Brolæggerstræde 11, København

Brolæggerstræde er opkaldt efter Per Jensen Brolægger, der omkring år 1500 ejede en del af grundene i gaden. Gaden blev i tidens løb adresse for mange ølbryggere og brændevinsbrændere. I 1640 var der ikke færre end seks bryggergårde i gaden. På nr. 5 grundlagde J.C. Jacobsen sit første. Brolæggerstræde 11 er opført i 1795-97 for brygger Andreas Tronier. Facaden blev oliemalet mellem 1849-68. Den første tagkvist mod gaden kom til i 1890'erne. Omkring samme tid blev tegltaget udskiftet med skifer, som i nyere tid igen er blevet udskiftet med røde tegl på forhuset. Huset blev sat i stand og nyindrettet i 1985 af arkitekterne Anders og Lars Hegelund.

Brolæggerstræde 11 består af et grundmuret forhus på seks fag i tre etager med kælder og heltag og et grundmuret sidehus på seks fag og et smigfag i tre etager med kælder og halvtag. Sammen med to andre ejendomme omslutter huset en gård belagt med brosten. Forhusets tag er belagt med røde vingetegl med en skorstenspibe i tagryggen, mens sidehusets halvtag antagelig er belagt med tagpap. I taget mod gaden sidder fire nyere kviste med lavt heltag og flunker i zink, en nyere kvist af samme type sidder i taget mod gården, i sidehuset er tre nyere kviste. Forhusets facade er opbygget med en stor rundbuet port i det yderste fag mod nr. 13 med en ældre, portgrønmalet tofløjet beklædt revledør og et halvrundt overvindue. I det yderste fag mod nr. 9 er over kælderdøren en konsolbåren dækstedsplade i sandsten. Facaden bliver horisontalt opdelt med en profileret kordongesims i sandsten over stueetagen, en stukfrise ornamenteret à la greque mellem første og anden sal, der sidder i de fire midterfag og i hvert af de yderste fag, samt en kraftig profileret hovedgesims. Desuden er der under vinduerne på første sal et gennemgående, smalt sandstensbånd. På alle etager er grønmalede traditionelle korspostvinduer med todelte underrammer. Kun i tagetagen, i kvistene, er torammede vinduer. Vinduerne i stueetagen og på anden sal er forsynet med murede sålbænke. Der er nyere kældervinduer og butiksdør. Facaden står i blank mur med røde sten over en sortmalet sokkel. På forhusets bagside er hvidmalede traditionelle trerammede vinduer med todelte underrammer samt et enkelt smalt trerammet vindue. Vinduerne har skifersålbænke. Bagsiden står pudset i en lys sandfarve med hovedgesims i samme farve. Sidehuset står ligeledes pudset i en lys sandfarve med en hovedgesims i samme farve. I smigfaget er der anbragt nye franske altaner med termoruder med påsatte sprosser. I resten af sidehusets facade er der nyere, men traditionelt udførte, korspostvinduer med todelte underrammer. I kælderen er der torammede, todelte vinduer. Vinduerne har skifersålbænke. I gården er der desuden en nyere granittrappe og nyere hvidmalet fyldingsdør, der giver adgang til den ældre hvidmalede bagtrappe med sortmalet udkehlet håndliste, som fører op til alle etager med nyere bagdøre. Portrummet er belagt med kantsten, chaussé- og mosaiksten. Vægge og lofter står pudset og malet med høj panelering. Rummet har loftsroset og -gesims med blomstermotiv. Fra portrummet er der adgang til venstre ad en nyere hvidmalet fyldingsdør til det oprindelige hovedtrapperum placeret ud mod gården. Trappen er en toløbstrappe med hjørnereposer, med udkehlet håndliste, firkantede balustre og med rifler i mægler og de indre vanger. Entrédørene til lejlighederne er nye pladedøre. Lejlighederne i stueetagen og på første og anden sal er indrettet med kontorlokaler med pudsede lofter, nye plankegulve og nye fyldingsdøre. Der er bevarede riflede lysningspaneler, pillepaneler, loftsrosetter og –gesimser i forhuset. Der er sat nye skillevægge op, men i forhuset kan den oprindelige planløsning stadig aflæses i loftsstukkaturen. Planløsning er i forhuset til dels bevaret med stuer mod Brolæggerstræde. Vinduerne i forhuset, både mod gården og gaden, har ældre trekvartstafposte og nyere, traditionelt udførte rammer og beslag, vinduerne i sidehuset er af nyere dato, men med traditionelt udseende. På tredje sal og i tagetagen er der indrettet lejligheder med overvejende nye overflader, plankegulve og nye fyldingsdøre. Kælderen er i 1990'erne indrettet til kantine med adgang fra portrummet til nr. 9. Nedgangen fra Brolæggerstræde er nedlagt, men kan aflæses fra gaden.

Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Brolæggerstræde, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af klassicistiske bygninger opført efter Københavns brand i 1795, og som får kvarteret til at fremstå som en historisk helhed. Selvom gårdrummet i sig selv ikke har stor værdi, på grund af den utraditionelle belægning og sidehusets triste udtryk, er det med til at opretholde den indre bys tætte bymæssige struktur.

Den kulturhistoriske værdi ved Brolæggerstræde 11 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens Københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed København. Det klassicistiske formsprog kommer til udtryk i forhusets facade, der er forsynet med en kordongesims, stukfrise, dekorativt bånd og profileret hovedgesims. Hertil kommer den repræsentative facades taktfaste vinduessætning med korspostvinduer med todelte underrammer, som er karakteristisk for periodens bygninger. Forhuset har det for tiden almindelige smigfag ved sammenbygningen til sidehuset. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i den til dels genkendelige planløsning, hvor hovedtrappen i forhuset mod gården og stuer mod gaden er bevaret. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til de oprindelige og ældre bygningsdele som panelering, vinduer med hulposte og trekvartstaf og den gamle hovedtrappe med alle dens detaljer.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved en enkel facade-komposition, en overordnet symmetri og et fladebetonet, taktfast udtryk. Kordon- og hovedgesimsen og de forskellige bånd har dels en dekorativ og dels en kompositorisk funktion, idet de skaber en visuel balance i den ellers meget høje facade. De blanke murflader, enkle horisontale linjer og den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne bidrager til facadens overordnede rolige og værdige fremtræden, der højnes af porten, den dekorative stukfrise mellem første og anden sal, båndet under vinduerne på første sal og den profilerede hovedgesims.

Læs videre om

• Hyskenstræde 14, København
• Kancellibygningen, København
• Sankt Gertruds Stræde 3, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen