Borrehøjgård, Snesere

Borrehøjgård er en udflyttergård fra Snesere by omkring 1805. Bygningen er formentligt opført på dens nuværende placering mellem 1833 og 1836. Den har været udvidet og forlænget kort tid efter opførelsen, hvor frontkvisten også er kommet til. Mod vest var tidligere en større udlænge, som i dag er erstattet af en nyere udlænge. Den nyere udlænge ligger formegentligt oven på resterne af den tidligere længe. Mod øst er bevaret en mindre udlænge af bindingsværk med fladt pladetag.

Borrehøjgård ligger på en stor grund, tilbagetrukket fra landevejen, og omgivet af marker. På grunden ligger tillige et mindre bindingsværksskur, som formegentligt indgik i et større anlæg, samt en nyere staldbygning. Nord for stuehuset ligger resterne af en fint anlagt have med buksbomhække. Borrehøjgård er et stråtækt bindingsværkshus. Hele bygningen er 17 fag i længden og 4 fag i bredden. Midt på bygningens sydside er en fremspringende frontkvist i bygningens fulde højde. Frontkvisten er forsynet med en asymmetrisk placeret tofløjet indgangsdør med fyldinger. Bygningen fremtræder med sort kampestenssokkel, gulkalkede tavl, ubehandlet bindingsværk samt rustrøde vinduer og døre. Heltaget afsluttes af vindskeder og den øverste del af gavltrekanten er beklædt med lodretstillede brædder. I rygningen ses to traditionelle skorstenspiber. I det indre står ruminddelingen for en stor del uændret. Vest for frontkvisten er køkkenet med det gamle brændekomfur. Midterskillevægen er fjernet i dette område, hvorved spisestuen ligger i forlængelse af køkkenet. Fra spisestuen er der udgang til den nordvendte have. Vest for køkkenområdet er en mindre mellemgang med adgang til fadeburet, samt udgang til haven mod nord. Yderst mod vestgavlen ligger bryggerset med gruekedel og ildsted samt et bagvedliggende pigekammer. Øst for bislaget ligger stuerne. Umiddelbart i tilknytning til køkkenet ligger panelstuen med brændeovn. Panelerne er ikke fra huset opførelse, men dog opsat ganske kort tid efter. Brændeovnens bilægger er opsat i et af de bagvedliggende kamre, og også her er der udgang til den nordvendte have. Yderst mod vest er øverstestue, som er bemalet med skabelondekorationer. Fra øverstestuen er der udgang til haven mod vest. Tagrummet står uudnyttet.

Bygningens miljømæssige værdi ligger i dens isolerede placering uden for Snesere landsby, med en lille stikvej som ankomstvej samt de omkringliggende marker, der er med til at understrege, at Borrehøjgård er en udflyttergård. Hertil kommer de to bevarede udlænger, som sammen med resterne af den fine have mod nord med lave buksbomhække understreger det oprindelige kulturmiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved Borrehøjgård knytter sig i det ydre til gårdens traditionelle byggestil i bindingsværk med stor stolpeafstand og gennemstukne bjælkeender med dobbelte trætapper, som ligeledes vidner om at gården er en udflyttergård. Bindingsværkshuse blev traditionelt taget ned stykke for stykke for at blive flyttet ud til gårdejerens nye marklodder uden for landsbyen, hvor huset så blev opført igen. Hertil kommer stråtaget med mønning og kragtræer, der understøtter bygningens samlede historiske udtryk samt mangfoldigheden af vinduestyper, som er afgørende for fortællingen af husets udviklingshistorie. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til husets velbevarede indretning med mange bevarede bygningsdetaljer, herunder brystningspaneler, helpaneler og bemalinger i de repræsentative stuer, bilæggerovnen i kamrene, støbejernskomfuret i køkkenet samt gruekedlen og ildstedet i bryggerset. Hertil kommer de mange bevarede fyldingsdøre, hvoraf flere har ældre bukkehornsbeslag.

Borrehøjgårds arkitektoniske værdi knytter sig til den langstrakte bygning med den markante frontkvist samt alle bygningsdetaljer. Hertil kommer de ældre vinduer og døre, samt bygningens konstruktionsdetaljer. I det knytter den arkitektoniske værdi sig til bygningens oprindelige indretning med mange mindre rum og en gennemgående midterskillevæg samt til den gennemgående ældre materialeholdning, herunder trægulve og fritliggende bjælkelag med loftsbrædder. Hertil kommer de ældre bygningsdetaljer, herunder bemalinger og paneler.

Læs videre om

• Brogade 2, Næstved
• Helligåndshuset, Næstved
• Viborggård, Næstved

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen