Brolæggerstræde 5 og Knabrostræde 11-13, København

Snarens Kvarter har ligesom Snaregade fået navn efter købmand og rådmand Erland Jonssøn Snare i 1500-tallet. Bydelen afgrænses af Naboløs, Hyskenstræde, Vimmelskaftet, Skoubogade, Skindergade, Gammel- og Nytorv, Rådhusstræde, Frederiksholms Kanal og Nybrogade. Brolæggerstræde har sit navn efter Per Jenssøn Brolægger, som i årene 1486-1510 ejede grunden til det nuværende nr. 14. Det er dog først fra midten af 1500-tallet, at man i kilderne ser den omtalt som Brolæggerstræde, idet Benickestræde indtil da var strædets navn. De fleste af gadens huse er i lighed med en stor del af kvarteret opført i årene efter bybranden. I gaden lå i øvrigt brygger Chr. Jacobsens bryggeri indtil det flyttedes til Valby af sønnen I.C. Jacobsen under navnet Carlsberg. Størstedelen af kvarteret brændte både i 1728 og 1795. Frem til branden i 1728 gik Knabrostræde eller Knagerøgstræde/Knækrygstræde, som den hed indtil 1689, fra stranden Nybrogade til Brolæggerstræde. Efter branden i 1728 blev Knabrostræde ført igennem fra Brolæggerstræde til Vimmelskaftet. Ved Københavns anden brand i 1795 blev hele Knabrostrædekvarteret fuldstændigt raseret, og tilbage stod kun tomter. I 1826 købte brygger Christen Jacobsen Nørkier det der blev den første bryggergård i Brolæggerstræde 5, og det var her J. C. Jacobsens skabte grundlaget for Carlsberg bryggerierne. Forhuset med sidehus i Brolæggerstræde 5 er opført 1796-97 for brygger Nicolai Rindom. Over den nu tilmurede kældernedgang var engang en konsolbåren dækplade. Det tilhørende sidehus er opført mellem 1796-99. Bryggeribygningen blev oprindeligt opført som en 3 etages bygning. I 1820'erne lod brygger Chr. Jacobsen det forhøje med to etager. Mellem 1867-86 blev en kvist med udligger påsat. Knabrostræde 11 var oprindeligt et pakhus og er opført 1799. I 1820'erne påsattes en kvist over ét fag. Bygningen blev gennemgribende restaureret i 1951. Det lille pakhus havde oprindeligt en hestestald i den nuværende garage i stueetagen. Knabrostræde 13 var oprindelig en lagerbygning og blev opført i 1799 for Nicolai Rindom. Forhuset var i tre fag og stueetagen blev indrettet til butik. I forbindelse med ønsket om at benytte de to forhuse i Knabrostræde til boliger blev det besluttet at slå dem sammen og blandt andet indsætte en ny fælles hovedtrappe. I 1951 gennemgik forhusene således en gennemgribende ombygning og restaurering. Brolæggerstræde 5 blev restaureret i 1963-66 med det formål igen at benytte de oprindeligt herskabelige lejligheder til boliger. I 1913 overdrog brygger Carl Jacobsen det samlede bygningskompleks til Ny Carlsbergfondet, som i dag har kontorer i den i 1973-75 ombyggede og restaurerede bryggeribygning.

Bryggergården er beliggende i Snarens Kvarter, hvor den udgør en samlet bebyggelse omkring et sluttet gårdrum med facader mod Brolæggerstræde og Knabrostræde. Ejendommen består af forhus mod Brolæggerstræde med sidehus, en bryggeribygning i gårdens østlige hjørne samt forhuse mod Knabrostræde med sidehus. Bygningsbeskrivelsen er opbygget således: Facaderne og det indre beskrives for hver enkelt bygning og herefter beskrives gårdrummet samlet. Brolæggerstræde 5 (forhus med sidehus): Forhuset er grundmuret i syv fag og er i tre etager med høj kælder. Facaden er glatpudset over et lavt, sortmalet sokkelfremspring og er gulmalet. Taget er et rødt, teglhængt heltag. Heri sidder fem kviste med fladbuet tag. Facaden opdeles af en kordongesims mellem stueetage og 1. sal og et bånd under 1. salens vinduer. Formentlig er disse af sandsten. Mellem gesims og bånd sidder over portfaget en stenplade med guldinskription. Under kordongesimsen er facaden malet blå/grå og herover hvidmalet. Mod taget er en gesims med sparrehoveder. I de to vestlige fag er en rundbuet portgennemkørsel med slutsten med inskription øverst og afvisersten i granit. Porten er en ældre og tofløjet med fyldinger og ældre hængsler. Herover er et ældre, trerammet vindue med træudskæringer. Vinduet er som porten grønmalet. Kældervinduerne er nyere, traditionelt udførte torammede vinduer med to ruder i hver ramme. De øvrige vinduer er ældre korspostvinduer. Alle vinduer er hvidmalede. Portgennemkørslen er brolagt og har glatpudsede, gulkalkede vægge og hvidmalet loft. Mod gården sidder en sortmalet gitterport. Fra portrummet er der indgang til forhusets trapperum. Her sidder en traditionelt udført, tofløjet fyldingsdør med glas i den øvre del. I det indre har Brolæggerstræde 5 en overvejende velbevaret planløsning med stuer en suite til gadesiden og hovedtrappe placeret til gårdsiden. En smigfagsstue danner overgang til sidehuset med køkken og bagtrappe. Fra hovedtrapperummet er der adgang til kælderen og til de to kamre over porten samt lejlighederne én på hver etage. Vægge og lofter er glatte og hvidpudsede og på trappetrin og reposer er linoleum. Der er tre indgangsdøre til lejlighederne, overvejende ældre fyldingsdøre, hvoraf den midterste er tofløjet. Dørene er gråmalede. Hovedtrappen er ældre og formentlig den oprindelige med volutsvungen, kraftig mægler og et gråmalet sprossegelænder. Håndlisten er profileret og mørkmalet, mens den øvrige trappe med vanger, mægler og stødtrin er gråmalede. Vangerne har fyldinger med cirkeludskæringer i midten. Trappen har tre løb, heraf er det midterste kortere. De lavloftede og smalle kamre over porten er delt op af en skillevæg med en åbning med nyere gerigter. Gulvet er et ældre plankegulv og vægge og lofter er glatpudsede og hvidmalede. I lejlighederne er ældre plankegulve, hvoraf nogle er malede, samt sildebensparketgulve og i køkken samt badeværelser er nyere gulvbelægninger. I stuerne i forhuset er overvejende brystningspaneler med listeinddelte felter over. Hertil er ovnpilastre og skorstenskerner bevarede. I lofterne er stukkatur med gesimser og rosetter. I lejligheden på 1. salen er i trefags stuen i midten bemalede døre og paneler. I trefagsstuen på 2. salen er vægfelterne malet med arabesk udsmykning, det vil sige rankeornamenter, der her er meget enkle. I værelserne, der ligger over porten er helpaneler. I smigfagsstuerne er brystningspaneler samt paneldøre og i køkkenerne er en bred ildstedskappe bevaret. Dørene er overvejende ældre enkelt- og tofløjede døre med indstukne hængsler og tilhørende gerigter. I vinduerne ses ældre detaljer herunder tvær- og lodposter samt håndsmedede stormkroge og anverfere. I tagetagen er ældre såvel som nyere bræddegulve samt nyere og ældre fyldingsdøre. Skorstenskerner og en del af tømmerkonstruktionen er synlig. En del af tagetagen er ubenyttet mens størstedelen benyttes til kontor. Fra køkkentrappen er der i tagetagen adgang til sidehuset der ligger i forlængelse af sidehuset tilhørende Brolæggerstræde 5.Køkkentrappen er en ældre toløbet grå- og hvidmalet trappe med en volutsvungen mægler. Gelænderet har slanke, kantede balustre og udkelet håndliste. Trappen er helt i træ. Reposerne har et ældre plankegulv, vægge og lofter er glatpudsede og hvidmalede. Døren til gården har på indersiden ældre stabler og smedejernsbeslag. I kælderen er et støbt gulv og hvidmalede vægge og lofter. En ældre, bred kogeniche er bevaret. Knabrostræde 11-13:De nu sammenbyggede forhuses facader beskrives adskilte. Knabrostræde 11 er grundmuret i tre fag og fire etager med udnyttet tagetage. Facaden fremstår pudset og rødmalet i stueetagen herover er en hvidmalet kordongesims og facaden har herover et tyndt lag puds i en gullig farve. Murstik over vinduer og døre fremstår herved synlige. Mod taget er en profileret hvidmalet hovedgesims og i midterfaget er en smal gavlkvist. Taget er et rødt teglhængt heltag og heri sidder foruden gavlkvisten enkelte nyere tagvinduer. I stueetagen er i yderfagene fladbuede blændinger, hvor der formentlig tidligere har siddet porte. I midterfaget er der fra 1. salen og op franske altaner med nyere, tofløjede døre med et enkelt jerngitterværk foran. De øvrige vinduer i facaden er brede, trerammede og småtopsprossede vinduer. I stueetage og midterfag er vinduerne mørkmalede. De øvrige vinduer er hvidmalede. Knabrostræde 13 er i syv fag og fire etager med udnyttet tagetage. Facaden har et tyndt, gråt lag puds. Over stueetagen er en smal kordongesims og mod taget en profileret hovedgesims. Begge er hvidmalede. Taget er et rødt, teglhængt heltag sammenhængende med nr. 11s tag. Heri sidder fire kviste heraf en dobbeltkvist og alle med zinkheltag. I midterfaget sidder hoveddøren med glatpudset indfatning malet i en sart rødlig sandstensnuance. Vinduerne i stueetagen er enkeltrammede med seks ruder og mørkmalede. På de øvrige etager er vinduerne med korspostopdeling og øverst torammede. Alle disse er småtopsprossede, traditionelt udførte eller ældre og hvidmalede. I det indre bærer de sammenbyggede forhuse, det tidligere pakhus med hestestald (Knabrostræde 11) og den tidligere beboelses- og lagerbygning (Knabrostræde 13), præg af at være om- og sammenbyggede til beboelse i midten af 1900-tallet. I stueetagen er en butik, og i de tidligere hestestalde er der værksted. På hver etage er to lejligheder og i tagetagen er en lejlighed med seks værelser. En ældre planløsning er delvist bevaret, men der er også lavet store ændringer: køkkener, badeværelser og hovedtrappen er således fra ombygningen. I stueetagen er i nr. 11 to værkstedsrum med adgang fra gårdsiden. Oprindeligt har der også været brede åbninger til gadesiden. I nr. 13 er i midten en gennemgående og smal forstue. Herfra er adgang til butikslokaler og til hovedtrappen. Trapperummet har glatpudsede vægge og lofter. Trappen er treløbet og i mørk terrazzo med et enkelt gelænder med slanke balustre i hvidmalet rundjern og en lakeret træhåndliste. På etagerne er hvidmalede pladedøre med profileret indfatning. I lejlighederne er gadevendte stuer med ældre og traditionelt udførte brystningspaneler med listeinddelte felter over, helpaneler på ydervæggene samt i vinduernes lysninger riflede paneler. Gulvene er i parket og lofterne er glatpudsede og hvidmalede. Køkkenerne fra ombygningen er delvist bevarede og er placeret til gårdsiden. Dørene er overvejende traditionelt udførte fyldingsdøre. I tagetagen er nogle karakteristiske ældre døre tilpasset lejligheden. De er smalle, lave og med rund bue og har et profileret fyldingsspejl. Her er ikke paneler men materialeholdningen er den samme som på de øvrige etager. Bryggeribygning (baghus med sidehus): Bryggeribygningen, et tidligere pakhus, ligger som et baghus i gården og omfatter desuden et sidehus, der ligger i forlængelse af sidehuset tilhørende Brolæggerstræde 5. Bryggeribygningen er grundmuret, glatpudset og gulkalket. Ejendommen er i fem etager og har en gulkalket, profileret hovedgesims mod taget. Sidehuset har et rødt teglhængt halvtag med små, runde tagvinduer og baghuset har et rødt, teglhængt heltag med en gavlkvist i midterfaget. I sidehuset er hovedindgangen til Ny Carlsberg Fondet. Her sidder en traditionelt udført, fladbuet revledør foran en nyere dør helt i glas I baghuset fører en støbt trappe (6 trin) op til en traditionelt udført bræddedør med fladbuet overvindue. I baghusets midterfag er franske altaner med nyere, tofløjede og fladbuede døre med glas. De øvrige vinduer er torammede og småtopsprossede. Vinduerne har overvejende en flad bue. Alle vinduer og døre er mørkegrønmalede. Mod naboejendommen i Kompagnistræde er en lysskakt. På denne side er baghusets murflade ligeledes pudset og gulkalket. Her er tre vinduesfag samt en traditionelt udført dør. Vinduerne er torammede og småtopsprossede og overvejende med flad bue. Hertil ses murankre over stueetagen. I det indre er en åben planløsning bevaret. Der er indsat en nyere spindeltrappe i jern samt en elevator. Plankegulvene er nyere og traditionelt udførte på etagerne. Der er gipslofter samt bjælkelofter. Væggene er glatpudsede og hvidmalede. I pakhusets tagetage er tagets tømmerkonstruktion synlig og hvidmalet. Der er en række nyere og store ovenlysvinduer i den sydvendte tagflade. I sidehusets tagflade er en række små runde vinduer til gårdsiden. I pakhusets kælder er et støbt gulv og loftet er understøttet af svære tværgående bjælker. I de gårdvendte ydervægge er murværket hvidmalet og vindueslysningerne er fladbuede. Døre er på etagerne overvejende nyere pladedøre. Der er i dag hovedindgang i sidehuset. Her ankommer man til en tøndehvælvet forhal. Væggene er hvidmalede og gulvet er et stengulv, der i hele sidehusets bredde fortsætter som en trappe ned i pakhusets kælder og over denne trappe er en nyere åben ligeløbstrappe med repos til pakhusets stueetage. Herfra er der adgang til etagerne via elevator og spindeltrappe. Ejendommen omkranser et rektangulært brolagt gårdrum. Gårdsiderne tilhørende Brolæggerstræde 5 og Knabrostræde 11-13 fremstår pudsede og er kalkede jernvitriolgule. Vinduerne er overvejende med korspostopdeling eller er torammede. Størstedelen er småtopsprossede mens enkelte korspostvinduer blot har en sprosse i de nedre rammer. Alle vinduer, ældre såvel som traditionelt udførte, er hvidmalede. Dog er bryggeribygningens vinduer samt kvistvinduerne malede mørkegrønne ligesom alle døre og porte i gården. Tagene er røde og teglhængte hel- eller halvtage med skorstene og kviste overvejende pultkviste med tegltag samt en tofags gavlkvist i Knabrostræde 13 foruden gavlkvisten i bryggeribygningen. Mod tagene er en profileret hovedgesims hvidtet eller kalket gul. Portåbningen mod Brolæggerstræde er rundbuet med ældre overvindue. I det hermed sammenbyggede sidehus er en kældernedgang med en ældre, tofløjet fyldingsdør samt en indgang til køkkentrappen. Her sidder en ældre tofløjet bræddedør med overvindue. Desuden er en nedgang til et kældertoilet med en nyere, traditionelt udført, tofløjet dør. I sidehuset tilhørende de sammenbyggede forhuse Knabrostræde 11-13 sidder en traditionelt udført bræddedør magen til den i det netop beskrevne baghus. I forhuset Knabrostræde 13 sidder en ældre, smal fyldingsdør med en gående og to stående fløje. Hertil er desuden en nyere dør i nr. 13. I Knabrostræde 11 er to traditionelt udførte, tofløjede revleporte med flad bue.

Den miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Knabrostræde og Brolæggerstræde, hvor forhusene indgår som integrerede led i begge gaders sammenhængende husrækker og som en del af den middelalderlige gadestruktur og det historisk dominerede bybillede i Snarens Kvarter. Der knytter sig desuden en væsentlig miljømæssig værdi til det helstøbte brolagte gårdrum med de ensartede og pudsede, gulkalkede gårdsider, der er karakteristisk for de Københavnske baggårde men som sjældent fremstår som så velbevaret en helhed.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til bygningskomplekset i sin helhed, hvor de forskellige bygningstyper alle indgår i en samlet fortælling om Carlsbergbryggeriernes opståen.Den kulturhistoriske værdi ved forhuset i Brolæggerstræde 5 med tilhørende sidehus knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens Københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges efter branden, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne store opgave op, fordi murermestre og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Klassicismen som ideal vandt indpas efter enevældens afvikling i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet og dermed store dele af København. Det klassicistiske formsprog kommer til udtryk i forhusets enkle og sparsomt dekorerede facade, med en simpel kordongesims og en finere hovedgesims med sparrehoveder. Dertil kommer vinduernes let tilbagetrukne reliefvirkning og det rundbuede portfag med slutsten over og gennemkørsel til gården samt hoveddøren i portrummet med fyldinger, der udgør tidstypiske indslag i de klassicistiske ejendomme. Det klassicistiske formsprog kommer ligeledes til udtryk i facadens taktfaste vinduessætning med korspostvinduer med opdelte nedre rammer. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den funktionelt betingede gårdside, der fremstår uden dekorationer, bortset fra den profilerede gesims men i stedet med en pudset, gulkalket murflade. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører. Bygningens disponering med en adgang til hovedtrappen fra porten, én lejlighed på hver etage med stuerne mod gaden, smigfagsstue til gårdsiden og de funktionsbetingede rum i sidehuset, herunder køkken, kammer og bagtrappe, er stort set bevaret. De ældre bygningsdele og -detaljer har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet de vidner om bygningens alder og beretter om forskellige perioders udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Dette gælder: lejlighedernes ældre plankegulve, helpanelerede ydervægge, pudsede vægge og lofter med stukkatur, brystningspaneler med listeinddelte felter over, skorstenskerner, ovnpilastre, fyldingsdøre med tilhørende gerigter og smigfagstuernes skjulte paneldøre samt vinduernes ældre tvær- og lodposte. I sidehuset knytter der sig kulturhistorisk værdi til den ældre og brede kogeniche med hammer i jern. Desuden kan fremhæves de restaurerede bemalinger på døre, paneler og væglærreder i forhuset på 1. og 2. salen fra midten af 1800-tallet, der er udført i forbindelse med at I.C. Jacobsen flytter ind. Hertil knytter der sig kulturhistorisk værdi til den klare skelnen mellem hovedtrappens repræsentative fremtræden og den mere beskedne bagtrappe, som primært har været anvendt af tyendet. Den kulturhistoriske værdi ved Knabrostræde 11-13 knytter sig til overordnet til historien om det indre Københavns oprindeligt hyppige kombination af bolig og erhverv og hvor især Knabrostræde 11s facade vidner om, at bygningen oprindeligt var et pakhus. Gavlkvisten, der formentlig har haft en hejsebom, samt de fladbuede midterfag, hvor der oprindeligt var revleluger foran er karakteristisk for netop pakhuset som bygningstype. Desuden vidner de brede, fladbuede murblændinger i stueetagen, om at der på et tidspunkt har været mulighed for gennemkørsel til gården med hestevogn, hvilket ligeledes er karakteristisk for datidens byggeri. Den kulturhistoriske værdi ved Bryggeribygningen knytter sig ligeledes til historien om det indre Københavns oprindeligt hyppige kombination af bolig og erhverv og bryggeribygningen har ligeledes de karakteristiske pakhustræk i det ydre. Samtidig ses en fin og enkel omgang med det grundlæggende klassicistiske formsprog, der er typisk for bygningerne i København, der er genrejst efter bybranden i 1795. Herunder hører den faste vinduestakt, den profilerede hovedgesims og de opskalkede tegltage. Bryggeribygningen fremstår desuden i det indre endnu med en overvejende ældre og åben planløsning, som er karakteristisk for pakhusene. Desuden er tømmerkonstruktionen bevaret på alle etager, der vidner om bygningens oprindelige funktion og etagernes bæreevne. De svære tværgående bjælker i pakhusets kælder kan fremhæves i den sammenhæng. De understøtter bjælkeloftet og vidner således om behovet for dette, idet der på etagen over var selve bryggeriet og her stod tunge kar.

Den arkitektoniske værdi ved Brolæggerstræde 5 knytter sig i det ydre til facadens opbygning, der karakteriseres ved en enkel komposition og et fladebetonet, taktfast udtryk. Kordongesimsen har dels en dekorativ og dels en kompositorisk funktion, idet den vandrette deling af murplanet skaber balance i facaden. De glatte murflader, enkle horisontale linjer og den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne bidrager desuden til facadens overordnede rolige og værdige fremtræden. Den brede rundbuede portåbning i det ene yderfag bryder symmetrien og tilfører samtidig en dynamik i facaden samtidig med at den på elegant vis løser et funktionelt behov at der er adgang til gårdrummet. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til helheden: det brolagte gårdrums sluttede og rolige karakter og gårdsidernes prunkløse udtryk, deres regelmæssige og tætte vinduessætning samt den ensartede pudsede og kalkede murflade, der afsluttes af de teglhængte hel- og halvtage. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til de klare etageplaner, de veldisponerede rumforløb og de fint proportionerede rum, der i samspil med en traditionel materialeholdning og håndværksmæssige veludførte detaljer, bidrager til en behagelig og let overskuelig oplevelse af Brolæggerstræde 5. Der er desuden arkitektonisk værdi ved den gedignt udførte hovedtrappe, der på elegant og enkel vis giver adgang til lejlighederne på etagerne. Den arkitektoniske værdi ved forhusene i Knabrostræde 11-13 og Brolæggerstræde er de helstøbte bygningskroppe, med de velproportionerede facader og høje, teglhængte tage, der passer sig fint ind i begge gadeforløb. Desuden knytter der sig arkitektonisk værdi til facadernes harmoniske fremtræden med de vandrette opdelinger, der sammen med den taktfaste vinduessætning skaber rytme og balance, mens de ensartede pudsede og malede murflader, holder sammen på facaderne. Hertil skaber de let tilbagetrukne vinduer en let reliefvirkning i facaderne i begge forhuse. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den klare rumdisposition, de velproportionerede rum, de lyse stuer og en enkel materialeholdning. Den arkitektoniske værdi ved Bryggeribygningen knytter sig i det ydre til facadens opbygning samt i bygningens stærke, konstruktive udtryk. Bygningen er velproportioneret og har en enkel, men karakteristisk materiale- og farveholdning. Desuden har bygningen en overordnet symmetri og med gavlkvisten som et markant samlende element, fremstår pakhuset harmonisk og helstøbt. I interiøret findes de arkitektoniske værdier i den åbne plan og samspillet mellem den traditionelle materialeholdning med brede plankegulve, de dominerende, tunge trækonstruktioner og de ujævne, berappede og hvidmalede vægge. I sidehuset er der arkitektonisk værdi ved stueetagens tøndehvælvede rum med de højtsiddende glugger, der er skåret ind i hvælvingen.

Læs videre om

• Arbejderboligerne til Holger Petersens Fabrik, København
• Nybrogade 22 og Magstræde 9, København
• Toldbodgade 85, De Engelske Rækkehuse, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen