Sparresholm, Toksværd

Den nuværende hovedbygning er opført i år 1609. Sidefløjene er opført omkring år 1700. Bygningen har en af Danmarks ældste indvendige trapper samt den ældste udvendige trappe

Sparresholm ligger mellem Næstved og Præstø, omgivet af skov og marker. Herregården består af en trefløjet hovedbygning, der er orienteret omkring en øst-vest vendt hovedakse. Fra øst sker ankomsten til borggården over en vandfyldt tværgrav, der går helt op til sidefløjenes gavle. Mod øst er borggården afgrænset af en spærremur.

Hovedfløjen er en grundmuret bygning i to etager med kælder, sokkel af granitkvadre og rødt teglhængt heltag, hvori der sidder tre murede skorstenspiber med sokkel og krave. Bygningen står i blank mur af røde sten og på murfladerne sidder en række murankre. Vinduerne er traditionelle, opsprossede og hvidmalede dannebrogsvinduer, som afsluttes af fladbuede murstik. Ved den ene gavl findes en nyere havedør og en nyere trappe i træ. Gårdsiden er kendetegnet ved en muret toløbstrappe med brystning og vanger med halvrunde formstenspilatre, der afsluttes af kugler og sandstensløver. Over hoveddøren sidder en tavle, som beretter om herregårdens indvielse i 1609. Indgangspartiet krones af en gavlkvist med brede sandstensbånd, tre allegoriske sandstensfigurer og en urskive.

I det indre findes en oprindelig hovedtrappe i træ med udskåret dokkegelænder samt klassicistiske dørpartier og paneleringer, mønsterlagte plankegulve, støbejernsovne og pudsede lofter. Hertil kommer opspændte lærreder på væggene samt en hvælvet kælder med gulv af munkesten, revledøre med håndsmedede beslag og spor efter et tidligere ildsted. Tagetagen er uudnyttet og taget er understrøget. De to sidefløje er to etager høje og står grundmurede og hvidkalkede med sort sokkel, murankre, hovedgesims med tandsnitsmønster og valmede tegltage, hvori der sidder flere murede skorstene med sokkel og krave. Sidefløjenes vinduer er ældre, hvidmalede, otterudede og torammede vinduer med rødmalet karm. Sidefløjene er lavere end hovedfløjen og gavlene står direkte ned i den vandfyldte tværgrav. I det indre er nordfløjen præget af nyere overflader, dog findes der bevaret et hovedskillerum samt flere ældre døre, gerichter og greb. Den sydlige sidelænge består af et større rum med bjælkeloft. Udløberfløjen står på en sokkel af kampesten og er opført i sortopstolpet bindingsværk med hvide tavl, sortmalede revledøre og -luger samt afvalmet, rødt tegltag. I det indre har udløberfløjen et åbent rumforløb med gulv af pigsten og et dels skummet, dels understrøget tag. Mellem hovedfløjen og den nordlige sidefløj findes en mindre, grundmuret tilbygning med tegltag, som tidligere fungerede som røgeri.

Sparresholms miljømæssige værdi relaterer sig til den velbevarede helhed af trefløjet hovedbygning, udløberfløj, vandfyldt grav, spærremur, bro samt aksialt anlagte avlslænger og park, der tilsammen danner et meget helstøbt, historisk domineret kulturmiljø.

Sparresholms kulturhistoriske værdi ligger i det velbevarede, trefløjede anlægs renæssance- og barokinspirerede arkitektur, som denne viser sig i hovedfløjens høje gavle, trappe og gavlkvistens sandstensudsmykning med allegoriske figurer, samt i sidefløjenes afvalmede tage, oprindelige vinduesplacering og mindre vinduesåbninger. Der knytter sig endvidere stor kulturhistorisk værdi til de mange spor efter om- og tilbygninger, som især ses i hovedfløjen, herunder udløberfløjen, røgeriet, den taktfaste vinduessæting samt de to løver på hovedtrappen. Hertil kommer hovedtrappen, der er den ældste bevarede af sin slags i Danmark. I Sparresholms indre relaterer de kulturhistoriske værdier sig til de bevarede dele af den oprindelige planløsning samt alle oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder de delvist mønsterlagte plankegulve, paneleringer, støbejernsovne, dobbelte fyldingsfløjdøre samt den munkestensmurede, hvælvede kælder med teglstensgulv og revledøre. Særlig kulturhistorisk værdi har de opspændte lærreder samt den bevarede hovedtrappe, der er en af de ældste af sin slags i Danmark.

Sparresholms arkitektoniske værdi ligger i det ydre i det trefløjede anlægs aksiale opbygning og symmetriske fremtræden, som på formfuldendt vis indrammes af avlsgården. Hertil kommer det brostensbelagte område mellem graven og udløberfløjen, som i høj grad bidrager til den autentiske, historiske atmosfære, som præger anlægget. I selve det trefløjede anlæg fremtræder de to hvidkalkede sidefløje som karske og prunkløse bygninger med mindre vinduesåbninger, murankre, enkel hovedgesims og elegant opskalkede, næsten ubrudte tagflader. Den direkte overgang fra vandfyldt grav til spærremur og sidefløjenes gavle giver bygningerne en udpræget forsvarsorienteret, borgagtig fremtræden.

Hovedfløjen, der står på en særdeles markant sokkel af granit, fremtræder som en kraftfuld og solid bygning med en taktfast vinduessætning og en udpræget symmetri, som kulminerer i hovedaksens trappe med løver, hoveddør, inskriptionstavle og gavlkvist med ur og statuer. De høje gavle med de store skorstene samler og løfter det sluttede bygningsvolumen, og vidner sammen med trappen, murankrene og gavlkvistens udsmykning, om Sparresholms lange og levende bygningshistorie. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de højloftede, panel- og lærredsbeklædte sale og værelser med delvist mønsterlagte plankegulve samt støbejernsovne, der tilsammen skaber en sjældent set helstøbt historisk stemning. Hertil kommer den oprindelige, munkestensmurede og hvælvede kælder med ældre revledøre og håndsmedede beslag, hvor den lave loftshøjde og imponerende murtykkelse bidrager til opretholdelsen af en særdeles autentisk atmosfære.

Læs videre om

• Helligåndshuset, Næstved
• Saltø, Karrebæk
• Sankt Peders Kirkeplads 3 og Kirkestræde 3, Næstved

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen