Kompagnistræde 3, Næstved

Kompagnihuset blev opført i år 1493 og er nordens eneste, bevarede gildehus. Bygningen kaldes også for Peblingegildehuset, opkaldt efter det middelalderlige handelsgilde, der brugte huset. Et gilde var en sammenslutning af købmænd.En del af kælderstokværket var tidligere indrettet til boder med adgang fra Kompagnistræde i vest. Boderne fungerede sandsynligvis som lejemål beregnet til opmagasinering af varer eller til handel. Adgang til selve Gildehuset skete fra nord og øst. I 1623 købte Hans Duffrich bygningen på vegne af Christian IVs spanske kompagni, hvilket gav anledning til bygningens nuværende navn. Kompagnihuset blev restaureret i årene 1926-30. I 1930erne blev bygningen brugt som husflidsskole for arbejdsløse. I 1943 købte og istandsatte Næstved Diskontobank bygningen. I 1982 solgte banken Kompagnihuset til Næstved Nostalgiske Selskab, som blev dannet med det formål at restaurere bygningen. Bindingsværksbygningen som støder op til Kompagnihusets grundmurede del kaldes også for fæhuset, da det oprindeligt fungerede som stald. Bindingsværksbygningen stammer fra år 1750. Kompagnihuset fik tildelt Europa Nostra-prisen i 1992.

Kompagnihuset ligger på en let skrånende grund i den sydlige udkant af Næstveds middelalderlige bykerne, med den ene gavl ud til det åbne areal, der falder ned mod den frilagte Suså. Bygningen, der fungerer som møde- og konferencecenter, består dels af en grundmuret del og dels af en bindingsværksdel. Den grundmurede, sydlige del af bygningen er i ét stokværk med kælder og opført i blank mur af røde munkesten. Bygningen har kamtakkede gavle og et næsten ubrudt heltag af røde vingetegl. Sider og gavl er kendetegnet ved spidsbuede og rundbuede vindues- og døråbninger, mindre lemme og murankre. Den nordlige del af bygningen er i overkalket, rødt bindingsværk med halvvalmet tag af røde vingetegl. I det indre rummer kælderen nyere toiletter, garderobe og et større rum til opmagasinering. Første stokværk rummer ét stort, åbent rum med bræddegulv, hvidkalkede vægge og synlige, tætsiddende loftsbjælker samt pejs i den sydlige gavl. Bindingsværksbygningen indeholder entré, en mindre stue og et nyere køkken samt trapper til kælder og loft. På loftsetagen, som er uudnyttet, ses den ældre dragerkonstruktion med konger og to sæt hanebånd.

Bygningen miljømæssige værdi ligger i placeringen på kanten af byen og det åbne plateau, der skråner ned mod Suså. Med sin høje og frie placering, kompakte form og historisk magtfulde udtryk træder Kompagnihuset således frem for sine omgivelser, som et umiskendeligt vidnesbyrd om Næstveds historie.

Den grundmurede dels kulturhistoriske værdi relaterer sig til den gotiske teglstensarkitektur med de genkendelige motiver i form af en rektangulær bygningskrop af munkesten, kraftige mure med spids- og fladbuede åbninger, kamtakkede gavle, tætsiddende bjælker i første stokværks loft og et ældre tagværk af dragerstolstypen med konger og to sæt hanebånd. Hertil kommer, at den vestlige langsides sydlige ende i kælderniveau har en inddeling af vinduer og døre som indikerer, at dette afsnit har fungeret som boder. Den grundmurede bygnings kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til den søgen efter oprindelighed og trang til at genskabe, som kendetegnede det restaureringsparadigme, der dominerede i store dele af det 20. århundrede. Konkret viser dette sig i de ganske få bevarede spor efter de mange forandringer, som en bygning fra middelalderen almindeligvis har gennemgået. Bindingsværksbygningens kulturhistoriske værdi knytter sig til den svære konstruktion i egetømmer med de mange dokker og til sporene efter de gennemstukne bjælkehoveder, der afslører et særdeles markant styrterum.

Arkitektonisk fremtræder Kompagnihuset som en monumental og massiv bygning i blank mur af store munkesten og kraftigt bindingsværk, hvis solide udtryk underbygges af de næsten ubrudte tagflader, de brede kamtakker, det svære egetømmer og de få, men meget markante dør- og vinduesåbninger. Bygningen er ud over en enkel materiale- og farveholdning præget af en gennemgående orden og symmetri, som tydeligst viser sig i den taktfaste placering af blændinger, muråbninger og murankre. I det indre fremtræder bygningen med en åben, enkel og overskuelig planløsning, bræddegulve, hvidkalkede mure med dybe vinduesnicher og synlige, bærende konstruktioner.

Læs videre om

• Fuirendal, Tornemark
• Gunderslevholm
• Ridderhuset, Næstved

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger - Slots- og Kulturstyrelsen