Oldtidsvejens gravhøjsbælte (røde prikker) strækker sig fra Hagebro ved Karup Å, rundt nord for Holstebro, op mod Fabjerg og ud til Vesterhavet ved Trans. Cirka 430 fredede gravhøje indgår i forløbet, men oprindelig fandtes mindst 1.500 høje på strækningen. Hovedparten af højene er anlagt i yngre stenalder og bronzealder, men der indgår også høje fra jernalderen og vikingetiden. Højrækken er særlig markant ved vadesteder, hvilket underbygger, at gravhøjsbæltet følger en landfærdselsåre med oprindelse i yngre stenalder.
.

Tragtbægerkulturens (ca. 3950-ca. 2800 f. Kr.) mennesker, står bag anlæggelsen af de tre langhøje Døeshøjene ca. 4 km nordvest for Holstebro, hvoraf den længste er hele 110 m lang. De er de ældst kendte anlæg ved det brede strøg af gravhøje, der løber langs med israndslinjen og markerer en færdselsrute fra Vesterhavet ved Trans til Karup Å, og som betegnes som Oldtidsvejen. Gravhøjene afspejler tidens forestillinger om død og begravelse som et fælles anliggende, hvor mange mennesker har været samlet for at bygge de store anlæg. Ligeledes var der i de enkelte begravelser lagt vægt på det fælles, idet ligene var nedlagt i kamre, der blev genbrugt i løbet af perioden.

Døeshøjene nordvest for Holstebro indgår i den såkaldte Oldtidsvejen. Højene, som stammer fra stenalderen og bronzealderen, krydser Ellebæk mellem Måbjerg og Naur. På Måbjergsiden er 18 høje fra ældre bronzealder endnu bevaret.

.

Videre læsning

Læs mere om oldtiden i Holstebro Kommune

Se alle artikler om Forhistorisk arkæologi