Den gamle Pigeskole, Aabenraa

Bygningen blev opført for skipper Hans Philip Goldt som et seksfags hus mellem 1754 og 1757. I 1809 blev bygningen taget i anvendelse som pigeskole, som et led i en reform af byens skolevæsen, og fungerede frem til 1836 som elementærskole for piger fra 9-10 års alderen og frem til konfirmationsalderen. I forbindelse med ibrugtagningen som skole blev ejendommen gennemgribende ombygget af murermester Peter Callesen. I 1836 flyttede skolen til Nygade, og bygningen blev solgt til snedker Hans Peter Jespersen. Den nuværende pudsede facade må være fra årene omkring 1850.

Bislaget menes at være bygget til omkring 1915. I 1981 blev stueetagen renoveret og ved denne lejlighed blev der nyindrettet køkken, bad og toilet. I 2005 blev førstesalen renoveret ved arkitekt Jørgen Toft Jesssen.

Den Gamle Pigeskole ligger ud til pladsen, der omgiver Sct. Nicolai Kirke, som er Aabenraas ældste kirke. Øst og vest for bygningen er en lille gårdhave.

Den Gamle Pigeskole er et grundmuret, enetages langhus med teglhængt heltag med halvvalmede gavle og murede skorstenspiber i rygningen. I tagfladerne ses i alt tre små støbejernsvinduer. Soklen er sort, murfladerne fremtræder pudsede og rødkalkede med hvid, trukket hovedgesims. I facaden mod syd er der tillige hvide indfatninger omkring vinduer og hoveddør. I stueetagen er vinduerne torammede og tredelte, mens de i overgavlen er et- og torammede, alle vinduer er gråmalede. Hoveddøren er en tofløjet, gråmalet fyldingsdør med overvindue, bagdøren mod vest er en hvidmalet halvdør med gråmalede karme, udført som kopi af en tidligere dør, og bagdøren mod nord er en ældre gråmalet revledør. Mod øst er et bislag med heltag af tegl, murede sider og front af træ, hvori der sidder fyldinger samt opsprossede vinduer og en dør. Fra bislaget fører en tofløjet dør med glasfyldinger ind i stuen.

Bygningen anvendes til beboelse, og indvendigt er der bevaret dele af en ældre rumstruktur, herunder en gennemgående tværdiele, hvori loftstrappen er placeret. Overfladerne fremtræder nyere og traditionelle med brædde-, terrazzo- og klinkegulve, pudsede vægge og lofter samt fritliggende bjælker og loftsbrædder. Nogle vinduer har forsatsrammer og andre koblede rammer. Der er bevaret flere ældre bygningsdetaljer, herunder fyldingsdøre med glughuller og bukkehornsbeslag samt gerichter.

Den Gamle Pigeskoles miljømæssige værdi knytter sig til bygningens fritliggende placering i Kirkepladsens nordvestlige hjørne, hvor den med sin skala og arkitektur er med til at fastholde det helstøbte kulturmiljø omkring kirken.

Den Gamle Pigeskoles kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bygningens traditionelle fremtræden med overpudsede, kalkede facader, fyldingsfløjdør og revledør, halvvalmet heltag og skorstenspiber, hvoraf den østre er en ildstedsskorsten, hvilket ses ved at den er lidt bredere end den anden. Kun bygningens navn vidner om at bygningen i små 30 år fungerede som pigeskole.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den i væsentligste træk bevarede ældre planløsning med gennemgående tværdiele, hvorfra der er adgang til gården via en ældre revledør og ved siden heraf er der adgang til husets første toilet, samt ildstedsskorstenen øst for dielen og et lille køkken i forlængelse heraf mod nord, hvor klinkerne i gulvet stadig indikerer, hvor komfuret var placeret. Hertil kommer de ældre bygningsdele i form af loftsbjælker og fyldingsdøre med glughuller og bukkehornsbeslag samt gerichter.

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den traditionelle og velproportionerede, brede bygningskrop med en beskeden fremtræden, hvor facaden mod torvet er eneste side med udsmykning, der i form af hvide indramninger omkring vinduer og døre samt den hvide gesims giver bygningen tyngde. Udtrykket er enkelt og harmonisk med de, i store træk, ubrudte tagflader.

I det indre er der arkitektonisk værdi i, at vindueslysningerne skråner indefter og dermed lader en større lysmængde trænge ind i rummene. Bygningens indre er nøgternt, eksempelvis er stuernes pudsede lofter uden stuk og materialeholdningen er traditionel, hvilket giver bygningen en helstøbt fremtræden i det indre.

Læs videre om

• Fiskergade 3 A, Aabenraa
• Slotsgade 9, Aabenraa
• Snorhavevej 28, Løjt

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen