Fuirendal ligger på Fyrendalvej 14 i Næstved Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Hovedbygning er opført i 1609, mens Portfløjen er fra ca. 1610. Tidligere gik stedet under navnet Vindinge, men I 1677 ejede Diderik Furien bygningerne og oprettede baroniet Fuirendal, herefter herregårdens navn. I 1700 overgik Fuirendal til Frederik IV, der videregav godset til storkansler Ulrich Adolph Holstein, der forenede det med nabogodserne Trolholm og Snedinge til grevskabet Holsteinborg, som stadig er ejer af Fuirendal. En sydfløj til hovedbygningen blev nedrevet i 1880'erne og erstattet af den nuværende mur mod kirkegården. På et tidspunkt er også et trappetårn i gården forsvundet, på grund af brand, og er aldrig blevet genopført.

Beskrivelse

Fuirendal består af en hovedbygning med en mindre tårnbygning mod nordvest og en portfløj vinkelret på hovedfløjens sydvestlige hjørne. Herregården ligger som nabo til Fyrendal Kirke omgivet af åbne marker og mindre beplantede arealer. Hovedbygningen i to etager er grundmuret og hvidkalket, med sortmalet granitsokkel og heltag belagt med røde vingetegl. På muren ses flere murankre og øverst er murværket afsluttet af en tandsnitsgesims. Alle vinduer er ældre korspostvinduer med ældre beslag og smalle jernsålbænke. Hoveddøren er en ældre, tofløjet fyldingsdør med overvindue, mens havedøren er en ældre, tofløjet dør med store glaspartier inddelt af diagonale sprosser. Alt træværk er brunmalet. Foran havedøren er anlagt en mindre terrasse sat over en granitkvadret konstruktion. I tårnets vestside findes endnu en indgang til hovedbygningen. Alle døre har granittrapper med smedejernsgelændere. Det tilbyggede tårn mod nord, er udført af samme materialer som den øvrige bygning. Yderligere findes i tårnets gavltrekant to revlelemme, der ligeledes er brunmalede. Taget er afsluttet af høje brandkarme ved begge gavle, og i tagryggen sidder tre skorstene foruden en på den lille tårnbygning mod nord. Tagfladen er kun brudt af få ældre støbejernsvinduer mod nord. Indvendigt ligger en gennemgående hall centralt i stuetagen, med mindre stuer og værelser til begge sider. Køkkenet er anlagt i den del af bygningen, der ligger op til portbygningen, sådan at der herfra er adgang til de bevarede fadebure i portbygningen. I køkkenet er ligeledes adgang til en kampestensat kælder. Førstesalen indeholder en lang række gæsteværelser, anlagt en suite mod gårdspladsen, og forbundet af en gennemgående gang mod havesiden. I gangen findes en bred trappe op til loftet, der står uudnyttet med understrøgne tegl. Mange overflader er bevaret, trægulve, pudsede vægge og lofter samt detaljer som ældre døre, paneler og pejs. Køkken og bad står med nye overflader. Portfløjen i en etage er grundmuret og hvidkalket med kvadret kampestenssokkel, der mod gårdspladsen er sortmalet. Muren har flere murankre i forskellige udformning og er afsluttet af en muret gesims med takfrise samt et heltag dækket af røde vingetegl. Langsiderne er delt af et gennemgående portrum med krydshvælvet loft. Bygningens døre er alle placeret på vestsiden. To af disse er ældre revledøre med overvindue, hvor af den ene er todelt. Den sidste dør er en nyere fyldingsdør. Alle vinduer er ældre korspostvinduer, der ligesom alle døre er brunmalede. I tagryggen sidder fire hvide skorstene og en flagstang. Fra portfløjens sydligste fag er tilbygget en bindingsværkslade vinkelret mod vest. Denne lade er ikke en del af fredningen. Portfløjen er mod nord indrettet med fadebur, trappe til loftet samt forbindelse til hovedbygningen. De fire fag herefter er indrettet til kontor for en jagtklub. Den sidste del af bygningen, efter portrummet, er indrettet til en moderne lejlighed. Fadeburets overflader er gennemgående bevaret, mens de fleste overflader i den resterende del af bygningen er nyere tapeter, gipslofter, træ- og klinkegulve. I lejlighedens køkken er enkelte steder bevaret bindingsværk.

Miljømæssig værdi

Hovedbygningen indgår i et større herregårdsanlæg, som inkluderer portbygningen, en lav bindingsværksbygning, flere lader og Fyrendal Kirke. Hovedbygningens nære placering ved kirken vidner om herregårdens tidligere omfang med mange tilhørende bygninger, samt den tætte tilknytning til den nærtliggende landsby Tornemark. Omkring herregårdsanlægget optræder mellem bygningerne tre uderum, der fremstår meget forskelligt og i tre niveauer af offentlighed. Vest for portbygningen og hovedbygningens vestgavl dannes et større offentligt gårdrum, der ved sin åbenhed og størrelse byder velkommen ved ankomsten. I kontrast til dette rum ligger det næste mellem hovedbygningen og portbygningen mod øst. Her dannes sammen med en lav mur mod øst og en høj mur mod syd til kirken et gårdrum, der optræder som et lukket, privat rum, der fremstår helstøbt ved den gennemgående materialeholdning på de øvrige bygninger. Det tredje rum er hovedbygningens have mod nord og øst, der prydes med høje træer og en lille sø, der tilsammen danner et naturidyllisk miljø, der er det mest private uderum. Dertil kommer den sydfor liggende kirkegård, der ligger sig helt op til herregårdens mure.

Kulturhistorisk værdi

Fuirendals kulturhistoriske værdier knytter sig til bygningernes indbyrdes placering og hierarki, samt til den tydelige aflæselighed af bygningernes tilblivelse over længere tid. Vestgavlen bærer årstallet 1609 og daterer dermed hovedbygningens opførelse. De kulturhistoriske værdier træder frem i spor, der afspejler de tidligere opdelinger mellem herskab og tjenestefolk, herunder køkkenets placering i forbindelse med fadebur, kælder og loft med spor efter de tidligere pigekamre. Særlige kulturhistoriske elementer ses i bevarede fragmenter af interiørudsmykning med synlige loftsbrædder, i den store gennemgående hall, der muligvis stammer fra opførelsestidspunktet og er karakteristisk for 1600-tallet. I samme rum ses den store murede pejs, hvis nystøbte indvendige jerninddækninger med dekorationer er udført i en kopi af ældre mindre jernlåger fra godset. I et bredt mellemrum mellem to værelser i stuetagen findes en bræddebeklædning overtegnet med målinger af højderne på de Holsteinske børn over mange generationer. Dette knytter den Holsteinske slægts historie til stedet. Dertil kommer de værdier, der fremstår i hovedbygningens kælder, der med hvælvede lofter af munkesten og bevarede kraftige revledøre, har bibeholdt den originale materialeholdning. Tillige knyttes værdi til de dybe lysninger ved de små vinduer, der viser kældermurenes enorme brede.

Arkitektonisk værdi

De arkitektoniske værdier knytter sig først og fremmest til Fuirendals enkle renæssanceudtryk. Den samlede bygningskrop fremstår, trods de mange tilbygninger, ved materialeholdning og proportioner som en massiv og tung form. De mange dele i bygningskroppen er afstemt og proportioneret efter en nem aflæselig hierarkisk orden, hvor den ældste del, hovedbygningen fremstår som det største volumen. Både den toetagers hovedfløj, korshuset og portfløjen virker ved den kraftige sokkel som tunge solide bygninger, mens de høj tagrejsninger slanker og bidrager til det velproportionerede resultat. De udsmykkede detaljer er få og derfor fremstår krydshvælvene, både i portrummet og i kælderen meget klare. I begge situationer virker rummene helstøbte ved de tykke mure, der glider over i krydshvælvene, og danner en markant loftsinddeling. Dette bevirker at lyset optræder kontrastfuldt på fladerne og virkningen bliver dramatisk. Indvendigt i hovedbygningen er de arkitektoniske værdier næsten lige så enkle og gennemførte som udvendigt. I alle rum er bevaret brede fyldningsdøre med ældre greb, låsetøj og hængsler. Nogle rum er tillige dekoreret med høje fod- eller brystningspaneler med diamantfyldinger.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links