Christina Frederica Stiftelsen
.
Christina Frederica Stiftelsen
.
Christina Frederica Stiftelsen
.
Christina Frederica Stiftelsen
.
Christina Frederica Stiftelsen
.
Christina Frederica Stiftelsen
.
Christina Frederica Stiftelsen
.
Christina Frederica Stiftelsen
.
Christina Frederica Stiftelsen
.
Christina Frederica Stiftelsen
.
Christina Frederica Stiftelsen
.

Christina Frederica Stiftelsen ligger på Storegade 86 i Haderslev Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Christina Frederica Stiftelsen blev opført som sygehus for amtet i 1839 af Christina Friederica von Holstein. Bygmester var Paul Christiansen med assistance af arkitekt Schleswig. Tilbygningerne på østgavlen er opført af flere omgange omkring 1900-tallet og omkring 1920. Bygningen fungerede som sygehus frem til 1979 og har siden gennemgået renoveringer i det indre. På ældre et fotografi fra 1902 ses det, at bygningen tidligere har haft korspostvinduer i begge etager, og at disse var malet i en mørk nuance. Ligeledes har murflader, gesimser og lisener været malet i forskellige farver, og der har siddet fire skorstene i rygningen. Gavlens vinduer var oprindeligt torammede og trerudede. På bygningens bagside har også været udbygget lokummer i hver ende af bygningen, der siden er blevet fjernet. Omkring bygningen har den nuværende parkeringsplads og have bagved været udlagt med plæner, bede og grusbelagt stier.

Beskrivelse

Christina Frederica Stiftelsen ligger tilbagetrukket fra gadelinjen i den vestlige del af Storegade. Forpladsen er udnyttet til parkeringsplads. Bag bygningen er der et grønt anlæg med hække og græsplæner. Bygningen anvendes til kontor. Christina Frederica Stiftelsen er en elleve fag lang, toetages, grundmuret bygning, der hviler på en lav sokkel af granitkvadre og bærer et afvalmet tag, der er hængt med blådæmpede vingetegl. Der sidder fire nyere kviste og flere nyere tagvinduer i hver tagflade. Tagryggen er midtfor åbnet i et bredt felt af ovenlys. På den østlige gavl er der tilbygget en aftrappet bygning med flade tage, hvoraf den nærmest gavlen fungerer som terrasse. Murværket er glatpudset og hvidmalet. Facadens tre midterste fag er let fremhævet og afsluttes øverst af en frontispice. Hovedindgangen består af en hvidmalet, tofløjet fyldingsdør med et halvcirkulært overvindue med radiære sprosser. Dør og overvindue indrammes af en pudset, hvidmalet portal med fordakning, under denne ses bygningens navn: Christina Frederica Stiftelsen. Foran indgangspartiet er der en lav granittrappe. Underetagens vinduer forbindes af en gennemgående, trukken sålbænk, og murfladen afsluttes med en enkelt profileret hovedgesims, hvoraf det nederste led løber ned i brede lisenfelter ved bygningens hjørner. Vinduerne er både ældre og nyere korspostvinduer eller torammede vinduer med en stor vandret ramme øverst. Vinduerne har forsatsrammer. På gavlene er hovedgesimsen gennemløbende, vinduerne er ældre korspostvinduer, og loftetagens vinduer er nyere torammede, helrudevinduer. Havesiden er opbygget på samme måde som facaden. Bagdøren, der sidder i midterfaget, er en ældre hvidmalet, tofløjet fyldingsdør med halvcirkulært, opsprosset overvindue og ældre beslagværk. Langs gårdsiden er der nedgang til et lille kælderrum. I det indre præges bygningen i begge etager af en strengt symmetrisk grundplan. Indenfor hovedindgangen ligger vestibulen med et lille trappeløb fra indgangsdøren op til bygningens høje stueplan. I vestibulen er et tofarvet flisegulv lagt i skakmønster og rummet prydes af to marmorerede søjler. Den ældre hovedtrappe forbinder de øvrige etager med vestibulen, og bag denne er der udgang til havesiden. Hovedtrappen har ældre gelænder med drejede balustre. På hver side af vestibulen løber en central fordelingsgang ud til begge gavle. Herfra er der adgang til mindre rum mod henholdsvis gade- eller haveside. Rummene er indrettet til kontorer og fremstår overvejende med nyere overflader: gulvtæpper, vinylgulve, gipsbeklædte, hvidmalede vægge, savsmuldstapet, nedhængte lofter, og nye glatte døre. Mod havesiden er der indrettet badeværelser og køkken og spisestue. Der er bevaret ældre gerichter, paneler og enkelte ældre bræddegulve. På anden etage er vestibulerummet lukket mod trappen af et stort, nyere glasparti. Loftetagen er i nyere tid indrettet til kontorer og er derfor præget af nyere overflader: gulvtæpper, imiterede trægulve, systemplader og gipsplader. På loftetagen fremstår hanebåndene enkelte steder synlige, men inddækkede med profilerede kasser.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Christina Frederica Stiftelsen knytter sig til den tilbagetrukne beliggenhed ved Storegade, der giver den store bygning en ophøjet værdighed.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bygningens klassicistiske udtryk, karakteriseret ved det glatpudsede murværk med enkle dekorative detaljer og den strengt symmetriske opbygning omkring det frontispiceprydede midterparti. Hertil kommer den gennemgående sålbænk, der er en af de tidligst forekommende eksempler i Danmark. De senere tilbygninger på østgavlen vidner også om sygehusets ændrede behov gennem tiden, hvor solbalkonen kan have indgået som en del af datidens hospitalspleje. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den stramt symmetriske, overskuelige og i store træk bevarede grundplan, der er karakteristisk for datidens hospitalsindretning, hvor patienterne var kønsopdelt i hver sit afsnit. I vestibulen er der opsat en mindeplade med inskriptionen: Christina Friederica Stiftelse, Christina Friederica von Holstein født von Holstein til Favervraa stiftede ved testament af 26. Mai 1812 dette sygehus til Fordel for fattige Syge i Haderslev Amt. Ære være hendes minde.

Arkitektonisk værdi

I det ydre knytter den arkitektoniske værdi i Christina Frederica Stiftelsen sig til den fritliggende, kompakte bygningskrop, hvis anselige længde fremhæves af den gennemgående hovedgesims og sålbænken under stueetagens vinduer. Bygningen samles af facadens fokuserende midterparti med frontispice og portalparti. De få, dekorative bygningsdetaljer samt det let fremhævede midterparti giver en let reliefvirkning, og bygningens overordnede udtryk kendetegnes herved af en myndig og nedtonet elegance. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til vestibulen, der med enkle virkemidler giver et storslået indtryk, når man træder ind fra gaden. Det sænkede indgangsniveau i forhold til stueetagen giver ekstra lofthøjde, der fremhæves af de smukt, marmorerede, ioniske søjler, hvis farveholdning er afstemt med vestibulegulvets tofarvede fliser.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links