Ridderhuset, Næstved

Ridderhuset er tilskrevet en opførelse omkring år 1520, eller omkring år 1600. Huset har tidligere haft en gadedør i midterfaget og fungerede i 1800-tallet som smedje. Bygningen blev i 1884 til 1885 restaureret af arkitekt V. Ahlmann og mod gården blev der i 1950erne påbygget et sidehus. Ridderhuset har tidligere huset en restaurant og fungerer aktuelt som tandlægeklinik og beboelse.

Ridderhuset ligger midt i Næstved by, mellem det fredede pakhus i Riddergade 1A og det ligeledes fredede Apostelhus i Riddergade 5. Ridderhuset er mod gaden en seks fag lang bindingsværksbygning i to stokværk med hamburgerfuget kampestenssokkel og mønstermurede tavl, udkraget øverste stokværk, styrterum og teglhængt, rødt heltag med to skorstenspiber. Vinduerne er ældre, småsprossede vinduer med forsatsruder og ældre hjørnebåndsbeslag. Der er portgennemkørsel til gården i de to første fag. Mod gården har bygningen en nyere, tilbygget konstruktion i to etager af gule sten med kvadratiske vinduer og fladt tag samt en nyere træterrasse med en nyere glasdør og galvaniseret spindeltrappe. I tagfladen mod gården sidder flere nyere ovenlysvinduer. I det indre er bygningen præget af en nyere rumfordeling og nyere overflader i både stueplan, på førstesalen og i den udnyttede tagetage. I kælderen er bevaret en ældre pigstensbelægning.

Ridderhusets facade udgør en vægtig del af den historisk dominerede Riddergade i Næstveds middelalderbykerne. Bygningen er, som meget af den indre bys karakteristiske bebyggelse, placeret ud til gadelinjen og tilpasser sig dermed det historiske gadenets lukkede randbebyggelse.

Ridderhusets kulturhistoriske værdier relaterer sig til facaden mod Riddergade, der som type fortæller om de to stokværk høje købstadsborgerhuse i bindingsværk, der blev opført i 1500- og 1600-tallet. Disse bindingsværkshuse er kendetegnet ved skråbånd, udkraget øverste stokværk, mønstermurede tavl, udskårne knægte og styrterum. En meget stor del af facaden er dog fra 1880'erne og Ridderhusets kulturhistoriske værdier knytter sig derfor også til den søgen efter oprindelighed og trang til at genskabe, som kendetegnede det restaureringsparadigme, der dominerede i slutningen af forrige århundrede. Konkret viser dette sig i de ganske få bevarede spor efter de forandringer, som en facade fra 1500-tallet almindeligvis har gennemgået.

Arkitektonisk fremtræder Ridderhuset mod gaden som en ældre, rigt dekoreret og detaljeret bindingsværksbygning i to stokværk. Den rige og gennembearbejdede detaljering ses eksempelvis i soklens groft tilhuggede kampesten, hvis hamburgerfugning gentages i de mønstermurede tavl, hvis retninger korresponderer de mange kraftige skråbånd, som findes i begge stokværks nedre tavl. Hertil kommer, at det øverste stokværk over og under vinduerne er forsynet med tandsnitprydede profilremme, mens det udkragende andet stokværk holdes af volutformede, dekorerede knægte. Den rige detaljering følges af et generelt meget solidt udtryk, med kraftige stolper, remme, løsholter, skråbånd og dokker samt en tofløjet port med dybe, rektangulære blændinger og diamantfyldninger.

Læs videre om

• Borrehøjgård, Snesere
• Førslevgård
• Gunderslevholm

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen