Den kosmiske Blomst, Christiania ligger på Syddyssen 9 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Efter en voldsom eksplosion i Landetatens krudttårn ved Østerport blev det i 1779 bestemt, at intet krudt i fredstid måtte opbevares inden for Københavns Volde. Der opførtes derfor i årene 1779-1783 krudtmagasiner i redanerne på den ydre voldlinje af Christianshavns Vold. Det fremgår ikke af de tilgængelige kilder, om der har været arkitekt på bygningerne, men det mest sandsynlige er, at søværnets teknikere har stået for byggeriet. Der findes en tegning fra 1806 til et krudtmagasin i enveloppen på Amager signeret Krieger. Denne tegning svarer nøje til de 25 år ældre krudtmagasiner på Christianshavn. Den underskrivende Krieger kan ikke være den kendte have- og bygningsarkitekt Johan Cornelius Krieger, han døde i 1755. Såfremt det er en af søværnets mænd, kan det være den senere kontreadmiral Johan Cornelius Krieger (1756-1824), der i 1777 blev beordret til at modtage information af fabriksmester Henrik Gerner i vandbygningsvæsen og andre videnskaber. Denne tegning til et krudttårn svarer fuldstændig, med hensyn til vinkelformen, døråbninger og de angivne murstykker, til de i Christianshavns ydre voldlinje opførte krudtmagasiner. Det må formodes, at disse ældre krudtmagasiner har dannet forbillede for denne tegning. De 4 magasinbygninger er ens opbyggede. Hvert anlæg består af 2 længer, placeret så de danner en vinkel, hvis sider er beliggende parallelt med volden. Bygningen lukker sig omkring en indre gård med åbning ud mod Stadsgraven.

Beskrivelse

Bygningerne er i én etage med grundmurede ydervægge og teglhængt tag. Facaderne fremtræder i blank mur af gule flensborgsten over en kampestenssokkel. Den tykke ydermur, der vender mod stien og volden, er gennembrudt af en række tætsiddende smalle åbninger, skydehuller, som i sammenhæng med det overliggende murede bånd fremhæver facadernes vandrette orientering og understreger dermed visuelt bygningernes længde. Det murede bånd er i bygningerne i 2., 4. og 5. redan fremhævet med røde sten, medens det i 3. redan er i gule sten. På indersiden af ydermuren findes en række murede lodretgående ventilationskanaler. Luftindtaget sker gennem små kvadratiske åbninger i facaden umiddelbart under tagskægget. Åbningerne er forsynet med sidehængslede træluger. I facaden ind mod den lukkede gårdsplads har der oprindeligt været 4 døråbninger med rundbuede stik. Disse døre er bevarede intakte i alle 4 magasinbygninger. På facaderne mod volden har der oprindeligt været enkelte lysluger. På de to ældste krudtmagasiner er lyslugerne placeret over det murede bånd, medens de er placeret under båndet på de yngre. Mod den indre gård har der oprindeligt været et mindre antal vinduer. Så vidt det ses, er vinduerne i de ældre bygninger med buet stik, medens de yngre er retkantede. De oprindelige vinduer er i dag vanskeligt erkendbare på grund af de mange nyere vinduesgennembrud. Generelt må det antages, at vinduer med stik er oprindelige, vinduer uden stik er senere tilføjelser. Mod Stadsgraven har der på alle bygninger været afskærmende murstykker med porte. Portophænget er i murstykket forstærket med sandsten. Bygget sammen med murstykket mod vandet har der været et lille vagthus. På de to yngste bygninger er disse murstykker og porte samt vagthus i dag fjernet. Mod Stadsgraven har der på alle bygninger været afskærmende murstykker med porte. Portophænget er i murstykket forstærket med sandsten. Bygget sammen med murstykket mod vandet har der været et lille vagthus. På de to yngste bygninger er disse murstykker og porte samt vagthus i dag fjernet. På bygningernes facader mod volden er de nye vinduer anbragt på en mere disciplineret måde, end det er sket på indersiderne. Tagfladerne har i tidens løb fået isat store kviste og ovenlys. Indvendigt har bygningerne været opdelt i stueetage og loft, begge i fire store rum adskilt af to brandvægge. Adgangen til stueetagens rum har været de fire døre, medens adgangen til loftsetagen primært er foregået gennem lemmene i gavlene. I dag er alle fire huse omdannet til boliger, store og små. Der er i to af husene indrettet fælles badeværelser og i nogle boliger er der indrettet et enkelt toiletrum. Hver bolig har måttet etablere en skorsten til brændeovn, i en af bygninger er der på det seneste etableret fælles fyr. Der er banket hul i murene på både yder- og inderside af bygningerne, og der er isat mange ovenlysvinduer og endelig er der lavet større eller mindre gennembrud i etagedækket.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links