Gunderslevholm

Gunderslevholms historie kan spores tilbage til middelalderen, hvilket det i haven delvist bevarede voldsted vidner om. Den nuværende hovedbygning og tilhørende avlsgård i bindingsværk er opført i 1729 af Carl Adolph von Plessen, og gennemgik i det ydre en større ombygning i 1787, hvor bygningen fik sit nuværende udtryk. Gunderslevholms arkitekt er ukendt, men der kan muligvis være tale om J. C. Ernst. I begyndelsen af 1800-tallet blev havestuens blå sølvlæder udskiftet med håndmalede, kinesiske papirtapeter, og i midten af 1800-tallet udsmykkede G. C. Hilker spisestuens loft med dyrekredsen. Vestibulens loft med sekskantede stukkassetter og rosetter stammer ligesom vindfanget med atlanter fra 1860, og er udført af arkitekt J. H. B. Seidelin. I begyndelsen af 1900-tallet blev et af værelserne udsmykket med historicistisk inspirerede, udskårne egepaneler og der blev opsat gyldenlæder af huder fra egne dyr.

Gunderslevholms hovedbygning ligger højt hævet, umiddelbart vest for Suså. Vest for hovedbygningen ligger den trelængede avlsgård med pigstensbelagt gårdsplads, synlige møddinger og hovskifter, mens to lindealléer indrammer haven, der øst for hovedbygningen strækker sig ned til bredden af Suså. Anlæggets hovedakse går øst-vest, mens ankomsten finder sted ad tværaksen fra syd, som løber forbi Gunderslevholm Kirke og forpagterboligen. Den fritliggende hovedbygning er en to etager høj, ni fag lang, grundmuret, hvidkalket bygning med et let opskalket, helvalmet blåglaseret tegltag. I tagfladerne sidder symmetrisk placerede, mindre kviste samt i rygningen to store hvidkalkede skorstenspiber med sokkel og krave. Facade og haveside er kendetegnet ved ældre vinduer med klassicistiske ruder, håndsmedede beslag, sandstenssålbænke og murede indfatninger, samt tandsnitsfriser i den lave trekantfronton og i hovedgesimsen. På havesiden findes en mindre balkon, mens facadens fronton er udsmykket med et ur. Portalen, inskriptionstavlen samt førstesalsvindue er på facaden indfattet i en sammenhængende sandstensudsmykning. Hoveddøren er en dobbeltfløjet, klassicistisk fyldingsdør. I det indre har den nedre, højloftede beletage delvist bevaret en oprindelig symmetri med værelser og sale på begge sider af den centralt placerede, tre fag brede vestibule og havestue. Vestibulen er rigt udsmykket med et ældre mønsterlagt parketgulv, panelerede vægge og kassetteloft, mens vindfang og trappe bæres af legemsstore atlanter. Den bagvedliggende havestue har et oprindeligt stukloft samt håndmalede kinesiske papirtapeter på væggene. Mod nord ligger spisestuen med et bemalet loft af G. C. Hilker, et historicistisk værelse med udskårne træpaneler og gyldenlæder samt et nyere køkken. I gavlen mod syd findes et barokværelse med fuldt panelerede vægge. På førstesalen og i kælderen er værelser og rum distribueret omkring en centralt placeret midterkorridor. På førstesalen findes over havestuen en stue med ældre gyldenlæder, mens der i den høje kælder findes rum med loftsstukkatur og bræddegulve, oprindelige klinkefald samt mange ældre, spidsbuede døre. Tagetagen er uudnyttet og har en konstruktion med dobbelte spær samt konger og dragere i den centrale del. Gunderslevholms interiør er generelt domineret af særdeles mange oprindelige, barokke og klassicistiske bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, brystningspaneler, én- og flerfyldingsdøre, dobbelte fløjdøre, dørgreb, låsekasser, gerichter, jern- og fajanceovne samt stukkatur.

Gunderslevholms miljømæssige værdi ligger i den velbevarede, aksefaste helhed bestående af hovedbygning, trelænget avlsgård i bindingsværk med brolægning, møddinger og hovskifter samt have, der flankeret af to oprindelige lindealléer, strækker sig ned til åens vestbred. Fra Suså fremtræder hovedbygningen med sin høje, virkningsfulde placering på toppen af det rytmisk stigende bakkehæld overordentlig statelig, som et kultiveret centrum for sine omgivelser. Hertil kommer den bevarede, oprindelige tilkørsel fra syd, ad tværaksen, hvor Gunderslevholm kirke og forvalterboligen begge i høj grad bidrager til opretholdelsen af dette meget helstøbte herregårdsmiljø.

Gunderslevholms kulturhistoriske værdi relaterer sig til den strategisk velvalgte placering ved Suså, der tidligere fungerede som en af Sjællands vigtigste, merkantile hovedfærdselsårer. Hertil kommer, at der i haven findes rester af et middelalderligt voldsted, hvilket vidner om Gunderslevholms tidligere bygningsanlæg. Selve hovedbygningens kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til den bevarede, senbarokke grundform med de tydelige, klassicistiske ombygninger fra 1787. Disse ombygninger viser sig i overhvidtningen, de riflede sålbænke, de halvrunde kviste, facadens indgangsparti, hovedgesimsens og frontonernes tandsnit samt ikke mindst i de storsprossede vinduer, som dog i beletagen har bevaret deres barokke rammer. I det indre relaterer de kulturhistoriske værdier sig til det faktum, at Gunderslevholm er blandt de første herregårde i Danmark, hvor beletagen placeres på nedre etage. Hermed indvarsler Gunderslevholm den udprægede civile, maison de plaisance, der i perioden fremover kom til at dominere herregårdsbyggeriet i Danmark. Dette ses tillige i den oprindelige planløsning, der i det væsentlige er bevaret i beletagen. Her er rummene samlet omkring vestibulen og havestuen, hvilket peger frem mod herregården som rammen om et familieliv i traditionel forstand. I det indre rummer især vestibulen med den atlantbårne trappe samt havestuen med håndmalede kinesiske papirtapeter, unikke kulturhistoriske værdier. Vestibulen med trappe er med sin overdådige udsmykning et af de mest udsøgte eksempler på interiørkunst i Danmark fra denne periode, og forekommer beslægtet med den samtidige wienerbarok. De legemsstore, vinløvsomslyngende atlanter der bærer trappen og tjener som fakkelholdere er, ligesom de rigt dekorerede, feltinddelte vægge og trappeløbets udsøgte træskærerarbejder der på illusionistisk, barok vis fortsætter op i tagkonstruktionen – enestående i dansk sammenhæng. Tillige har havestuen, med de kinesiske papirtapeter der afbilder blomstrende grene i store, forskellige vaser, eksotiske fugle og sommerfugle samt den udprægede senbarokke, kraftigt profilerede loftsstukkatur med det rigt detaljerede rammeværk omkring en stor plafond, meget stor kulturhistorisk værdi. Endvidere har det barokke, fuldpanelerede sydlige gavlværelse, førstesalens gyldenlæderudsmykkede stue, spisestuens loftsbemalinger af G.C. Hilker samt det historicistiske værelse med paneler og gyldenlæder fra begyndelsen af 1900-tallet, stor kulturhistorisk værdi. Hertil kommer de mange oprindelige barokke og klassicistiske bygningsdele og -detaljer som er bevaret, herunder plankegulve, fyldingsdøre, gerichter, dørgreb, låsekasser, nøgleskilte, brystningspaneler, ovnnicher ovne og stukkatur.

Gunderslevholms kulturhistoriske værdi relaterer sig til den strategisk velvalgte placering ved Suså, der tidligere fungerede som en af Sjællands vigtigste, merkantile hovedfærdselsårer. Hertil kommer, at der i haven findes rester af et middelalderligt voldsted, hvilket vidner om Gunderslevholms tidligere bygningsanlæg. Selve hovedbygningens kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til den bevarede, senbarokke grundform med de tydelige, klassicistiske ombygninger fra 1787. Disse ombygninger viser sig i overhvidtningen, de riflede sålbænke, de halvrunde kviste, facadens indgangsparti, hovedgesimsens og frontonernes tandsnit samt ikke mindst i de storsprossede vinduer, som dog i beletagen har bevaret deres barokke rammer. I det indre relaterer de kulturhistoriske værdier sig til det faktum, at Gunderslevholm er blandt de første herregårde i Danmark, hvor beletagen placeres på nedre etage. Hermed indvarsler Gunderslevholm den udprægede civile, maison de plaisance, der i perioden fremover kom til at dominere herregårdsbyggeriet i Danmark. Dette ses tillige i den oprindelige planløsning, der i det væsentlige er bevaret i beletagen. Her er rummene samlet omkring vestibulen og havestuen, hvilket peger frem mod herregården som rammen om et familieliv i traditionel forstand. I det indre rummer især vestibulen med den atlantbårne trappe samt havestuen med håndmalede kinesiske papirtapeter, unikke kulturhistoriske værdier. Vestibulen med trappe er med sin overdådige udsmykning et af de mest udsøgte eksempler på interiørkunst i Danmark fra denne periode, og forekommer beslægtet med den samtidige wienerbarok. De legemsstore, vinløvsomslyngende atlanter der bærer trappen og tjener som fakkelholdere er, ligesom de rigt dekorerede, feltinddelte vægge og trappeløbets udsøgte træskærerarbejder der på illusionistisk, barok vis fortsætter op i tagkonstruktionen – enestående i dansk sammenhæng. Tillige har havestuen, med de kinesiske papirtapeter der afbilder blomstrende grene i store, forskellige vaser, eksotiske fugle og sommerfugle samt den udprægede senbarokke, kraftigt profilerede loftsstukkatur med det rigt detaljerede rammeværk omkring en stor plafond, meget stor kulturhistorisk værdi. Endvidere har det barokke, fuldpanelerede sydlige gavlværelse, førstesalens gyldenlæderudsmykkede stue, spisestuens loftsbemalinger af G.C. Hilker samt det historicistiske værelse med paneler og gyldenlæder fra begyndelsen af 1900-tallet, stor kulturhistorisk værdi. Hertil kommer de mange oprindelige barokke og klassicistiske bygningsdele og -detaljer som er bevaret, herunder plankegulve, fyldingsdøre, gerichter, dørgreb, låsekasser, nøgleskilte, brystningspaneler, ovnnicher ovne og stukkatur.

Læs videre om

• Den gamle Rytterkaserne, Næstved
• Saltø, Karrebæk
• Sparresholm, Toksværd

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen