Borremosefæstningen blev ca. 300 f.Kr. anlagt som en befæstet landsby på en lille sandet holm i den sydlige ende af Borremose ved Aars. I bunden af voldgraven fandtes flere tilspidsede træpæle. Eneste adgang til bebyggelsen var en stenbrolagt vej, og inden for voldene fandtes en lille sø, der kunne forsyne gårdene med ferskvand.
Fæstningen, der ligger ved en nord-syd-gående færdselsåre, afspejler, at dens indbyggere har haft et betydeligt behov for sikkerhed og kontrol. Man regner desuden med, at landsbyens folk har stået i spidsen for de ofringer af både mennesker og genstande, der er fundet i den store mose bag fæstningen samt i Riskærmosen vest for anlægget. Landsbyen blev forladt ca. 100 f.Kr.
