Gammel Strand 38 ligger på Gammel Strand 38 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.
Gammel Strand 38, København
Bygningshistorie
Gammel Strand nævnes første gang på skrift i 1377 med den latinske betegnelse prope mare, dvs. ved havet. Først i 1716 benyttes officielt navnet Gammel Strand. Gennem århundreder holdt de mange fiskerkoner året rundt til her, hvor de solgte fisk fra primitive stader. Men da det nye fisketorv i Sydhavnen var klar i 1958, holdt handlen her op og de mange fiskerbåde, der hver morgen havde landet fisken på Gammel Strand, forsvandt. Forhuset blev opført 1798-99 for kobbersmed Christian Petersen. Butiksindretningen i kælderen og første etage blev indrettet fra 1850'erne og 1870'erne. Taget var indtil 1899 belagt med kobber, derefter tegl. Underfacaden blev oliemalet fra 1905.
Beskrivelse
I det følgende er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Gammel Strand 38 ligger i husrækken med udsyn over kanalen til Christiansborg Slotskirke, Thorvaldsens Museum og Prinsens Palæ. Huset er tre fag bredt og fire etager højt over en høj kælder; der er i nyere tid indrettet en lejlighed i tagetagen. I østre sidefag er indgangspartiet, hævet over gadeniveau med fem skiferbeklædte trin, og der er nedgang til en kælder i både midterfaget og vestre sidefag. Kælder- og stueetagen anvendes til erhverv, mens de øvrige etager er indrettet til boliger. På bagsiden er der gennem et smigfag tilbygget et syvfags sidehus. Facaden er muret, og over en lav sokkel har underetagen malet træbeklædning prydet pilastre mellem vinduespartierne. Underetagen afsluttes af en cordongesims, herover står muren i blankt, rødt murværk. Over kordongesimsen er opsat hvide bogstaver med teksten KROGHS FISKERESTAURANT og et ældre udhængsskilt med neonbelysning med teksten KROGHS. Mellem første og anden etage er et rektangulært, tilbageliggende parti med vase og guirlande-dekoration. Gesimsen under taget er en pudset tandsnitgesims. Farveholdningen er lys grå maling på underfacadens træbeklædning og en ubehandlet, cementpudset gesims. Mod gården er muren gulkalket og den hvidkalkede gesims består af to enkle, retkantede led. Der er en dør fra den gennemgående forstuegang med fem nyere trappetrin op til gårdrummet, der ligger ovenpå en udbygget kælderetage. Denne kælderetage opfylder gårdrummet ind til nabogrunden mod øst. Vinduerne mod gaden er ældre trefagsvinduer med lodposte med kvartstaf på hjørnerne. Restauranten har store, ældre opsprossede vinduespartier. Kælderen lukkes med nyere døre og har ældre, opsprossede vinduer, der har overmalede ruder. Væggene i trappeskaktene er beklædt med nyere, hvidmalede skiferplader. Mod gården er lodpostene med glat forside med trekvartstaf på hjørnerne, men med fire ruder i overrammerne og seks ruder i underrammerne. Alle vinduer mod gaden er hvidmalede, men vinduerne mod gården er brunmalede. Indgangsdøren er en ældre, lys gråmalet fyldingsdør med ruder og diagonal opsprosning i den øverste halvdel. Herover ses et ældre, opsposset overvindue. Døren mod gården er en nyere, brunmalet fyldingsdør med ruder i den øverste halvdel. Taget på både for- og sidehus er et heltag med røde vingetegl, sidehusets tag har ensidig hældning. I forhusets rygning er en skorstenspibe med sokkel og krave samt to ældre kviste i tagfladen mod gaden og en mod gården. I sidehusets tagflade ses tillige en ældre skorstenspibe og en række nyere tagvinduer. I stuen er en gennemgående forstuegang, der giver adgang til gården samt til trappen, som ligger bagest i huset ind mod gården. Forstuegangen har refendfugede vægge og relieffer af forskellige typer muslingeskaller på væggenes øverste del. Fra forstuegangen er der adgang til restauranten i stueetagen. Herfra er der adgang til lejlighederne, hvoraf der er én på hver etage. Lejlighederne har køkken og et lille, i nyere tid indrettet badeværelse, samt et til to mindre kamre i sidehuset. Bagest i sidehuset forbinder den oprindelige bagtrappe alle etager. Et enkelt køkken er indrettet i smigfagsstuen. Mod gaden er der stuer på to eller tre fag, hvoraf de tofags stuer har et kammer på et fag på den ene side. I enkelte af smigfagsstuerne er der kaminpladser, der kantes af en profileret indramning, bestående af en kanelleret liste med rombeformet kapitæl. Stueetagen er indrettet til restaurant med tilhørende flisebeklædte funktionsrum i kælderetagen. Restaurantlokalet strækker sig fra forhuset og ud sidehuset. Den bageste del af sidehuset optages af restaurantens køkken, der via bagtrappen har forbindelse med opbevaringslokalerne i kælderen. Kælderen er i nyere tid udvidet ud i det lille gårdrum, således at dette nu omtrent ligger i stueetagens niveau. Det ældre hanebåndsloft er i nyere tid indrettet til en lejlighed med en traditionel planløsning med stuer i forhuset samt køkken, bad og bagtrappe i sidehuset. Her der skorstenene og dele af den ældre tagkonstruktion synlige. Trappen er en toløbstrappe med indstemte trin i vanger, der er dekorerede mod lysningen og retkantede balustre, kannelerede mæglere og en sortmalet håndliste. Der er pudset under løbene. Trappen og alle hoveddøre ud mod trappen stammer fra opførelsen. På første, anden og tredje etage er vinduesvæggene mod gaden fuldpanellerede med kannelerede fyldinger i lysningerne, ligesom der er brystningspaneler med enkelte kannelerede fyldinger på de øvrige vægge i stuerne mod gaden. Væggene over panelerne er pudsede. Lofterne er pudsede og har en profileret loftgesims, udformet med klassiske profilformer. Restaurantlokalet i stueetagen har tæppebeklædte gulve nyere brystningspaneler og pudsede vægge herover. Loftet er pudset og hvidmalet med stukkatur. Køkkenet er et nyere. Bag de nyere paneler er der enkelte steder afdækket ældre vægbemalinger. Over indgangsdøren er et ældre dørstykke med indfældet urskive. Vinduerne mod gaden er ældre trefagsvinduer fra omkring år 1900. De har lodposte med kvartstaf på hjørnerne, der er forsynet med samtidige anverfere og stormkroge. Vinduerne mod gården er fra opførelsen og har poste med flad forkant og trekvartstaf på hjørnerne, en del med tilhørende anverfere og stormkroge. De enfløjede døre har to til tre fyldinger, enkelte dog med nyere beslåning. Dobbeltdørene mellem stuerne mod gaden har fire fyldinger og dobbelte slaglister, således at den gående fløj er bredere end den stående. Lejligheden i tagetagen har enkelte nyere, men traditionelt udførte vinduer med kitfals, de resterende vinduer har samme alder som facadens vinduer. Gulvene er nyere bræddegulve. Kælderen har en nyere, enkel indretning med nyere materialer, herunder flisegulve, pudsede eller flisebeklædte vægge, pudsede lofter eller monierhvælv.
Miljømæssig værdi
Den miljømæssige værdi ved Gammel Strand 38 knytter sig til bygningens beliggenhed i husrækken langs Gammel Strand, der består af lignende bygninger opført i samme periode. Facaden understøtter samhørigheden med de andre bygninger i gaden med de ens bygningshøjder, de mange steder gennemgående gesimsbånd, de korte facadelængder og de klassiske proportioneringsregler. Det er en tæt struktur, der får kvarteret til at fremstå som et hele, der danner en stemningsfuld ramme mod kanalen. Således er Gammel Strand 38 med til at opretholde Københavns ældre gadestruktur og velbevarede kulturmiljø.
Kulturhistorisk værdi
Den kulturhistoriske værdi ved Gammel Strand 38 knytter sig i det ydre til bygningen bestående af for- og sidehus, med den repræsentative facades klassicistiske udtryk med pudset underetage og overfacade i blankmur og samtlige klassicistiske stilelementer, herunder cordon- og hovedgesims samt de dekorative bånd mellem første og anden etage. I kontrast hertil står den enkle gulkalkede gårdside, hvor den retkantede, hvidkalkede gesims er den eneste dekoration. Ligeledes er det karakteristisk, at de småt opsprossede vinduer er forbeholdt gårdsidens enklere udtryk. Kontrasten med facade og gårdside er således karakteristisk for samtiden, idet den afspejler vigtigheden af at bygningen fremstod repræsentativ i gadebilledet. Hertil kommer kvistene og facadens nyere elementer, herunder restaurantens store vinduespartier og pilasterinddelingen her imellem samt hovedetagernes trefagsvinduer, der stammer fra ombygningerne i 1800-tallet, hvorved de afspejler bygningens udviklingshistorie. Endelig knytter den kulturhistoriske værdi sig både til det ældre udhængsskilt og teksten KROGHS FISKERESTAURANT, der vidner om at restauranten har haft til huse i denne bygning siden 1910. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af de ældre og oprindelige planløsninger på alle etager, der kendetegnes ved stue og kammer mod gaden, trapperum og entré mod gården og en stue i smigfaget samt fordelingsgang, kamre, køkken og bad i sidehuset. Denne planløsning afspejler den herskende levevis i datiden og er således karakteristisk for det københavnske byggeri på opførelsestidspunktet. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til det velbevarede interiør, hvor den høje håndværksmæssige standard på trapper, døre og panelering og de kannelerede detaljer, afspejler klassicismen som det herskende stilideal på opførelsestidspunktet.
Arkitektonisk værdi
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facadens nedtonede klassicistiske udtryk, der karakteriseres af en overordnet symmetri og et fladebetonet, taktfast udtryk. Facadens dekorative omdrejningspunkt er det lille relief med det elegante vase- og guirlandemotiv i augustæisk stil. Facadens vertikale accentuering forankres og får modvægt af den pudsede underetage og afsluttes harmonisk øverst af hovedgesimsen med tandsnit. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de velproportionerede stuer og trapperummet, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer forlener rummene med den borgerlige klassicismes stringente og diskrete elegance.
