Den Grå Kannikegård

Flere kilder peger på at der tilbage i 1300-tallet har været spisesal for cistercienser-munkene i kælderen under Store Torv 3 i Aarhus. Ligeledes oplyser flere kilder at der tidligere var en gang fra kælderen over til domkirken. Gennem tiden har der været opført forskellige bygninger oven på kælderen men den overhvælvede kælder er i store træk uforandret. De mange bygninger har tillige haft forskellig funktion herunder blandet andet et posthus, der fra 1712 og mere end et halvt århundrede blev bestyret af familien Weigner. Senere var der kolonial- og delikatessehandel forskellige beklædningsbutikker og en bank. I mange år var der vinlager og vinhandel og fra 1903 også udskænkning for siddende gæster. På dette tidspunkt gik kælderen under navnet Albert Thorups bodega opkaldt efter den daværende ejer. Den nuværende bygning blev opført i slutningen af 1950erne, men har senere fået en modernisering af facaden.

De hvælvede kældre findes under en nyere bygning midt på Store Torv i Aarhus. Kælderen består af seks krydshvælv, der hviler på to fritstående søjler og på de tykke mure, der dels er af kampesten og dels er af røde munkesten. Hvælv og mure er malede, dog er der flere kampesten og partier af murværk som er friholdt. Gulvet i kælderen er nyere men traditionelt udført med store røde teglsten. I to af kælderens fire sider er nyere døre, der føre ud til den ikke fredede del af kælderen, som blandt andet indeholder et trapperum, der fører op til Store Torv, toiletter, køkken og opbevaringsrum.

Den kulturhistoriske værdi for kælderen under Store Torv 3 knytter sig til, at den er et velbevaret eksempel på en middelalderkælder, der har været tilknyttet en verdslig bygning. Samtidig er kælderen en af kun få bevarede middelalderkældre i Danmark. Udførelsen i munkesten henviser endvidere til, at den oprindeligt tilknyttede bygning, ligeledes har været udført i munkesten, hvilket understøtter, at bygningen muligvis har været tilknyttet kirken. Munkesten var et byggemateriale, der i middelalderen fortrinsvis blev brugt til kirkebyggeri og kirkens tilknyttede bygninger. De få bevarede stabler stammer fra de tidligere døre, og dermed har de tidlige kulturhistorisk værdi. Hertil kommer at hvælvene vidner om, at den oprindelige bygning over kælderen har været relativ stor.

Kælderens arkitektoniske værdi knytter sig til krydshvælvets afrundede og præcise form samt til de to søjler og hvælvenes overgang til murene, der afspejler den enkle og stærke konstruktion. Endelig knytter den arkitektoniske værdi sig til det homogene materialevalg og kælderens enkle og robuste fremtræden i munkestens- og kampestensvægge samt teglstensgulvet.

Læs videre om

• Klintegaarden, Aarhus
• Mejlgade 52-54, Aarhus
• Moesgård, Mårslet

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen