Kalkmalerierne i de danske kirker er en enestående billedskat, der stadig befinder sig i de bygninger, hvortil de blev skabt. Malerierne udgør en unik kulturarv, der fortæller om det bibelske univers og det religiøse liv i middelalderen og århundrederne herefter.

denne side finder du artikler om kalkmalerier i danske kirker fra ca. 1100 til 1775. Indholdet til artiklerne stammer fra hjemmesiden Kalkmalerier i danske kirker, der er et værktøj for kirkelige myndigheder, andre offentlige myndigheder samt fondsgivere af midler til restaurering af kalkmalerier til at foretage de nødvendige prioriteringer.

Databasen indeholder oplysninger om kalkmaleriernes bevaringsmæssige tilstand og kunst- og kulturhistoriske indhold foruden mere end 25.000 billeder af mere end 7.000 kalkmalerier i flere end 700 kirker. Hjemmesiden med kalkmalerier i danske kirker bliver ikke opdateret, og de viste oplysninger i hver artikel stammer fra perioden 2006-2016, og de er således senest opdateret i 2016.

Med udgangspunkt i databasens indhold har Trap Danmark formuleret 739 artikler, der er beriget med billeder fra hhv. Kalkmalerier i danske kirker, Nationalmuseets billedsamlinger og billedsamlinger hos Det Kgl. Bibliotek.

Artiklerne beskriver bl.a.:

  • kalkmaleriernes placering i kirken
  • kalkmaleriernes motiver
  • en vurdering af bevaringsværdien
  • en vurdering af, hvor behandlingskrævende de er
  • en kort beskrivelse af kirken

Hvordan defineres et kalkmaleri?

Et maleris udstrækning er afgrænset af de bygningselementer, det er placeret på. De grundlæggende bygningselementer er bue, hvælv, pille/søjle, triumfvæg og væg. Eksempelvis er en Korsfæstelsesscene, der stækker sig over en hvælvkappe og ned på væggen nedenunder, defineret som to kalkmalerier; ét maleri i hvælvkappen og ét maleri på væggen.

Bue benyttes for apsisbue, korbue, tårnbue og arkadebue inklusive buens vederlag. Gjordbuer og skjoldbuer er defineret som en del af de hvælv, de understøtter. Buer i nicher og i blændinger herunder i vindues nicher og i dørlysninger er defineret som vægge.

Hvælv benyttes om murede overdækninger af rum, og er opdelt i kapper orienteret efter verdenshjørner, oftest østkappe, sydkappe, vestkappe og nordkappe. Midterlinjer i diagonalribber og ribbernes skæring i hvælvets toppunkt en kappe. Skjoldbuer er defineret som en del de kapper, de understøtter. For kirkerum med flere fag, hvor fagene samlet set er orienteret i øst-vest vendt retning, er gjordbuer defineret som en del af de østkapper, de understøtter. For kirkerum med flere fag, hvor fagene samlet set er orienteret i nord-syd vendt retning, er gjordbuer lagt ind de sydkapper eller nordkapper, de understøtter.

Pille/søjle benyttes om vægpiller eller fritstående søjler, dvs. vederlag til understøttelse af hvælv.

Væg benyttes om vertikale mure og orienteres efter verdenshjørnerne. Endvidere er nicher og blændinger defineret som vægge. I overhvælvede kirkerum er vægge opdelt efter fag. Inddelingen i fag benyttes ikke for kirkerum med fladt loft. Vægge i loftsrum over hvælv er heller ikke inddelt i fag.

Triumfvæg benyttes om østvæggen i kirkens hovedskib.

Foruden definitionen af et kalkmaleri i forhold til dets udstrækning, er et kalkmaleri tillige defineret som malet af samme maler eller samme værksted på et givent tidspunkt. Således kan der godt være flere kalkmalerier malet ovenpå hinanden, eksempelvis på den samme væg.

Læs videre om

Videre læsning

Mere om databaser på trap.lex.dk

Eksterne links