationalt overblik over landets arkæologiske kulturarv.

Databasen fungerer dels som et administrativt redskab i forhold til den fysiske planlægning, dels er den en guldgrube for forskning inden for den tidligste del af Danmarks historie.

Det er de arkæologisk arbejdende museer, der opdaterer databasen hver gang de foretager en arkæologisk undersøgelse. Desuden fører museerne tilsyn med de ca. 34.000 fredede fortidsminder og registrerer resultatet i Fund og fortidsminder. Kulturstyrelsen stiller databasen til rådighed og laver kvalitetskontrol, men det er alene museerne, der er ansvarlige for registreringen.

Trap Danmark har publiceret mere end 34.000 fredede fortidsminder. Databasens indhold er her på sitet beriget med et fornyet layout, en opdateret tidslinjefunktion og indeholder stadig al tekst og alle billeder fra databasen. Artiklerne kan søges frem både på titel, kategori og ved søgning i kortfunktionen. Derudover kan man dykke ned i de danske oldtidsperioder og begreber, der forklarer indholdet.

Undersøgelseshistorie og den nationale fortidsmindedatabase

Allerede i 1500- til 1600-tallet blev de første mindre og spredte registreringer af fortidsminder foretaget i Danmark, men det var først efter oprettelsen af Den kongelige Commission for Oldsagers Opbevaring af 22. maj 1807 (Oldsagskommissionen), at der kom gang i en egentlig statslig registrering og sikring af de synlige fortidsminder. Der var tale om frivillige fredninger og en mere usystematisk indsamling af oplysninger.

I 1873 kom der for første gang en større bevilling til en rundrejse, en berejsning, i de enkelte sogne for at registrere fortidsminderne, hvilket kom til at strække sig over de følgende årtier – i Sønderjylland først efter 1920. Ved opholdene i de enkelte sogne – hvis varighed dog var af et omfang, der begrænsede, hvor langt berejserne kom ud i de enkelte sogne – registreredes så mange fortidsminder som muligt. Desuden forsøgte berejserne at overtale de private lodsejere til at fredlyse deres fortidsminder, hvilket dog kun havde en begrænset effekt.

Allerede fra begyndelsen registrerede man, ved siden af de endnu bevarede fortidsminder, også forsvundne og ikke-synlige fortidsminder. Da man konstaterede en stigende ødelæggelse af de bevarede fortidsminder, blev der i 1937 indført en fredningslov, som automatisk beskyttede en række fortidsmindetyper, uanset om de var registrerede eller ej. Nationalmuseet satte på baggrund af den nye fredningslov gang i en ny registreringsrundrejse i slutningen af 1930’erne og et par årtier frem; primært for at konstatere tilstanden på i forvejen registrerede fortidsminder samt i et forsøg på at finde yderligere fortidsminder.

Siden Oldsagskommissionens grundlæggelse i 1807 har de forskellige fredningsmyndigheder foretaget registreringer af de enkelte bevarede fortidsminder. Dette omfattende registreringsarbejde er i dag samlet i den digitale database Fund & Fortidsminder, der løbende opdateres og vedligeholdes.

I databasen kan de enkelte registrerede fortidsminder ses, og der findes oplysninger om det enkelte fortidsmindes undersøgelseshistorie. Registreringerne af de fredede fortidsminder knytter sig navnlig til fire hovedperioder:

  1. sogneberejsningen i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet
  2. Nationalmuseets berejsning 1937-57
  3. Fredningsstyrelsens/Skov- & Naturstyrelsens nyberejsning fra 1970’erne til 1980’erne
  4. det periodiske tilsyn fra årene efter årtusindskiftet foretaget af Slots- og Kulturstyrelsen.

Hertil kommer andre besigtigelser og tilsyn med det enkelte fortidsminde.

Under hver enkelt besigtigelsesbegivenhed findes oplysninger om fortidsmindets aktuelle tilstand på besigtigelsestidspunktet, og det er endvidere muligt at læse om særlige observationer. Nyere og eventuelt ulovlige tilstandsændringer fremgår dog ikke af de offentligt tilgængelige oplysninger.

Undersøgelseshistorien indeholder således de oplysninger som fredningsmyndigheden umiddelbart har liggende om det enkelte fortidsminde. De enkelte kommuner, de tidligere amter eller andre myndigheder kan dog som led i anden sagsbehandling have foretaget andre besigtigelser af fortidsmindet, som fredningsmyndigheden ikke har kendskab til og som derfor ikke nødvendigvis fremgår af undersøgelseshistorien. Disse besigtigelser har ofte haft andre formål end besigtigelse af fortidsmindets kulturhistoriske tilstand ved tilrettelæggelsen af plejeplaner eller ved registrering af særlige naturtyper, planter og dyr.

Hvad er et fredet fortidsminde?

Et fredet fortidsminde er et anlæg, oftest fra forhistorisk tid, som via museumsloven er beskyttet mod fjernelse, ødelæggelse eller tilstandsændringer.

Formålet med beskyttelsen af de fredede fortidsminder er at sikre dem for eftertiden, da de både indeholder unikt historisk kildemateriale og står som historiske elementer i kulturlandskabet. Mange fredede fortidsminder er synlige i landskabet, fx gravhøje som rundhøje, stendysser og langhøje, der findes talrigt over hele landet. Som oftest er de fredede fortidsminder tinglyst på den enkelte ejendom, men der findes også ikke-tinglyste fortidsminder i landskabet, som er beskyttet af museumsloven.

Som bilag til museumsloven findes to lister over de forskellige typer af fortidsminder, der er fredede. Det drejer sig om en liste over fortidsminder, der er automatisk beskyttet, såsom gravhøje, forsvarsanlæg, runesten, ødekirkegårde, ruiner mv. Desuden findes en liste over de typer af fortidsminder, der er beskyttet efter meddelelse til den enkelte ejer, som eksempelvis mølleanlæg, broer, dæmninger, kanaler og bopladser.

Når fredningsmyndigheden konstaterer nye og uregistrerede fortidsminder, bliver de registreret og indtegnet på kort. Der må som udgangspunkt ikke foretages ændringer på et fredet fortidsminde, og kun i ganske særlige tilfælde er det muligt at få dispensation.

Videre læsning

Se alle artikler om fredede fortidsminder

Se alle kategorier om arkæologi

Mere om databaser på trap.lex.dk

Eksterne links