Brænderigården, Brædstrup

Siden middelalderen har Søndergade været Horsens øst-vest gående hovedgade, flankeret af åen og Nørregade, der løber parallelt med Søndergade. I Søndergade lå der flere store købmandsgårde og handelshuse. Efter den store brand i 1247, blev Søndergade efter tidens skik udlagt som et bredt landevejstorv.

Den hvælvede kælder under forhuset blev antageligt bygget omkring år 1500. I 1627 var der tre gårde på stedet samt i baggården to humlegårde. På et tidspunkt mellem 1662 og 1683 blev de to humlegårde opkøbt som havejord til Søndergade 37 og 39, mens de tre gårde blev lagt sammen til én gård. I 1716 boede provst og magister Jesper Norup i gården, og efter hans død boede provstinden fortsat i den store gård. Fra 1769 havde provstinden en jomfru, en tjener og en tjenestepige, der sammen med etatsråd Steffen Hofgaard boede som logerende. På dette tidspunkt bestod gården af fem bygninger: 13 fag bindingsværk til gaden (beboelse), 14 fag hus øster i gården (beboelse, køkken og bryghus) med 8 fag hus i den nordlige ende (kostald og vognremise), 11 fag baghus (stald og kamre), 16 fag ladehus og endelig 3 fag halvtag til svinesti.

Rådmand Grundahl overtog gården cirka 1770, og i 1779 fik den lokale bygmester Anders Kruuse (1748-1801) til opgave at ombygge hele gården samt at skabe en ny klassicistisk facade ud mod Søndergade. Fra 1779-1794 havde byens første frimurerloge til huse i den hvælvede middelalderkælder under forhuset. I 1787 boede der følgende i gården: Enkemanden Hr. Oberst von Bardenfleth med fire børn, to husfrøkener, tjener, kusk, gartner, frøkenpige, stuepige, kokkepige, barnepige, husholderske, hofmester samt en gårdskarl. Der var også rigelig plads til fire indkvarterede ryttere.

Fra 1870 og godt 20 år frem husede gården Jacob Møller & Co. Brændevinsbrænderi, der årligt producerede 17.500 liter brændevin i baggårdsbygningerne. Eksempelvis havde Horsens i 1824 ikke mindre end 36 brændevinsbrænderier. Forfatteren Herman Bang (1857-1912) boede som barn i forhuset, idet hans fader i perioden 1862-72 var sognepræst i Horsens.

På et fotografi fra 1910 ses det, at bygningen havde to skorstenspiber i rygningen, mens der på et fotografi fra 1914-15 kun er den vestre skorsten bevaret.

Den hvælvede middelalderkælder under forhuset forsvandt i slutningen af 1960´erne. Ved Nationalmuseet registrering inden nedrivningen fandt man inskriptioner på hvælvvæggene. Omkring 1967 blev kælderhvælvene øst for portgennemkørslen fjernet ved en ombygning af butikslokalet. I 1969 blev toppen kappet af de spidsbuede hvælv på grund af en ombygning af butikken ovenover, idet man ønskede, at butiksgulvet kom i niveau med fortovet. Dermed forsvandt den sidste rest af en verdslig middelalderbygning i Horsens.

I 2001 fik førstesalens østre lejlighed sin nuværende udformning. Tagetagen blev indrettet omkring 2006, og de nuværende butikspartier kom til omkring 2008.

Brænderigården ligger i den centrale del af Horsens, og forhuset indgår i Søndergades husrække, hvor det er sammenbygget med nabohusene. Forhuset er sammenbygget med en kort sidelænge mod vest og en lang sidelænge mod øst, der igen er sammenbygget med et lille sidehus og en halvtagsbygning samt en vinkelformet bagbygning. Bygningerne omkranser et langstrakt, flisebelagt gårdrum. Det er kun forhuset samt de dermed sammenbyggede sidehuse, som er omfattet af fredningen.

Brænderigården er en toetages gård opført i bindingsværk med en grundmuret facade og røde, teglhængte heltage. I forhusets tagflade mod gaden og østre sidelænges tagflade mod gården er der nyere zinkklædte kviste med heltag og torammede vinduer. I alle tagflader ses desuden nyere tagvinduer. Facaden er pudset og malet råhvid med gråmalede, pudsede detaljer. Facaden inddeles vandret af en bred kordongesims og en trukket, profileret gesims. Midt i facaden er en kurvehanksbuet portåbning med markerede vederlags- og slutsten, der indrammes af en portal med pilastre, vandret fordakning og sandstensdetaljer. Over fordakningen er en oval tavle med blandt andet frimurerlogens symboler flankeret af overflødighedshorn. I fordakningen ses årstallet MDCCLXXIX (1779). I portåbningen er et ældre, opdelt overvindue og herunder er en nyere, tofløjet smedejernsgitterport. Foran portåbningen står et par afvisersten i granit. I stueetagen er to nyere butiksvinduespartier med tilbagetrukkent dørparti, både butiksvinduer og -døre samt gitterport og overvindue er malet sorte. Vinduerne på første sal er nyere, blågrå korspostvinduer med opdelte nedre rammer, som er forsynet med aluminiumslister under hver termorude. Omkring hvert vindue er en gråmalet pudsindfatning og hver ende af førstesalen markeres af en gråmalet pilaster. Gårdsiderne har sorte, pudsede sokler, rødt opstolpet, rigt bindingsværk, gulkalkede tavl samt rødmalede sugfjæle og sternbrædder. Østre sidehus har en let fremkraget overetage mod gården. Mod gården markeres porten af en ældre, rundbuet porthammer. Vinduerne er mestendels torammede og tredelte og består af nyere termovinduer i forhuset og vestre sidehus samt ældre vinduer i sidehuset. I vestre sidehus er tillige tre nyere, opsprossede butiksvinduer. Alle vinduer er malet hvide. Sidehusenes ydersider blev ikke besigtiget på grund af den tætte bebyggelsesstruktur og er derfor ikke nærmere beskrevet. Portrummet har en nyere flisebelægning, og langs begge sokler ligger let hævede granitsten, der fungerer som afvisere. Den høje, sortmalede og pudsede sokkel optager det stigende terræn mod gården, og herover er der rødtopstolpet, rigt bindingsværk med gulkalkede tavl samt en nyere, hvidmalet bræddebeklædning i loftet. I soklen er en ældre, sortmalet og todelt revleluge. Nordligst i portrummet er to modstående ældre hoveddøre, der er trukket lidt tilbage således, at der er plads til trappetrin dels af træ dels af granit nederst. Hoveddørene er udformet som tofløjede fyldingsdøre med træskærerarbejder og bosser og forsynet med indstukne hængsler. Dørene indrammes af en dekorativ indfatning med kanneleringer og hjørnerosetter samt et dekorativt dørstykke med blandt andet festoner. Dørene er malet hvide med grå staffering. I portrummet hænger desuden en mindeplade med følgende inskription: Digteren Herman Bang levede her barndomsaarene 1864-68. Barndomsdage jeg vil kalde jer tilbage.

Brænderigården rummer to butikslejemål i stueetagen, tre lejligheder på første sal samt to lejligheder i tagetagen. Butikkerne fortsætter ud i henholdsvis østre- og vestre sidehus og har en nyere materialeholdning med støbte gulve belagt med klinker og vinylgulve, pudsede vægge og nedhængte lofter forsynet med systemplader. Fra det østre butikslokale fører en støbt kvartsvingstrappe ned til en kælder med tæppebelagt pigstensgulv, hvidkalkede vægge med rester af ribbehvælv, og herover er et in situ støbt etagedæk. Den østre hoveddør giver adgang til et trapperum med en ældre ligeløbstrappe, der leder op til to lejligheder på første sal en i forhusets østlige halvdel og en i østre sidehus samt to i tagetagen en i forhuset og en i sidehuset. Den vestvendte hoveddør giver adgang til en ældre kvartsvingstrappe med tæppebelagte trin og pladebeklædt værn under den svungne håndliste, som fører op til en lejlighed på første sal i forhusets vestre halvdel. Trapperummets gulve samt trappetrinene er beklædt med linoleum. Lejlighederne har en traditionel materialeholdning med ældre- og nyere bræddegulve, pudsede vægge og lofter samt ældre fyldingsdøre og nyere pladedøre med og uden formstøbte fyldinger. Dog er der parketgulve, vinylgulve og nedhængte systempladelofter i enkelte rum. Tagetagerne er indrettet med store gennemlyste rum, hvor stue, spiseplads og køkken ligger i samme rum, samt et selvstændigt værelse og badeværelse. I tagetagen er der åbent til kip og den ældre tagkonstruktion med spær og fornaglede hanebånd er synlig. I lejlighederne er bevaret enkelte ældre en- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og profilerede gerichter, fodlister, simple brystningspaneler af lodretstillede brædder, stuk og stukkrosetter. De ældre vinduer har bevaret håndsmedede anverfere og stormkroge.

Den miljømæssige værdi ved Brænderigården knytter sig til beliggenheden i Søndergade, hvor det toetages forhus indgår i gadens husrække. Forhuset er i kraft af sit volumen med en detaljerig facade og stejle tagflader et markant bygningsværk i gaden, og således er forhuset yderst vigtigt for opretholdelsen af Horsens middelalderlige gadestruktur samt det historiske udtryk i den gamle bymidte.

Endvidere er der miljømæssig værdi ved grundens traditionelle bebyggelsesmønster med forhus og portgennemkørsel samt sidehuse og baghus, der ligger omkring et langstrakt gårdrum, hvilket er et karakteristisk træk for den tætbebyggede bymidte.

Den kulturhistoriske værdi ved Brænderigården knytter sig til forhusets mangeårige funktion som bolig for byens bedre borgerskab, hvilket kan aflæses i bygningens herskabelige og klassicistiske ydre, der kommer til udtryk i den pudsede facade med pudsede facadedetaljer, profileret kordon- og hovedgesims, taktfast vinduessætning og markeret portåbning, som alle er kendetegnende for arkitekturstrømningerne i anden halvdel af 1700-tallet.

Ligeledes knytter den kulturhistoriske værdi sig til, at forhuset i 1779 er ombygget og tegnet af en af Jyllands bedste 1700-tals arkitekter, Anders Kruuse, som havde et nært samarbejde med billedhuggeren Jens Hjernøe om bygningernes dekorative detaljer. Denne konstellation er uden egentligt sidestykke og karakteriserer en vigtig gren af dansk, nyklassicistisk arkitektur. Kendetegnende for Kruuses og Hjernøes samarbejde er den velproportionerede facade med dekorative detaljer som det vandrette, profilerede bånd, der adskiller de to stokværk, yderfagenes hjørnepilastre, de profilerede vinduesindfatninger og den profilerede, trukne hovedgesims. Hertil kommer det fremhævede portparti med en flad kurvehanksbuet portåbning med markerede vederlags- og slutsten, som er indfattet af to pilastre, der er udsmykket med antikke motiver heriblandt romerske soldateransigter i profil og vaser samt en oval tavle med frimurerlogens symboler flankeret af overflødighedshorn. Dette portmotiv er særdeles karakteristisk for Kruuse og Hjernøe.

Romertallene MDCCLXXIX i fordakningen over porten vidner om bygningens opførelsesår, mens frimurersymbolerne over porten står som minde om perioden i slutningen af 1700-tallet, hvor byens første frimurerloge anvendte den hvælvede middelalderkælder under forhuset som mødelokale.

Ydermere er der kulturhistorisk værdi ved gårdsidernes bindingsværk, som egnskarakteristisk for Østjylland er rigt, forsynet med dobbelte dokker og har et let fremkraget øvre stokværk. Hertil kommer, at de er en vigtig del af gårdens udviklingshistorie, idet man i 1700-tallet ombyggede Horsens ældre bindingsværksbygninger og -gårde, så de mod gaden fremstod i samtidens foretrukne stilart. Den klassicistiske facade skulle således manifestere ejerens velstand udadtil. Den høje håndværksmæssige standard kommer også til udtryk i portrummets to fornemme hoveddøre, hvis udsmykninger af fyldingernes spejle samt af indfatningen og dørstykket vidner om deres oprindelse i slutningen af 1700-tallet.

Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved gårdens mange side- og bagbygninger, der vidner om Brænderigårdens tidligere funktion som købmandsgård med produktion og opbevaring af varer.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre planløsning, heriblandt trapperummene, førstesalens forløb af stuer en suite mod gaden, som stadig kan fornemmes trods etagens opdeling i to lejligheder, samt vestre sidehus små rum og østre sidehus indretning med førstesalens stuer en suite mod gården og de mindre sekundære rum mod naboskel. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, der vidner om Brænderigårdens alder. Heriblandt ældre bræddegulve, pudsede vægge og lofter med kantstuk og stukrosetter, de ældre trapper, de en- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og profilerede gerichter, fodlister, sidehusets simple brystningspaneler af lodretstillede brædder og den synlige tagkonstruktionen med spær og fornaglede hanebånd. Hertil kommer vinduernes bevarede håndsmedede anverfere og stormkroge samt kælderens pigstensgulv og bevarede rester af spidsbuede ribbehvælv, som er et vidnesbyrd om det middelalderlige stenhus, der oprindeligt stod på grunden.

Den arkitektoniske værdi ved Brænderigården knytter sig i det ydre til forhusets traditionelle form som et velproportioneret, toetages længehus med opskalket, teglhængt heltag. Den repræsentative og symmetrisk opbyggede facade har et fast kompositorisk greb med inddeling af etagerne og taktfast vinduessætning. Den centralt placerede og markante portåbning med portal sikrer, at opmærksomheden samler sig om bygningens midte og herved får Brænderigårdens forhus et meget harmonisk udtryk mod gaden. Facadens smagfulde detaljer, herunder hjørnepilastrene, vinduesindfatningerne, gesimserne og portens portal med pilastre, slut- og vederlagssten, pudsdekorationerne med antikke motiver og kurvehanksbuet, opsprosset overvindue tildeler forhuset en herskabelig fremtræden. Mod gaden er bygningens overordnede udtryk roligt og afbalanceret med en enkel farvesætning, hvilket gør forhuset til en god repræsentant for det grundmurede byggeri i Horsens.

Gårdsiderne i bindingsværk står i kontrast til den repræsentative facade. Gårdsidernes taktfaste og yderst righoldige bindingsværk giver facaderne et stringent, men også yderst levende udtryk på grund af den rytmiske anvendelse af stolper og dobbeltdokker samt østre sidehus let fremkragede øvre stokværk med synlige bjælkeender. Gårdsidernes ensartede fremtræden i rødt opstolpet, rigt bindingsværk, gulkalkede tavl og røde, teglhængte heltage med høj rejsning giver bagbygningerne et yderst homogent udtryk, hvilket har stor arkitektonisk værdi for Brænderigården.

Læs videre om

• Anders Kruuses egen gård, Horsens
• Vesterby 3, Endelave By
• Vitus Bering Parken

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen