Den Rohdeske Gård ligger på Strandgade 14, hj. af Torvegade i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Kong Christian 4., som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Først var bydelen tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men den endte som en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanaler og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, omgivet af grave og volde med bastioner. I Christianshavn udstak man store grunde, som gratis blev overladt til enhver, der ville lade "gode købstadsbygninger" opføre. Det blev primært rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd, der overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. På trods af dette gik der mange årtier, før området for alvor blev udbygget. Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette udviklede bydelen sig op gennem 1800-tallet til et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse. I 1920'erne havde Københavns Kommune omfattende saneringsprogrammer for Christianshavn, som truede med at udslette de ældre dele området. Siden 1970'erne har man dog haft bevaringsplaner, som har sikret bygningsmassen mod yderligere nedrivning.Grunden, hvor den nuværende bebyggelse Strandgade 14 ligger, er oprindeligt udskilt af en af de fornemste storgrunde på Christianshavn, der efter den ældste plan var tilskødet statholder Frantz Rantzow i 1630. Grunden var ubebygget i 1635, og almindeligvis antages det af hjørnehuset blev opført af en af bydelens borgmestre, Nahman Hiort, i 1640'erne. I 1675 beskrives bebyggelsen på de nuværende grunde nr. 12 og 14 som en bryggergård. Størstedelen af de to underste etager af den eksisterende hjørnebygning er identisk med den ældste bebyggelse på stedet. Da huset beskrives ved en synsforretning i 1728 angives det, at der til begge dets sider var en spids over fire fag, hvilket efter al sandsynlighed henviser til at huset endnu bar svungne gavlkamme. Bygningens højt svungne buestik over vinduer og døre afslører endnu dens oprindelse i 1600-tallet. Ejendommens betegnelse, "Den Rohdeske Gård", henviser bondesønnen Rasmus Jespersen Rohde fra landsbyen Rode i Dalby sogn i Sydsjælland eller hans brorsøn, Mathias Rohde, smedesøn fra Åderup ved Næstved. Det var ham, der havde kulturelt udsyn og dannelse til at give huset den skikkelse (næsten), som vi kender det i dag. I 1785 blev hjørnehuset således forhøjet til de nuværende fire etager. I 1732 var huset blevet beskrevet som havende adgang til gårdrummet gennem en grundmuret port under naboejendommens hus, dvs. i de to østligste fag af nr. 12. Da vinhandler Rohde, der både ejede nr. 12 og nr. 14, i 1792 forhøjede nr. 12 til tre etager, benyttede han samtidig lejligheden til at forhøje de to portfag til fire etage og med samme udformning som det øvrige hjørnehus i nr. 14. Siden da har anlægget har haft otte fag til Strandgade. I 1875 ansøgte den daværende ejer om at få porten lukket, da gårdsrummet var for snævert til vogne. Samtidig blev der givet tilladelse til at nedbryde brystningerne i stueetagens fag og etablere lyskasser foran kældervinduerne. Herefter var bygningen i næsten 100 år stærkt præget af butiksindretninger, men ved en gennemgribende restaurering i 1970'erne blev brystningerne atter opmuret. Samtidig fik hjørnehuset sin nuværende renæssanceagtige farveholdning i rød. Tidligere havde det stået i en lys farve. Det eksisterende baghus er formentlig opført i slutningen af 1700-tallet til afløsning for en ældre bagbebyggelse på stedet. I 1794 stod baghuset i tolv fag og to etager med halvtag og en kvist over tre fag. Bortset fra den underste etage i grundmur var alt i bindingsværk. Siden opførelsen er bygningen blevet forkortet.

Beskrivelse

Ejendommen er beliggende på hjørnet af Strandgade og Torvegade på Christianshavn i København, og omfatter et hjørnehus samt et baghus i gården. Hjørnehuset er opført i grundmur over en sokkel af sandstenskvadre og omfatter otte fag mod Strandgade og seks fag mod Torvegade. Hjørnehuset er i fire etager over en høj kælder. Facaderne er pudsede og rødmalede, og de prydes af adskillige rækker vandrette bånd, hvoraf kun fire er gennemløbende. Over vinduerne er prydstik markeret med enkeltsiddende sandstenskvadre. I stueetagen er stikkene næsten rundbuede, mens de på første og anden sal er kurvehanksbuede, og på tredje sal fladbuede. Facaderne afslører, at de oprindeligt har været disponeret med to brede endefag og fire smalle fag mod hjørnet. Fløjen mod Strandgade er forlænget med to smalle fag. Øverst har facaderne en profileret hovedgesims. Over begge facader er en lidt fremtrukket og reliefudsmykket trekantsfronton, der hviler på fire volutter prydet med nedhængende blomsterranker. Frontonerne er fornyet efter de oprindelige i midten af 1900-tallet. Husets hovedindgang, placeret i en sandstensportal med konsolbåren fordakning, befinder sig i Strandgade i fjerde fag fra øst. Seks granittrin leder op til en ældre tofløjet fyldingsdør med overligger samt overvindue, der er udstyret med rige træskærerarbejder. Såvel dør som overvindue er malet mørkegrønne. Hovedindgangen flankeres af hvidmalede kældernedgange med støbte trin og nyere døre. I kælderetagen er i det yderste fag i Torvegade en kælderhals med nyere, men traditionelt udførte skråtstillede luger og kældervinduerne er nyere, ét-rammede vinduer. I hovedetagerne er der traditionelt udførte, krydspostvinduer med fire eller seks rammer, der er småtopsprossede, mens der på tredje sal er to- og trerammede, småtopsprossede vinduer. Samtlige vinduer er hvidmalede Hjørnehuset bærer to sammenbyggede heltage. Tagfladerne mod gaderne er hængt med sorte, glaserede tegl, og heri er to fladbuede kviste. I kvistene er traditionelt udførte, torammede, opsprossede, fladbuede og hvidmalede vinduer. I taget er tre skorstene, heraf en i hver rygning og en nærmest rygningen i tagfladen mod gården. Hjørnehusets gårdsider er pudsede og gulkalkede, og øverst har de er en profileret og gulmalet hovedgesims i træ. Fløjen mod Strandgade har fem synlige fag, hvoraf det østligste er opgangsfag, der delvist ligger i et smigfag. Fløjen mod Torvegade består til gårdsiden af et smalt smigfag og tre fag. Der er adgang til gården via en traditionelt udført, mørkegrøn fyldingsdør med todelt overvindue. Kælderens fladbuede vinduesnicher er dækket af plader. Gårdsidens vinduer er hovedsageligt traditionelt udførte og hvidmalede, og vinduerne i stueetagen, på første og anden sal er småtopsprossede krydspostvinduer, mens de på tredje sal er torammede og småtopsprossede. Tagfladerne mod gården er hængt med røde vingetegl, og hver fløj bærer en kvist i bindingsværk med trekantsgavl. I kvistene er traditionelt udførte, torammede, småtopsprossede vinduer. Sammenbygget vinkelret på fløjen i Torvegade over to fag er et baghus i to etager. Dette er opført i seks grundmurede fag, mens første sal omfatter ni fag i bindingsværk. Dertil kommer en gavlkvist i én etage over tre midterfag. Der er en kældertrappe med støbte trin og en nyere, men traditionelt udført, hvidmalet kælderdør med flammeret bræddebeklædning. Vinduerne er traditionelt udførte og hvidmalede: I stueetagen er korspostvinduer med todelte underrammer, mens der på første sal samt i gavlkvisten er torammede, opsprossede vinduer. Baghuset har et ensidigt tag hængt med røde vingetegl. I det indre har hjørnehuset i overvejende grad en velbevaret etage- og planløsning. I kælderen er indrettet en restauration. Fra indgangspartiet i Strandgade når man op til en forstuegang i stueetagen, hvorfra der er adgang til hovedtrappen, der er beliggende mod gården. Lejligheden stuen tv. omfatter mod Strandgade to stuer med en stor gennembrydning mellem sig, mens der til gården er et værelse, toilet og bad samt et køkken. Lejligheden første sal tv. har også to gadevendte stuer, en entré samt et lille toilet, der omfatter et delt vinduesfag med nabolejligheden på første sal th. Mod gården er der et værelse, et badeværelse samt et køkken. Lejligheden anden sal th. omfatter to stuer en-suite mod Torvegade med adgang til en hjørnestue, mod Strandgade er et værelse. Mod gården er der et køkken samt toilet og badeværelse. Lejligheden tredje sal tv. omfatter to stuer en-suite mod Torvegade med adgang til et hjørneværelse mod Torvegade/Strandgade, et mindre værelse og toilet mod Strandgade, og mod gården et køkken, og et toilet og badeværelse. En del af tagetagen (mod Strandgade 4. sal th.) rummer halvfærdige/halvt nedrevne nyere vægge og indretninger, men derudover står loftet relativt uberørt. 4. sal tv. rummer en ældre beboelseslejlighed mod Torvegade. Hjørnehuset har på hovedetagerne i overvejende grad en ældre og traditionel materialeholdning, og formsproget i bygningsdele er gennemgående klassicistisk eller udført i stil hermed. Der er gennemgående koblede vinduesrammer og rundposte, der er bevarede skorstenskerner og mange ældre én- og tofløjede fyldningsdøre med indstukne hængsler, traditionelle messinggreb og ældre gerichter. Dertil kommer en tofløjet, rigt udsmykket dør med overvindue bagerst i forstuegangen og indgangsdøre med fyldinger på reposerne. Gulvene omfatter for en stor del ældre og traditionelt udførte plankegulve samt parket i stuer og værelser. Der er ældre, fuldpanelerede ydervægge i de gadevendte rum på beboelsesetagerne, talrige brystpaneler, enkelte ovnpilastre samt enkelte traditionelt udførte lærredsfelter på første sal tv. og på anden sal th. Væggene er i øvrigt pudsede og malede, mens en væg på tredje sal tv. står afpudset i blank mur, og en stue på første sal tv. står med blottet bindingsværk. Dertil kommer stukkatur i lejlighedernes større, gadevendte rum, hvor der er profilerede kantlister, hulkelsgesimser samt enkelte rosetter. Den ældre hovedtrappe er toløbet og forsynet med et spinkelt, rigt udsmykket smedejernsgelænder. Trinene og reposerne er linoleumsbelagte, og på væggene er der gennemløbende brystningspaneler. Fra hovedtrappen efter første trappeløb en lille trappestump, der ender blindt. Ifølge optegnelser af forfatteren Andreas Nicolai de Saint Auban (Carl Berhard), der var født på anden sal i 1798, var der oprindeligt tale om en Smuttrappe til et gårdvendt værelse (i dag køkken og bad).

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til beliggenheden på hjørnet af den historiske og stemningsfulde Strandgade og Christianshavns tværgående hovedstrøg, Torvegade, hvor det store hjørnehus indgår som et iøjnefaldende indslag. Samtidig er forhuset med dets karakterfulde, historiske fremtræden og dets materialeholdning med til at opretholde de ældre bebyggelseslinjer og fastholde den helstøbte oplevelse af de ældre og værdifulde husrækker over for de øvrige gadesiders talrige, nyere og monumentale byggerier. Til gårdsiden danner hjørnehuset med dets helstøbte udtryk og materialer ligeledes et stemningsfuldt gårdmiljø, ikke mindst i samspil med det mindre baghus. Endvidere er der miljømæssig værdi ved den traditionelle bebyggelsesstruktur.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til den stort formede, grundmurede hjørnebygning, der udmærker sig i gadebilledet som en af Christianshavns markante og historisk prægnante ejendomme. Hjørnebygningens tydelige oprindelse i senrenæssancen kommer til udtryk i dens imposante og firskårne fremtoning, de store og tætsiddende vinduesfag og ikke mindst i de karakteristiske rundbuede og fladbuede prydstik over vinduerne samt de udsmykkende, horisontale sandstensbånd. Denne form for markering af vinduesfagene med dekorative murstik og bånd er velkendt i renæssancens arkitektur i dens nederlandsk-danske aftapning, og ses på flere af Christianshavns ældre bygninger fra anden fjerdedel af 1600-tallet. Heldigt for bygningens helhedspræg, men i virkeligheden helt stilfremmed for klassicismen, blev den gammeldags virkning med murstik videreført på de nye etager, da hjørnebygningen forhøjedes og forlængedes i slutningen af 1700-tallet. Fra stueetagen til anden sal har bygningens to historiske lag, renæssance og klassicisme, et forbindelsesled i vinduesfagene, der med deres placering i respekt for de ældre murstik og det ældre murværk blev udstyret med store fire- og seksrammede vinduer, nyere men udført i stiltro barok. Den karakteristiske udformning af vinduerne med deres midtstillede tværposte og småtopsprossede rammer er sammen med tredje sals torammede, ligeledes småtopsprossede vinduer, typiske i 1700-tallets ældre palæbyggeri og på de største borgerhuse. Den overordnet ensartede og konsekvente vinduessætning udgør dermed et væsentligt element i fastholdelsen af ejendommens ydre særpræg og dens helstøbte fremtoning. Den rendyrkede klassicisme satte imidlertid sit karakteristiske præg på hjørnebygningens velbevarede facader i form af det herskabelige, portallignende indgangsparti i Strandgade med konsolbåren fordakning og den tofløjede hoveddør med fyldinger. Dertil kommer de reliefprydede trekantsfrontoner, der hvilende på de fire, parvist placerede volutter med blomsterranker, afspejler klassicismen på to måder. Dels den formelle, i kraft af symmetrien i udformningerne og den disciplinerede, antikt-inspirerede brug af sandstensudsmykning, dels den indholdsmæssige, med referencerne til den antikke mytologi i en typisk borgerlig bebyggelse. Frontonen mod Strandgade udfyldes af et relief, der viser en klassisk kvindeskikkelse siddende i skymasserne, omgivet af et overflødighedshorn, blomsterranker og en Merkurstav, alle symboler på velstand og handel. Den tilsvarende fronton mod Torvegade er også udstyret med et relief, der ligeså viser en kvindeskikkelse i skyerne, men her holder hun et anker og muligvis en kortrulle, der er symboler på søfart. Ikke blot afspejler indholdet af disse allegoriske fremstillinger den daværende ejer, vinhandler Rohdes kulturelle udsyn og dannelse, men de er tillige yderst værdifulde markører i et kvarter som Christianhavn, der om noget blev skabt med tanke på søfart og handel. Endnu i slutningen af 1700-tallet, da datidens Christianshavn for længst var blevet et mere blandet kvarter, præget ligeså meget af håndværk og rene boligområder som af søfart og handel, fastholdt man de antikke symboler på vindskibelighed og søfart. Det gælder samtidig i den omtalte hoveddør i Strandgade, hvis ligeså værdifulde overvindue opviser den samme snedkermæssige pragt i sine overflødelighedshorn og øvrige udsmykning som frontonreliefferne i begge gader gør det i sandstensarbejderne. Der knytter sig endvidere kulturhistorisk værdi til hjørnehusets elegant opskalkede tage med ældre skorstene. På tidstypisk vis for klassicismen er tagfladerne mod gaden hængt med sorte glaserede tegl og forsynet med fladbuede kviste, mens tagfladerne mod gården er hængt med røde tegl og udstyret med simplere heltagskviste i bindingsværk. De sorte glaserede tegl havde en vigtig repræsentativ signalværdi, der indskriver bygningen i selskab med byens finere byggerier, herunder eksempelvis mange af Frederiksstadens palæer. Den samme pointe angår den, når hovedgesimsen undtages, prunkløse og ensartede gårdside, der tydeligt adskiller sig fra de repræsentative facader. På denne måde udgør hjørnebygningen samlet set et meget velbevaret og repræsentativt eksempel på, hvordan et større borgerhus fra senrenæssancen i den florissante handelsperiode i slutningen af 1700-tallet både fastholdt en del af sit ældre præg og sin grundform, da den blev udvidet og fik sine klassicistiske enkeltheder. Ligeledes knytter der sig en vigtig kulturhistorisk værdi til det med forhuset sammenbyggede, mindre baghus. Dette er et klassisk 1700-talsbindingsværkshus, hvis karakteristiske facade dels er i grundmur, dels i bindingsværk. Særligt med sine tætsiddende vinduesfag i bindingsværksdelen og de fine, enkle linjer, er baghuset et vidnesbyrd om datidens byggeskik og æstetiske præferencer i det mindre og mere beskedne byggeri. Husets underfacade i overpudset mur afspejler med sin anderledes, mere klassicistiske vinduestakt og vinduernes korspostform, hvordan talrige københavnske bindingsværkshuse delvist blev bygget i eller senere omsat i grundmur. Bygningen afspejler den tidligere, meget tætte struktur på Christianshavn på de fuldt udnyttede matrikler. I det indre knytter hjørnehusets kulturhistoriske værdi sig til dens i overvejende grad velbevarede etage- og planløsning. De besigtigede lejligheder afspejler samlet set en meget typisk ældre, københavnsk bebyggelse, hvor klassicismens karakteristiske rumforløb, udsmykningsidealer og