Brorfelde Observatorium

Problemer med bylys, luftforurening o.lign. gjorde det nødvendigt at få en afløser for Københavns Universitets observatorium i Botanisk Have. Opgaven var at finde et sted uden for meget lufturo og et sted, hvor der ikke ville forekomme byudvikling. Valget faldt på bakkerne i Brorfelde, og med en større donation fra Carlsbergfondet kom arbejdet med opførelsen af Observatoriet i gang ved jordopkøb i 1947. Byggeriet blev opdelt i etaper. Første etape fra 1952 bestod af meridiankredsbygningen, værkstedsbygningen med monteringshallen, de tre første boliger samt vejarbejdet og planeringen. I 1957 var hovedbygningen og den fjerde bolig færdig. I 1958 var Schmidt-kikkertkuplen bygget og så sent som i 1964 blev den femte og sidste bolig bygget. Gottlobs bygninger er beskedne og afdæmpede i udtrykket. De trykker sig i landskabet og underlægger sig observatoriebygningerne øverst på bakken. Gottlob varierer brugen af valmtage og sadeltage alt efter bygningens placering i landskabet. Ligger bygningen på langs af koterne bruges sadeltage, medens bygninger, der placeres på tværs er forsynet med valmtage. Følgende anekdote fortælles: En medarbejder på Gottlobs tegnestue kritiserede et hus, Gottlob tegnede til Københavns Universitets Observatorium i Brorfelde. Det var grimt, mente han. Hvis De synes, det er grimt, er det ikke huset, det er galt med det er deres egen æstetiske sans, bemærkede Gottlob tørt. Medens de murede bygninger trykker sig i landskabet og på afstand kun giver sig til kende ved de røde tage er de fire observatoriebygninger synlige på lang afstand. Observatoriebygningerne er skaller om det egentlige instrumenterne, og illustrerer til fulde udsagnet om, at formen følger funktionen. De fem boliger, der ligger på vej op mod bakken er alle omgivet af en jordvold omkranset af to cirkulære hække. En form for afskærmning har været nødvendig for at forhindre generende lys ved aftentide, men udformningen er i sig selv et markant arkitektonisk udtryk. Hække i to rækker, den inderste hæk er 180 cm, medens den yderste er 130 cm.

For en nøjere beskrivelse af bygningernes ydre og indre henvises til beskrivelserne i Landsforeningens oplæg i sagen. Oprindeligt blev hovedbygningen indrettet med bibliotek, 4 større og 2 mindre arbejdsværelser, spisestue og 3 gæsteværelser samt bolig til observatoriets bestyrer. Senere er biblioteket nedlagt og rummet omdannet til møde- og arbejdsrum. Gæsteværelserne er blevet til studenterværelser og professorboligen til kontorer. Selvom funktionerne er ændrede, er rumstrukturen relativ intakt. Kaminstuen er med dobbelthøjde og beklædning af uhøvlede brædder Bygningernes indre er præget af en udstrakt brug af træbeklædning.

Tjenesteboligerne: De fem tjenesteboliger er helt ens i det arkitektoniske udtryk, lave ydmyge længehuse med en tværstillet udhusfløj. De er dog forskellige på et punkt – størrelsen. Hierarkiet på arbejdspladsen er afspejlet i husenes størrelse. Øverst på bakken ligger det største hus til observatoriebestyreren, dernæst ned ad bakken tre observatorboliger og nederst forvalterbolig. Endelig er boligerne blevet forsynet med hver sin farve på vinduesrammer, døre o.a. Gul, rød, blå, lilla og grøn. Karakteristisk for alle boligerne er den udstrakte brug af træbeklædning indvendig. Observatoriebygningerne har fået den form, som instrumenterne krævede det. Nødvendigheden af en helt stabil fundering medførte den tunge fundamentsokkel. Der er gjort en dyd ud af nødvendigheden, så sokkelen på de to store observatoriebygninger er beklædt med granitsten. Meridiankredsbygningen stod færdig i 1953. Kikkerten kom fra England og er senere flyttet til observatoriet i Chile. Schmidt-kikkertbygningen blev færdig i 1958. De to mindre kikkertbygninger kom til senere og rummer en 25 cm kikkert og en 40 cm kikkert. Meridiankredsbygningen med det firkantede fundament og den halvcirkelformede overbygning. Midterfeltet kan skydes til siderne. Meridianbygningen er udlejet til Vennekredsen. Her er opsat et midlertidigt isolerende telt. Rummet bruges til undervisning etc. Schmidtobservatoriet, med rundt fundament, indgangsparti og halvkugleformet kuppel. Kuplen kan dreje. De to små kikkertbygninger er lejet ud til henholdsvis Københavns Astronomiske Forening og til Brorfeldes Venner.

Det arkitektoniske landskab: Placeringen er betinget af funktionen. På landet og højt i landskabet uden forstyrrende lys og støj. Også når det gælder udformningen var det funktionen der satte betingelserne. Resultatet derimod det meget markant udformede, arkitektoniske stramme landskab er arkitektens og havearkitektens værk. Arkitekten med placeringen af bygningerne i landskabets koter og havearkitektens udformning af den snoede bjergvej op til toppen og de cirkulære hække om beboelsesbygningerne.

Hække: Den lave vold foran husene der giver udsigt over landskabet Udenom hver bolig er der en jordvold anlagt som et cirkelslag med en udvendig diameter på 40 m. Voldens sider er beplantet med tjørnehække. Hækkene giver læ for blæsten her på bakketoppen, hvor der ikke måtte plantes træer. Samtidig slører hækkene lyspåvirkningerne fra boligerne. Hvert sæt hække er afbrudt to steder, dels ved en smal indgangspassage mod nord og dels mod syd i samme længde som huset. På denne måde sikres udsigten over landskabet. Baggrund: Brorfelde er sidste afsnit i historien om observatorier i Danmark. Himmelrummet har til alle tider vakt interesse fra Tycho Brahes Hveen, over Christian den Fjerdes Rundetårn, Københavns Universitets observatorium på Nørrevold, Ole Rømer Observatoriet i Århus og endelig Brorfelde. Vedligeholdelsestilstand: Bygninger og anlæg står vedligeholdte. Anlægget er forladt af universitetet, såfremt hækkene ikke klippes vil anlægget i løbet af kort tid tabe sin karakteristiske fremtræden.

Læs videre om

• Bakkekammen 40, Holbæk
• Kongsdal, Kundby
• Søndersted Stubmølle, Holbæk

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen