Brogade 2, Næstved

Wittusens Gård er opført som købmandsgård af Christian Martin Wittusen (1804-82) i perioden 1842-1867: Pakhuset mod Møllegade i 1842, korntørreovn før 1867, bolig og kontorer mod Brogade med sidehus mod Møllegade i 1849 og Pakhuset mod Havnegade før 1867. Wittusen drev grovvarehandel med særlig vægt på korn og tømmer og bygningerne husede frem til 1976 lignende større virksomheder og solgtes herefter til Næstved Kommune, der indrettede i 1978. I 2009 flyttede Kommuneadministrationen ind i nye bygninger og bygningerne blev solgt til Estate Invest. I dag huser bygningerne blandt andet kontorer samt en restaurant i pakhuset i Møllegade.

Wittusens Gård, er et trelænget anlæg, beliggende i den gamle del af Næstved. Forhuset ligger i Brogade og er langs Møllegade forbundet med et sidehus og et pakhus med korntørreri. Mod Havnegade er forhuset forbundet med anlæggets andet pakhus gennem en nyere hjørnebygning, der ikke er omfattet af fredningen.Forhuset er en grundmuret bygning i to etager, der står på en pudset sokkel, har pudset og gulmalet murværk og afsluttes øverst af en hvidmalet tandsnitgesims. Bygningen bærer et heltag af røde vingetegl. Facaden har 13 vinduesfag, heraf er de to yderste i hver ende let fremhævet. Facadens midterparti er opdelt med en kordongesims. Ligeledes løber der et gennemgående, profileret bånd under alle stueetagens vinduer og feltet herunder er kvaderfuget. Der er portgennemkørsel i facadens sydligste fag samt to symmetrisk placerede, fladbuede hoveddøre i facadens midterparti. Gavlen mod Møllegade har tre fladbuede blændinger, der i højde med tagskægget er markeret med profilerede, hvidmalede gesimser. Alle vinduer i forhus og sidehus er ældre, fladbuede og hvidmalede dannebrogsvinduer. I taget er isat nyere tagvinduer i tagfladen mod Brogade. På gårdsiden har for- og sidehus har småsprossede korspostvinduer og knyttes på gårdsiden sammen af et buet smigfag med metalinddækket tag. Heltagene bærer tillige seks kviste. I det indre er forhus og sidehus indrettet med kontorer og værelser, der fortrinsvis er præget af nyere overflader, installationer og akustiklofter. På første sal er herskabslejlighedens stuklofter bevaret, og overalt i forhus og sidehus er de ældre fyldingsdøre og gerichter bevaret. Loftsetagen er i nyere tid indrettet til kontorer med nyere overflader. Den ældre tagkonstruktion er bevaret og står synlig i rummene. I forhuset er der også et trapperum med et elegant, svungent trappeforløb. Det treetages pakhus er grundmuret og står på en pudset sokkel, med pudset rødmalet murværk og heltag af røde vingetegl. Foran alle vinduer er der brunmalede træluger. I første etages midterste fag er en dør til indlæsning af varer med brunmalede luger. Korntørreriet, der er sammenbygget med pakhuset er en ottekantet, grundmuret, pudset og rødmalet bygning med tag af røde vingetegl, der afsluttes øverst af et aftræk af metal. I det indre er Pakhuset i den nederste etage indrettet til restaurant med tilhørende industrikøkken, på første etage er der indrettet kontorer med møderum og køkken samt toiletfaciliteter. Øverste etage er et stort rum til kip, der fungerer som festlokale. Det er ligesom de øvrige etager præget af nyere overflader og installationer. Til festlokalet hører ligeledes køkken og toiletfaciliteter. Overalt i pakhuset ses den oprindelige trækonstruktion. Korntørreriets indre er indrettet til et stort åbent trapperum, der forbinder pakhusets tre etager. Pakhuset mod Havnegade er en treetages grundmuret bygning med heltag af røde vingetegl. Bygningen er pudset og rødmalet, murværket afsluttes øverst af en profileret gesims under tagudhænget. Alle vinduer er ældre og småsprossede, på første og anden etage har de tilhørende brunmalede luger. På gårdsiden har pakhuset store læsseluger i det midterste fag i alle etager samt en kvist i tagfladen. I nyere tid er bygningen indrettet til kontorer med tilhørende møderum og kantine, det indre er generelt præget af nyere overflader og installationer, men pakhusets oprindelige konstruktion er bevaret og ses flere steder i interiøret.

Den miljømæssige værdi ved Wittusens Gård knytter sig til købmandsgårdens centrale beliggenhed i den ældre del af Næstved, hvor gårdens markante bygninger bidrager til bydelens mangfoldighed af beboelseshuse fra forskellige tidsaldre.

Den kulturhistoriske værdi ved Wittusens Gård, knytter sig i det ydre til købmandsgårdens beliggenhed nær Næstved havn, der fortæller om gårdens tidligere nære tilknytning til Næstveds blomstrende handelsliv i 1800-tallet. Købmandsgårdens bygninger fortæller tillige om den løbende udbygning af i takt med, at forretningen voksede. Det er karakteristik, at købmandens bolig lå ud til hovedgaden, Brogade, med de repræsentative stuer på første sal, mens sidehuset mod Møllegade rummede værelser og kamre. Denne indretning kan stadig aflæses i bygningens indre. Hertil kommer de to store pakhusbygninger samt korntørreriet, der sammen med herskabsboligen og beliggenheden gør anlægget til et godt eksempel på en større købmandsgård fra korneksportens tid. I pakhusenes indre fortæller de kraftige tømmerkonstruktioner tydeligt om bygningernes tidligere funktion som lager.

Den arkitektoniske værdi for Brogade 2 knytter sig i det ydre til forhusets symmetriske opbygning, der med sin regelmæssige vinduestakt og vandrette gesimser giver særlig facaden mod Brogade et storladent udtryk. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig særligt til bygningens ældre fyldingsdøre, paneler og gerichter samt stuklofterne i førstesalens repræsentative stuer. De to pakhuse har begge et harmonisk udtryk gennem deres taktfaste rytme af vinduer med luger. Der er en fin sammenhæng mellem gavle og facader, i materialevalget og luger, hvilket får bygningerne til at fremstå som en massiv form. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig særligt til de kraftige tømmerkonstruktioner, der står afdækket flere steder.Den ensartede farveholdning på gårdsiden, de næsten ubrudte tagflader samt gårdspladsens pigstensbelægning bidrager til at samle købmandsgårdens forskellige typer af bygninger til et harmonisk hele.

Læs videre om

• Hammer Præstegård
• Snesere Rytterskole
• Tystrup Præstegård

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen