Brundby Mølle, også kaldet Kolhøj Mølle, er en af Danmarks to ældste stubmøller, oprindelig opført på Endelave midt i 1600-tallet. Den blev i 1683 solgt og flyttet til Dansebjerg syd for Brundby på Samsø. Møllen fik sin nuværende placering ved Kolhøj i 1817.

Den firkantede mølle er af træ, og saddeltaget er stråtækt. Vingefanget er på ca. 7 m. Møllen havde oprindelig kun én kværn, men fik i 1800-tallet også skallekværn til gryn. Den var i funktion som kornmølle til 1939.

I 1964 blev møllen fredet, og restaureringen begyndte. I 1983 købte Brundby Stubmølles Ejerlav møllen, der nu ejes af Samsø Museum.

Brundby Mølle.

.

Videre læsning

Læs også om

Se alle artikler om Møller