Bredgade 24 og Sankt Annæ Plads 2, København

Bebyggelsen blev opført som beboelsesejendom kort før 1855 med Niels Sigfred Nebelong (1806-71) som arkitekt. Bygherren var formentlig skibskaptajn J. J. Hansen. Ved opførelsen var bebyggelsen ifølge brandtaksationen af 1855 udstyret med luftventiler i de finere værelser, ovne, papirbetrukne vægge med forgyldte lister, vandtrykværk, W.C., entréer, jernrende i gården samt vaskekælder. Lejlighedernes entréer var oprindeligt delt i to, så der således var to separate indgange til lejlighederne, endvidere var der gavlværelser mod øst ud til kirkepladsen, stuer mod gaderne og i smigfaget mod gården, ligesom sidebygningen var indrettet som en integreret del af boligen med køkken med ildsted, spisekammer, pigeværelse samt en lang korridor, der gav adgang til bagtrappen og et lille toilet. Tagetagen var indrettet med kamre og pulterrum. Kælderen var oprindeligt delt i 10 rum plus 3 i sidehuset og rummede blandt andet en portnerbolig. Stueetagen var ved opførelsen indrettet til bolig som på de øvrige etager, men omkring år 1873 blev stueetagen og dele af kælderen ombygget til butik med ny planløsning og nye adgangsforhold. I denne forbindelse blev de nuværende piller med bueslag etableret som erstatning for de tidligere skillevægge i kælderen, mens der i stueetagen blev etableret to jernsøjler. I 1897-98 blev stueetagen ændret til restaurant med udskænkningslokaler og et stort køkken i sidebygningen. På samme tidspunkt blev den oprindelige portgennemkørsel gjort smallere til fordel for et butikslokale i den østre gavl, der erstattede et tidligere brændselsrum. Trapperummets ætsede ruder er formentlig også fra dette tidspunkt. Senere blev der genindrettet butik og kontorlokaler. Frem til 1948 skete der løbende ændringer i stueetagens indretning. Oprindeligt lå der en to etager høj bygning med lagerfunktioner ind mod Garnisonskirken, men denne blev nedrevet i 1988.

Bebyggelsen består af et hjørnehus beliggende på hjørnet af Bredgade og Sankt Annæ Plads i det indre København. Et sidehus er bygget på fløjen langs Bredgade i en skæv vinkel og imellem bygningerne er en mindre gård. Hjørnebygningens østre gavl har vinduer ind mod Garnisonskirken, der ligger ud til Sankt Annæ Plads. Hjørnehuset er grundmuret i tre fag mod Bredgade og fem fag mod Sankt Annæ Plads og herimellem et rundet hjørnefag. Mod gården skyder et grundmuret sidehus sig ud i en skæv vinkel fra Bredgadefløjen. Såvel hjørne- og sidehus er opført i fire etager over en høj kælder. Tagene er behængt med vingetegl, forhuset har et sort heltag med halvvalm over den frie østre gavl på Sankt Annæ fløjen, mens sidehuset har et rødt, ensidet tag. Det rundede hjørnefag er dækket af zink. I tagfladerne mod gården ses flere nyere tagvinduer, og mod hver gade tre ældre heltagskviste. Der er tre murede skorstenspiber af varierende størrelse. Facaderne og den østre gavl er pudsede, stueetagen er refendfuget og afsluttet af kordongesims, herover er facaderne glatpudset i en gråhvid farve og afsluttes af en kraftig gesims med sparrehoveder. Alle vinduerne har indfatninger, der er gennemgående bånd under første etages vinduer og under disse tillige dekorerede brystninger. Endvidere er der fordakninger over første og anden etages vinduer, ligesom vinduerne på første etage er prydet med ornamenter og dyrehoveder under fordakningen. Stueetagens indfatninger og gesimser er pudsede i en lys rosa farve, der formentlig skal imitere sten. Gårdsiderne er udekorerede, skurede og behandlet med jernvitriol farve over en lav, let fremspringende og sortpudset sokkel. I stueetagen er butikslokaler. Fra Bredgade er der adgang til det største butikslokale gennem en nyere glasdør indrammet af joniske pilastre, der bærer en kraftig trekantfronton. Fra Sankt Annæ Plads er der en portgennemgang til gården. Portrummet aflukkes mod gaden af en ældre todelt gitterport mod gaden og mod gården af en tilbagetrukket en ældre, tofløjet fyldingsport med ruder med ætsede motiver i de øverste fyldinger og herover et overvindue. Fra gården er der adgang til bagtrappen i sidehuset samt til kælderen under hjørnehuset via nyere, tofløjede fyldingsdøre, den ene med diagonalt opsprossede ruder i den øvre del. Over portrummet sidder et ældre overvindue i et rundbuet stik. Vinduerne i facaderne er mestendels ældre, torammede vinduer af korsposttypen med todelte underammer. I stueetagen er store, nye butiksruder, de fleste med diagonalt opsprossede, faste overrammer. Mod gården ses mestendels ældre vinduer ligeledes af korsposttypen med todelte underrammer men både et-, to- og trerammede. Endvidere ses etrammede vinduer af varierende type. Vinduerne og dørene mod gården er malet grønne, mens de er hvide mod gaderne. I kvistene sidder nyere, torammede vinduer med koblede rammer. Hjørne- og sidehuset er i det indre indrettet til butik i kælder og stueetage, samt en lejlighed på hver etage fra første etage til og med tagetagen. Portrummet giver adgang til hovedtrappen og et lille lokale mod øst. Portrummet fremtræder med tofarvet terrazzogulv, pudsede vægge med bræddebeklædning i brystningshøjde og pudsede vægge og lofter. En ældre fyldingsdør med to smalle gående sidepartier partier med sandslebet, dekoreret glas leder til hovedtrapperummet. Hovedtrapperummet er ovalt og udfyldes af den originale, men linoleumsbeklædte trappe. Håndlisten er i mørkt træ og balustrene hvidmalede. Løb, lofter og væggene er pudsede og vinduerne er dekoreret med ætsede motiver. Der er høje fodpaneler, og der er en rundbuet niche i væggen på anden etage og heri en figur af zink. Der er endvidere spor af tidligere men nu tilmurede nicher. To originale og sidestillede, buede fyldingsdøre leder ind til lejlighederne på hver hovedetage, den ene tofløjet. I tagetagen er lejlighedens entré bygget ud i trapperummet som en opsprosset glasvæg med malet glas og med fyldingsdør. Fra hovedtrappens første vinduesrepos er adgang til depotrum over porten (tidl. portkamre). I lejlighederne er den oprindelige ældre planløsning genkendelig, dog med få ændringer primært omkring badeværelser og værelsesfordelingen i østre gavl. Lejlighederne er disponerede med adgang til en entré, værelser i den østre ende af fløjen langs Sankt Annæ Plads og med stuer en suite omkring hjørnet samt en spisestue i smigfaget mod gården. I smigfaget ind til sidehuset ligger køkkenet, hvorfra en lang korridor leder til badeværelse, den originale bagtrappe og toilet. Lejlighederne er kendetegnet ved en traditionel materialeholdning med planke- og bræddegulve, pudsede vægge og stukdekorerede lofter. De ældre interiører er mestendels bevaret med fod-, lysnings- og helpaneler, enkelte og tofløjede fyldingsdøre med gerichter, hængsler og greb og flere fyldingsdøre har fordakninger. I køkkenerne ses de originale ildstedskapper med indmurede jern og i sidehuset er flere ældre overvinduer ind til toiletterne. Lejligheden i tagetagen fremtræder i en traditionel materialeholdning med ældre og nyere bræddegulve, pudsede vægge, nogle ældre tagpaneler og lofter, dog ses linoleumsgulve. Dørene er her mestendels nyere men der få ældre fyldingsdøre og fodpaneler. Sidehusets tagetage er indrettet til depot. Butikslokalerne er præget er en nyere planløsning og mestendels af nyere overflader holdt i en traditionel materialeholdning. Gulvene er belagt med nyere fliser og vinyl, væggene og lofter er pudsede. I stueetagen ses nyere stukdekorationer, samt få ældre brystningspaneler og over indgangsdøren en ældre, rundbuet gipsdekoration endvidere ses to jernsøjler. I stueetagen er endvidere et rum med indbyggede skabe bag paneldøre, og i er kælderen to rækker af piller med bueslag. Under portrummet er et mindre kælderrum med støbte gulve, murede vægge og synlige loftsbjælker, hvorimellem der er støbte lofter.

Den miljømæssige værdi for Bredgade 24 og Sankt Annæ Plads 2 knytter sig til den markante beliggenhed, hvor hjørnebygningen skaber overgangen fra Bredgades bygningsrække til Sankt Annæ Plads. Hjørnebygningen indgår her som en vigtig del af indramningen af pladsen inden Garnisonskirken, der afbryder husrækken ud til pladsen. Særligt er den østre gavl, der er dekoreret som facaderne en vigtig afslutning og overgang til kirkens areal. Hertil kommer bygningens proportionering med høj markeret stueetage over en høj kælder og den faldende etage højde, den traditionelle materialeholdning og facadernes dekorationer, der gør hjørnebygningen til en karakterfuld men integreret del af kvarterets ældre bebyggelse.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bebyggelsen som et senklassicistisk værk af arkitekten N.S. Nebelong. Udover at stå bag mange borgerhuse, flere bygninger på Carlsberg og officielle bygninger havde Nebelong et socialt engagement, der gav sig udslag i arbejderboligerne på Christianshavn, der var et af de tidligste vellykkede eksempler på filantropisk byggeri for mindrebemidlede. Nebelong var trods en grundlæggende historicistisk holdning, eksponent for senklassicismen, eller den Schinkelske klassicisme, i Danmark sammen med G. F. Hetsch og Jørgen Hansen Koch. Dette ses i Bredgade 24 og Sankt Annæ Plads 2 i facadernes komposition ved deres aftagende etagehøjde samt ved deres vandrette accentuering i kraft af gennemgående bånd samt ved at alle vinduerne har indfatninger modsat tidligere tids accentuering af sidepartier. Den tynde, dobbelte båndgesims og vinduernes dekorerede brystninger er ligeledes tidstypiske Schinkelske stilelementer, alt sammen med det formål at skabe en let reliefvirkning. Udtrykket er ordnet, taktfast og ikke mindst begrænset således, at opgøret med tidligere stilstrømningers overdådighed tydeligt ses uden at inspirationen fra sydeuropæiske idealer udviskes. Kontrasten mellem facadernes dekorationer og de skurede udekorerede gårdsider er ligeledes kendetegnende for datidens borgerhuse. Dermed er bebyggelsen en tydelig repræsentant for en ny retning inden for klassicismen, som var blevet det bedre borgerskabs foretrukne stil i takt med deres stigende indflydelse i samfundet efter enevældens afvikling og vedtagelsen af grundloven. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den overordnede disponering med butikker i stueetagen, en prægtig første etage med ekstra højde og kældre, der oprindelig var indrettet med funktionsrum. Hertil kommer de velbevarede lejlighedsplaner med delvist originalt interiør. Lejlighedsplanerne afspejler tidens boligidealer for det bedre borgerskab med store, sammenhængende, repræsentative stuer mod gaderne og her centreret om hjørnet, oval spisestue i smigfaget mod gården samt placeringen af køkkenet i forbindelse med spisekammer, pigekammer, og toilet med adgang via bagtrappen i sidehuset. Hertil kommer de mange bevarede bygningsdele og -detaljer ude som inde, der vidner om bygningens alder og om tidens herskende stilidealer, herunder bræddegulve, loftrosetter med palmetter, enkelte og tofløjede døre med gerichter, beslåning og hængsler samt dørenes fordakninger hvoraf de fineste er udført med akanthusslyng og palmetter. Særligt står lejligheden på første etage intakt.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til hjørnebygningen og sidehuset, der fremstår som et helstøbt anlæg. Facadernes proportionering og stramme komposition løftes til et elegant udtryk via de aftagende etagehøjder, den vandrette accentuering og dekorationernes lette reliefvirkninger. Indgangspartiet med joniske søjler og trekantfronton står dog lidt i kontrast til det arkitektoniske stramme, ordnede udtryk, hvor dekorationernes faste talrige gentagelse resulterer i et stramt men ekstravagant og karakterfuldt udseende. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig særligt til det ovale hovedtrapperum med niche, vinduer med ætsede motiver og hovedtrappens delikate, ovale durchsicht. Hertil kommer lejlighederne, der i kraft af deres størrelse, den store lofthøjde, stuerne en suite mod gaderne og det velbevarede interiør fremstår helstøbte og herskabelige. Særligt fremstår hjørnestuerne imponerende i kraft helpanelerne mod gaderne, stukgesimserne og ikke mindst ved kigget igennem stuerne en suite til hver side, der understreger lejlighedernes udstrækning.

Læs videre om

• Gråbrødretorv 11, København
• Nyhavn 47, København
• Åbenrå 25, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen