Damgade 1, Assens

Damgade 1, tidligere Ladegårdsgade 2-4 er opført i 1600-tallet i Assens ældste bykerne i det, der frem til slutningen af 1700-tallet bar navnet Lårgade, der er en betegnelse for en baggade. Gaden skiftede permanent navn til Ladegårdsgade omkring århundredeskiftet. I henhold til en bygningshistorisk undersøgelse udfærdiget af Varmings Tegnestue i 1988, er Damgade 1, tidligere Ladegårdsgade 2-4, tiloversblevne bygninger fra et større renæssancegårdanlæg bestående af fire længer. I brandtaksationer fra 1761 fremgår det, at stuehuset var i 10 fag og opført i samme længe som staldbygningen. Det fremgår ligeledes, at stuehuset har været bygget sammen med et gavlhus i to stokværk mod Damgade. Af Hugo Matthiessens fotografier, fra bogen, Hugo Matthiessens Assens og omegn, fremgår det, at Damgade 1, Ladegårdsgade 2-4 har stået kalket over stok og sten, og med en skorstenspibe i stuehusets rygning. Det fremgår endvidere at de to længer var sammenbyggede. Staldbygningens tag mødte stuehusets gavl og herunder var en bred, tofløjet port, og i langsiden en tofløjet dør med en foranliggende trappe. Stuehuset anvendes i dag til beboelse i nederste og andet stokværk, der tidligere var magasin. Staldbygningen anvendes som værksted og opbevaring.

Damgade 1, tidligere Ladegårdsgade 2-4 ligger midt i Assens og udgøres af et stuehus og en tidligere staldbygning. Bygningernes langsider er orienteret mod Damgade og er delvist omkranset af en pigstens- og brostensbelægning mod gaden og det østvendte gårdrum.

Stuehuset er seks fag langt og er opført i bindingsværk i to stokværk. Mod gaden med udkraget andet stokværk og gennemstukne bjælkeender hvilende på ryggede knægte, mens der mod gården er højstolper. Bygningen hviler mod gaden på en lav sokkel af sortmalede kampesten og mod gården på en muret sokkel. Bygningen bærer et rødt, ubrudt teglhængt heltag med udhæng og let opskalkning. Bindingsværket står sortopstreget med pudsede og hvidtede tavl. Andet stokværk står uden vinduer med dobbelte dokker i hvert fag, mens tavlene i nederste stokværk har én dok. Vinduerne er hovedsageligt en-, to- og firerammede vinduer med todelte underrammer antageligt fra 1800-tallet. I gavlen ses en nyere flammeret dør med et foranliggende granittrin, mens der mod gården er et nyere vindfang med en nyere revledør. Døre og vinduer er malet i en lysegrå farve.

Stuehuset er indrettet med en forstue i gavlen og i forlængelse heraf en stue mod gade og et køkken mod gården. Fra stuen fører en nyere trætrappe til bygningens andet stokværk, der er indrettet med et værelse i hele bygningens bredde samt en lille fordelingsgang med et gavlvendt toilet og to mindre gavlvendte værelser. Bygningens indre bærer præg af en nyere planløsning med både nyere og ældre overflader. Der er nyere flisegulve og malede bræddegulve. Væggene er dels pudsede, tapetserede og malede og dels flisebeklædte. I stuen ses nyere, lodretsatte brystningspaneler. Lofterne står dels med synlige loftsbjælker dels med bræddeinddækning samt et nyere bræddeloft. Dørene er nyere fyldings- og pladedøre, en nyere halvdør og en flammeret dør. Der er riflede, ældre gerichter. Tagetagen er uudnyttet og har en nyere tagkonstruktion samt et nyere undertag.

Den tidligere staldbygning i opført i én etage og er delvist genopført med nyere bindingsværk med skråbånd og en enkelt dok i hvert fag og gennemstukne, naglede bjælkeender. Bindingsværket er sortopstreget og tavlene er overvejende nyere, mønstermurede, der står pudsede og hvidmalede over en høj, ældre kampestenssat, sort sokkel. Gavltrekanten har nyere, lodretstillede, sortmalede brædder. Bygningen bærer et nyere, rødt teglhængt heltag med udhæng og let opskalkning. Vinduerne er traditionelt udførte, etrammede vinduer med todelte ruder og døren er en nyere revledør med et foranliggende granittrin. Døre og vinduer er malet i en lysegrå farve. I det indre er bygningen anvendt til opbevaring og værksted og står med nyere overflader, herunder med nyere tavl i blank mur og sortopstreget bindingsværk, pladedækkede og tæppebelagte gulve og et nyere tagværk.

Den miljømæssige værdi ved Damgade 1 relaterer sig til de to bindingsværksbygningers placering midt i Assens gamle bykerne, hvor stuehuset og staldbygningen er med til at opretholde en ældre gadestruktur i Ladegårdsgade. Stuehusets bindingsværk med udkragende stokværk, og det taktfaste bindingsværk med dobbelte dokker skyder sig ud i gaden og indtager en markant visuel position i gaderummet, der forstærkes af staldbygningens taktfaste bindingsværk og de høje, røde ubrudte tegltage.

Den kulturhistoriske værdi ved Damgade 1 knytter sig til de ydmyge bindingsværksbygninger, som antageligt er resterne fra et større gårdanlæg med en historie, der rækker tilbage til 1600-tallet, hvor anlægget blev opført i Assens ældste bykerne i Ladegårdsgade, den tidligere Lårgade, som ligger parallelt med byens hovedgade, Østergade. Der ligger kulturhistorisk værdi i stuehusets udkragende stokværk hvilende på ryggede knægte, som er karakteristisk for by-bindingsværk i byerne omkring Lillebælt omkring 1600- og 1700-tallet. Hertil kommer stuehuset opført med tilhørende staldbygning. Stuehusets tætsiddende vinduer mod gaden adskiller sig fra staldbygningen, som overvejende står uden vinduer og vidner om bygningens brugsorienterede funktion og stuehusets anvendelse til beboelse.

Den arkitektoniske værdi ved Damgade 1 knytter sig til de to klart definerede længebygninger, stuehus med tilhørende staldbygning, der med sin ensartede materialeholdning i bindingsværk danner en helhed mod Ladegårdsgade. Bindingsværket med de enkelte og dobbelte dokker giver langsiderne mod Ladegårdsgade en taktfast rytme, og stuehusets udkragede andet stokværk skyder sig ud i gaden og indtager derved en markant position i gaderummet. Bygningernes ubrudte, røde teglhængte tage fungerer som en rolig og samlende afslutning på bindingsværkets vertikale takt.

Læs videre om

• Damgade 1, Assens
• Hagenskov Slotsmølle, Sønderby
• Ladegårdsgade 41, Assens

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen