Tystrup Præstegård

Bindingsværksladen er en tidligere forpagterbolig, der hørte under embedet ligesom den tidligere præstegård også gjorde, indtil omkring 1970, da der blev oprettet tre-sogns pastorater i kommunen. Pastoratet bestod herefter af Fuglebjerg, Tystrup og Haldagerlille sogne. Kirken menes opført i cirka 1100-1150 og nævnes første gang i Roskildebispens jordbog omkring 1370.

Tystrup Præstegård ligger ved siden af Tystrup Kirke i en lille og højt beliggende landsby i landskabet ved Tystrup sø. Tystrup præstegård udgøres af en ældre avlslænge samt en nyere privat bolig, der ikke er omfattet af fredningen. Avlslængen er opført i sorttjæret bindingsværk med rødkalkede tavl på gavle og vestside, mens tavlene mod øst er hvidkalkede. Soklen er en sortmalet kampestenssokkel og taget er et opskalket heltag tækket med strå, mønning og kragetræer. I tagryggen sidder en hvid skorsten med sokkel og krave. På gårdsiden sidder en stor rødmalet, tofløjet revleport, en blåmalet, flammeret dør med tilhørende muret fritrappe, samt en udvendig primitiv, stolpebåret trætrappe op til to mindre, rødmalede revleporte. I tagfladen over porten sidder et høgab med rødmalede lemme. Begge langsider har ældre, torammede, opsprossede vinduer med hvide eller lysegrå rammer og lysegrå karme. Gavltrekanterne er bræddebeklædte, og er malet røde mod nord og sorte mod syd. I den nordlige gavl sidder en stor rødmalet vognport. Sydgavlen er grundmuret og bræddebeklædt og heri sidder en nyere havedør og to ældre vinduer. Indvendigt er avlslængen i den sydlige del, indrettet til en mindre bolig, med nyere køkken og bad. Der er bevaret synlige loftbjælker, men ellers er alle overflader nyere. Den nordlige del af længen har bevaret de traditionelle overflader samt meget af den oprindelige grundplan med uopvarmede rum: garage med adgang til høloftet, opbevaringsrum og to mindre kalekamre. I nordgavlen er der adgang til et mindre opbevaringsrum.

Avlslængens miljømæssige værdi knytter sig primært til sammenhængen med Tystrup Kirken og kirkemuren, og tilsammen danner de et velbevaret kulturmiljø, der understøttes af den homogene materialeholdning. Kirken og avlslængen ligger højt i landskabet, på en bakke, omgivet af marker samt Tystrup Sø beliggende nede i dalen. Dette giver en særlig visuel miljømæssig kvalitet, hvor kirken og længen er synlig i landskabet på lang afstand, og tillige er der en imponerende udsigt.

Tystrup Præstegårds avlslænge udgør sammen med kirken et velbevaret kulturmiljø, hvor de visuelle relationer mellem kirkens tilknyttede bygninger delvist er bevaret. Længen er opført i traditionel byggeskik og materialer, og har tillige bevaret porte og lemme, der vidner om dens tidligere funktion som lade til kirken. De små kamre mod nord med bevarede revledøre med klinkefald vidner om tidligere boligforhold for karlene.

Arkitektonisk fremtræder avlslænge som en velproportioneret bygning, der opleves horisontalt og lagdelt ved den høje sokkel, den lave mur og det spidse tag. Det spinkle bindingsværk virker let i forhold til den høje sokkel, der fremstår massiv og tung. Desuden tilskrives arkitektonisk værdi til den visuelle helhed, der skabes ved den gennemgående sokkel og det ubrudte tag, der samler det ellers varierende facadeforløb. Langsiden mod kirken har et mere roligt udtryk ved den faste takt af små vinduer og de hvide tavl, der får bygningen til arkitektonisk at hænge sammen med kirken og kirkemuren.

Læs videre om

• Hammer Præstegård
• Saltø, Karrebæk
• Tybjerggård

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen