Den gamle Hovedvagt

Hovedvagtsbygningen er opført 1805 af bygmester Willads Stilling som vagtbygning for 2. jyske Regiment. Ved regimentets fraflytning i 1816 blev bygningen overtaget af Viborg by. I 1865 blev Viborg garnisonsby med ankomsten af 3. regiment og bygningen blev igen benyttet som vagstue indtil 1914. Herefter har bygningen været benyttet til forskellige formål, senest kommunal administration.

Centralt i Viborg ligger den gamle Hovedvagt.

Bygningen er et grundmuret længehus med pudsede og gulkalkede facader over en sortmalet sokkel. Taget er helvalmet, belagt med røde vingetegl og udført med opskalkning. I rygningen sidder to skorstenspiber med sokkel, skaft og gesims. Tagfladerne er stort set ubrudte foruden en række små støbejernsvinduer. Overgangen fra tag til mur formidles af en hvidmalet gesims. Facaderne er symmetrisk opbyggede med et centralt indgangsparti på hver side, bestående af en dybtliggende tofløjet fyldingsdør, der dog på den østvendte gavl er en tofløjet fyldingsdør med et rundbuet overvindue. Buen markeres i facaden af hvidmalede, murede vederlags- og slutsten. På muren over døren findes et navnetræk i metalbogstaver.

Vinduerne udgøres af torammede småt opsprossede og brunmalede trævinduer med sålbænke af kobber.

I det indre er bygningen præget af en velbevaret planløsning. På begge sider af en central hovedtrappe findes kontorer og på førstesalen ses spor efter to ensartede lejligheder, hver med et køkken og toilet. Der findes en del ældre fyldingsdøre med beslåning og gerichter samt en ældre trætrappe med svungne vanger og gelænder bevaret. Gulve og lofter er præget af nyere overflader. Loftrummet er ikke inddraget til beboelse men ved bræddevægge inddelt i mindre rumenheder.

Den miljømæssige værdi er knyttet til bygningens placering for enden af Gravene, en af de centrale veje ind til byens handelscentrum. Vejen drejer en lille smule mod vest, således at den sydlige del af Gravene peger direkte mod den gamle hovedvagt, som derved bliver et visuelt fikspunkt. Endvidere danner bygningen ryg mod Lille Sankt Hans Gade mod nord, og mod en lille pladsdannelse, Vægtertorvet, mod syd. Dette giver bygningen en markant rumdannende virkning i byrummet.

Den kulturhistoriske værdi er knyttet til bygningens oprindelse som vagtbygning for militæret. Bygningen var således med til at markere Viborg som soldaterby. Dette kan blandt andet aflæses på det markante indgangsparti på bygningens østvendte gavl, der understreger at bygningen har haft en officiel funktion. Hertil kommer inskriptionen GAMLE VAGT over førnævnte dørparti.

I det indre kan den tidligere funktion som vagtbygning aflæses ved de to separate lejligheder på første salen, der antageligt har huset befalingsmænd, samt indretningen med skillerum på loftet, der ligeledes har været knyttet til bygningens funktion.

Endelig har bygningen kulturhistorisk værdi som repræsentant for periodens byggeskik og materialeholdning, hvilket især ses af bygningens overordnede formgivning med klassicistiske træk omkring indgangspartiet, der understreger bygningens officielelle formål og ved bygningsdetaljer som de enkle men fint udførte sålbænke i kobber.

For den gamle Hovedvagt er den arkitektoniske værdi knyttet til bygningens velproportionerede bygningskrop med taktfaste og symmetrisk opbyggede facader, der sammen med det opskalkede og helvalmede tag giver bygningen en rolig og homogen fremtræden i gadebilledet. Afvalmningen på taget giver bygningens afslutning en opadstræbende bevægelse, der bidrager til at balancere bygningskroppens horisontale udtryk.

Læs videre om

• Friedenreichs Gård, Stiftamtsgården, Viborg
• Sankt Mogensgade 11
• Stiftsmuseet, Hedeselskabet (tidl.), Viborg

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen