Hammer Præstegård ligger på Byvej 11 i Næstved Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Hammer Præstegård er opført omkring år 1750. Oprindeligt var præstegården et lukket bygningsanlæg, bestående af seks længer, men i 1950'erne blev den søndre længe, der var bygget sammen med kirkegårdsmuren, og den østre længe, der lå i forlængelse af konfirmandstuelængen, begge revet ned. Præstegården blev restaureret i 1970, hvor den blandt andet fik nye badeværelser.

Beskrivelse

Hammer Præstegård er beliggende midt i landsbyen Hammer umiddelbart nord for kirken og kirkegården. Præstegården udgøres af fire længer, der ligger i en hesteskoformation omkring et langstrakt gårdrum, som støder op til kirkegårdsmuren. Stuehuset ligger mod nord og den sammenbyggede længe med konfirmandstue ligger mod øst, begge længer er orienteret ud mod den store have. Mod vest ligger staldlængen og i forlængelse heraf ligger længen med forpagterbolig og graverfaciliteter, som udgør en del af kirkegårdsmuren. Imellem disse længer er en overdækket portgennemkørsel til gårdspladsen. Alle fire længer er opført i overkalket bindingsværk, der står hvidt, og hviler på en sokkel af syldsten. Længerne har heltag af strå, hvor enkelte gavle halvvalmede. Gavlenes øverste del er beklædt med lodrette brædder med en smallere profilliste, afsluttet af et vandret vandbrædt. Stråtaget har kragtræer i rygningen, og der er i alt fem hvide skorstene. Både over stuehusets og konfirmandlængens indgangsdør er en rundbuet stråtagskvist med et viftevindue. Længerne har småsprossede vinduer, der alle er brunmalede og hvor flere er skiftet til nyere sprossevinduer med termoglas. Fyldingsdørene står ligeledes brunmalede, men med hvide detaljer. Avlslængernes tofløjede revleporte og revledørene er sorte. Stuehuset og konfirmandlængen er indrettet med nyere køkken, badeværelse og toilet. Indvendigt er en blanding af nyere og ældre overflader, og der er bevaret en del ældre bygningsdetaljer. I staldlængen er den oprindelige ruminddeling bevaret samt et nyere staldinventar. Forpagterboligen fremstår med nyere overflader samt nyere køkken og bad. Graverfaciliteterne er nyindrettede med pudsede vægge og lofter, samt klinker og linoleum på gulvene.

Miljømæssig værdi

Præstegårdens miljømæssige værdi knytter sig til de fire længers helstøbte fremtræden omkring det aflange gårdrum med et karakteristisk og solitært valnøddetræ i midten, samt den store præstegårdshave, der mod nordvest omgiver stuehuset og konfirmandlængen. Det nære samspil mellem kirke og præstegård understreges af, at længen med graverfaciliteter og forpagterbolig er sammenbygget med kirkegårdsmuren. Dertil kommer det omkringliggende og særdeles velbevarede kulturmiljø, som domineres af den højt beliggende Hammer Kirke, der omgives af kirkegården med kapel og kirkegårdsmur. Hertil kommer at landsbyens gadekær og tingsted tillige ligger sammen med præstegården og kirken, og at der derved opstår et enestående kulturhistorisk miljø.

Kulturhistorisk værdi

Hammer Præstegårds kulturhistoriske værdi knytter sig til præstegårdens intakte relationer til kirken og landsbyen samt den imponerende størrelse, der fortæller om præsteembedets tidligere sociale og økonomiske status, hvor man tillige ejede store jordtilliggender. I det ydre fremtræder præstegårdens historiske funktioner næsten intakte, idet bygningernes hierarkiske udtryk er bevaret. Stuehuset træder frem i forhold til de øvrige længer med sine mange vinduer, afvalmede gavle og hvide skorstene, og selvom længerne med forpagterbolig og konfirmandstue er mere nedtonede, adskiller de sig fra avlslængen, der er karakteriseret ved få og funktionelle åbninger. Hertil kommer de egnskarakteristiske byggemetoder med halmmønning og kragtræer, bræddebeklædte gavle med vandnæse samt det overkalkede bindingsværk med stor bjælkeafstand, højt styrterum og gennemstukne, fornaglede bjælkehoveder, hvor det er særligt værdifuldt, at de dobbelte trætapper stadig er bevaret, idet dette understøtter det historiske udtryk.

Arkitektonisk værdi

Arkitektonisk fremtræder Hammer Præstegård som et velbevaret og homogent anlæg samlet omkring den langstrakte gårdsplads med kirkegårdsmuren mod syd. De lange, ubrudte tagflader og det overkalkede bindingsværk samler bygningerne visuelt og giver den traditionelle arkitektur et formfuldendt, horisontalt og ensartet udtryk. De enkelte længer følger det let, skrånende terræn og er således aflæselige som enkeltvolumener, selvom de er sammenbyggede. Aftrapningen mellem forpagterboligen og staldlængen er især fint løst ved det enkle portrum, som er åbent til kip, og hvis tagflade kobler sig på forpagterboligens bræddebeklædte gavl. Indvendigt er der arkitektonisk værdi ved den bevarede del af den ældre planløsning med mange mindre rum og den bevarede gennemlyste storstue. Hertil kommer de bevarede bygningsdetaljer, herunder de ældre en- og tofløjede fyldingsdøre, herunder den barokke enfyldingsdør med låsekasse og fjederåbning, brystningspaneler samt høje fodpaneler og stuk.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links