materialeholdning spiller sammen med bygningens grundform og proportioner fra senrenæssancen. Dette kommer særligt til udtryk i lejlighederne med de karakteristiske hjørnestuer mod Strandgade/Torvegade, hvor de store vinduer og retvinklede hjørner adskiller stuerne markant fra klassicismens hjørnestuer med skrå smigfag. Dernæst er dispositionen i boligerne med gadevendte stuer en-suite og de funktionsbetingede rum såsom køkkener og badeværelser mod gårdsiden kendetegnende. Herved er i store træk bevaret den ældre boligform, hvor særligt lejlighederne på første og anden sal afspejler en stor grad af herskabelighed i de gadevendte stuer. Samtidig er den lavere loftshøjde og den mere beskedne, men ganske repræsentative udformning af tredje sal typisk for klassicismens etagebeboelseshuse. Denne differentiering fortæller om datidens sociale hierarki, og afspejler samtidig, hvordan planløsninger og rumforløb også på de øverste etager fulgte de ældre grundformer i renæssancehuset i forbindelse med de senere overtager. Endelig kommer den gennemgående forstuegang og opgangen med hovedtrappen, der tillige udgør et velbevaret, herskabeligt og repræsentativt indslag fra den klassicistiske ombygning samt udvidelse af ejendommen. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til alle ældre og traditionelt udførte indre bygningsdele og -detaljer, der er med til at give bygningen sin karakter. Det gælder alle én- og tofløjede fyldningsdøre, herunder med indstukne hængsler, greb og gerichter, der er bevaret i stort antal. Dertil kommer den tofløjede dør ved forstuegangen med dens rige og sirlige snedkerdetaljer, som følger indgangsdørens høje standard. Endvidere kommer de bevarede skorstenskerner. Der knytter sig særligt kulturhistorisk værdi til de velbevarede fuldpanelerede ydervægge i de gadevendte rum, alle de ældre og traditionelt udførte brystningspaneler og lærredsfelter. En del brystningspaneler og andre paneler er med dobbeltfyldninger og udformet med forkrøppede hjørner, der peger på barokkens udsmykningsidealer. Der er antageligt genanvendt en del paneler i forbindelse med hjørnebygningens udstyring i forbindelse med udvidelsen i slutningen af 1700-tallet, og disse lægger sig til den harmoniske flerhed af udtryk og stilarter, der kendetegner ejendommen som helhed. Dertil kommer bevarede og traditionelt udførte stukarbejder i form af profilerede kantlister, hulkelsprofiler og loftslister samt enkelte rosetter. Derudover knytter der sig en særlig betydelig kulturhistorisk værdi til den velbevarede hovedtrappe med dens toløbede form, det sirlige og elegant udformede smedejernsgelænder med profileret håndliste og de gennemløbende brystningspaneler på væggene. Hertil kommer den fragmentarisk bevarede køkkentrappe med det lille løb udgående fra hovedtrappen. Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til tagetagens ældre tømmerkonstruktioner og traditionelt understrøgne teglsten, der afspejler loftets oprindelse som et uudnyttet rum.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til hjørnebygningens markante bygningsvolumen, der trods fløjenes relativt smalle og høje form fra gaderne fremstår massivt og kubisk som et blikfang i husrækkerne, med dets skarpe hjørner og iøjnefaldende facader. De karakterfulde prydstik og de pudsede, røde murflader danner med deres tyngde og samlede ornamentik et helstøbt modspil til den nærmest transparente og lette virkning af de store vinduer, der er anbragt taktfast i facaderne. De to trekantsfrontoner med relieffer udgør sammen med de elegant opskalkede tagflader en værdig og herskabelig afslutning på bygningen. I kraft af sine proportioner og sin materialeholdning udgør hjørnebygningen et yderst karakterfuldt og gennemført stykke arkitektur med kvaliteter på alle skalatrin. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig primært til de flere steder meget helstøbte og generøse rumforløb samt stuernes karakterfulde proportioner og store lysindfald, der er retningsgivende for den herskabelige oplevelse af lejlighederne. Dertil kommer den elegante trappe, der sammen med de mange døre, paneler og stukarbejder understreger ejendommens høje arkitektoniske og håndværksmæssige standard.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links