Sankt Nikolaj Fattige Kirkeskole (tidl.) ligger på Nikolaj Plads 30 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Sankt Nikolaj kirke nævnes først gang i 1261 og har oprindeligt været et kapel, opkaldt efter de søfarendes helgener, for fremmede handelsmænd ved efterårets sildemarkeder, der afholdtes her på en stor, åben plads mellem Østergade og den daværende strand. Tårnet stammer fra 1582-91 og overlevede branden i 1795, hvor selve kirken samt spiret blev ødelagt.Nikolaj Plads var indtil branden kirkegård, herefter blev den en handelsplads. Efter branden blev hele området omkring kirken efterhånden dækket af et malerisk virvar af lette boder og træskure, hvorfra der blev solgt alle slags varer, først og fremmest fødevarer, navnlig kød. I 1843 foreslog arkitekten P.C. Hagemann, at der skulle opføres slagterboder, udstillingslokaler, samt en vinterhave og koncertsal på området. Det blev dog ved slagterboderne, som blev opført i 1845 som et trelænget kompleks. Det store kødmarked gik under navnet "Maven." Forhuset, sidehuset og baghuset er opført 1795-96 for I. Woltelin, kurator for Nikolaj sogns fattige skole og er tegnet af Andreas Kirkerup og Andreas Hallander. De var begge elever af C.F. Harsdorff og har sat deres præg på København efter branden i 1795med en række beboelsesbygninger, der er fornemme repræsentanter for den borgerlige klassicisme. Oprindeligt var der indgang fra gaden til første etage, men denne blev i 1861 ændret til en gennemkørsel i to fag. Facadens puds og oliemaling omtales første gang i 1861.Huset er ombygget i 1989. Formentlig er det i den forbindelse, at der er lavet en gennembrydning på hver etage i forhuset til nabohuset (nr. 32).

Beskrivelse

I det følgende er der ikke taget stilling til lovligheden i udførte bygningsarbejder. Ejendommen er en del af den sammenhængende husrække på den vestlige side af Nikolaj Plads. Forhuset er i fem grundmurede fag med høj kælder, herover tre etager og udnyttet tagetage. Facaden er pudset og malet i en lys gul farve over en gråmalet sokkel. Der er en portåbning i de to søndre fag og nedgang til kælder i andet fag fra nord. En smal, retkantet kordongesims adskiller første og anden etage, og en smal profileret gesims markerer overgangen til et rødt teglhængt tag med to pultkviste. Vinduerne er ældre eller udført som traditionelle korspostvinduer med to ruder i de nederste rammer. Kældervinduerne er torammede med tre ruder, og i kvistene er vinduerne trerammede og med to ruder i hver ramme. Ved kældernedgangen sidder der enkle, svungne støbejernsgelændre i muren, og en gitterlåge foran en ældre kælderdør. Portdøren er tofløjet med fyldninger og blyindfattet rude øverst. Herover et torammet ældre vindue med tre ruder og blyindfatning. På hver side af vinduet er der fyldninger. Konturerne af en malet overligger i portfaget anes. I den brolagte portgennemgang er der gråmalede brystningspaneler med fyldninger og indgang til forhusets første etage via en ældre ligeløbstrappe med smedejernsgelænder og smedejernsudsmykning i muråbningen. For enden af trappen sidder en nyere dør med glas i. I portgennemgangen er der i åbningen mod gårdrummet ældre stapler, hvor der formentlig tidligere har siddet en portdør. Gårdrummet er brolagt. Mod syd afgrænses det af en mur med et smalt halvtag i røde tegl og konsolbåren bjælke samt et skur med trælåger. Muren er ældre, mens halvtaget med trækonstruktion formentlig er nyere. På gårdsiden er forhuset i fire fag og har en profileret hovedgesims, der danner overgang til et rødt teglhængt tag med to ældre tagvinduer og en skorsten. Partiet med vindue over porten er hvidmalet, og vinduet er trerammet med tre ruder og har fyldninger under. Sidehuset er i tre fag og tre etager højt. En profileret hovedgesims danner overgang til et halvtag med røde tegl. Der er nedgang til kælder i det østligste fag. Kælderdøren er en nyere fyldningsdør. I det vestligste fag sidder hoveddøren med adgang til trappeopgangen. Tre granittrin fører op til en ældre fyldningsdør med sandstensindfatning omkring og konsolbåret skur med udsmykket felt over. Baghuset er i tre fag og to etager over kælderen og har gavlkvist med udligger og rødt teglhængt tag. I det midterste fag sidder der i første og anden etage nyere, hvidmalede og tofløjede døre med glas inddelt i otte ruder i hver dør. I kælderplan er der lave revledøre foran en nedgang til kælder. Vinduet i gavlkvisten er torammet med tre ruder i hver ramme og er nyere. Der er en inskription i muren om, at her blev Nikolaj Fattige Skole opført. Gårdsiden fremstår pudset og malet som facaden mod Nikolaj Plads. Vinduerne er ældre korspostvinduer og har skifersålbænke. I kælderen er vinduerne nyere og torammede med to ruder i hver ramme. Sidehuset, der i grundplan forskyder sig som en knopskydning mod nord, rummer en treløbet hovedtrappe med adgang til etagerne i for- og baghus. Der er nyere brystningspaneler langs med trappe og reposer. Herover er væggene pudsede og malede. Der er linoleum på reposer og trappetrin. Der er tofløjede fyldningsdøre i forhuset med rigt profilerede ældre gerigter. I stueplan er der på begge sider af hoveddøren en ligeløbstrappe. Den ene fører til baghusets stueetage mens den anden fører til hovedtrappen og forhusets stueetage. I forhuset er der i stueetagen udgang til porten og en nyere trappe fører ned i kælderen. Lofter og vægge er pudsede og glatte. I rummet mod gaden er der nyere bræddegulve og herfra er der adgang til et lavloftet rum over porten med samme materialeholdning. Anden og tredje etage har samme planløsning. To værelser mod gaden, ét af dem i hele forhusets dybde og køkken mod gården. Der er ældre helpaneler mod gaden og lysningspaneler både mod gade og gårdside. Der sidder en ældre tofløjet dør med gerigter mellem værelserne på anden etage. Der er gennembrydning og en nyere pladedør ind til nabohuset (nr. 32). På tredje etage er der adgang til tagetagen via en smal nyere toløbstrappe. Tagetagen udgør et enkelt rum med synlige hanebånd, bræddegulv og glatte hvide overflader. Der er fra forhusets stueetage adgang til kælderen via en trappe med buet løb og jerngelænder. I kælderen er en flisebelægning og glatpudsede hvide vægge og lofter. Døren mod Nikolaj Plads har et vindue i den øvre del med en lodposten med udskæringer og småtopsprossede ruder og hertil ældre, håndsmedede bukkehornsbeslag samt ældre låsetøj. Baghuset har en åben grundplan og to bærende træstolper og synligt bjælkelag. På anden og tredje etage er der lavet en gennembrydning til nabohuset (nr. 32) med en nyere pladedør. Bræddegulvene på alle etager er nyere, men traditionelt udført. Vægge fremstår glatte og hvide.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi for Sankt Nikolaj Fattige Kirkeskole knytter sig til bygningskomplekset i sin helhed med for- side- og baghus omkring et brolagt gårdrum. Den miljømæssige værdi knytter sig desuden til forhusets harmoniske samspil med de øvrige bygninger omkring det velbevarede og stemningsfulde gaderum i området nær Nikolai Kirke og kirkeplads. Forhusets velbevarede og enkle facadefremtoning, inden for rammerne af det i kvarteret udbredte klassicistiske formsprog og udtryk, er et værdifuldt indslag i det generelt særdeles helstøbte og historiske Øster Kvarter, der væsentligst er resultat af velgennemtænkte, ofte underspillede og smukt varierede husrækker fra årene lige efter bybranden i 1795.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Sankt Nikolaj Fattige Kirkeskole knytter sig til bygningen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens Københavnske borgerhuse i tiden efter bybranden i 1795. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murermestre og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Klassicismen som ideal vandt indpas efter enevældens afvikling i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet og dermed store dele af København. Det klassicistiske formsprog kommer til udtryk i forhusets enkle og sparsomt dekorerede facade, med en retkantet smal kordongesims og en smal profileret hovedgesims. Det klassicistiske formsprog kommer ligeledes til udtryk i den taktfaste vinduessætning, samt at etagehøjden og dermed vinduernes højde aftager på tredje etage. Ligeledes er ejendommens korspostvinduer med opdelte nedre rammer kendetegnende for periodens bygninger. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og de mere funktionelt betingede gårdsider. Her adskiller Nikolaj Fattige Skole sig lidt fra det gængse med en mere repræsentativ hovedindgang i sidehuset med konsolbåret skur og indfatning omkring en ældre fyldningsdør. De ældre bygningsdele og -detaljer har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet de vidner om bygningens alder samt beretter om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Dette gælder interiører med hovedtrappen, bræddegulve, fodpaneler, brystningspaneler, helpanelerede ydervægge, lysningspaneler, pudsede vægge og lofter samt ælde en- og tofløjede fyldingsdøre og tilhørende gerigter samt vinduesrammernes håndsmedede anverfere og stormkroge.

Arkitektonisk værdi

Der knytter sig arkitektonisk værdi til hele det grundemurede anlæg bestående af forhus, sidehus med trappe samt baghuset med gavlkvist, der tilsammen fremtræder som et harmonisk og funktionelt hele. Der knytter sig arkitektonisk værdi til en fin og enkel omgang med det klassicistiske formsprog, der er meget typisk for det velbevarede Øster Kvarter genrejst efter bybranden i 1795. Herunder ses i facaden den faste vinduestakt, den profilerede hovedgesims og det røde let opskalkede tegltag med kviste og skorsten. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes enkelhed og en regelmæssige og tætte vinduessætning samt den indbyrdes samhørighed mellem for- side- og baghus, der skaber et helstøbt og stemningsfyldt gårdmiljø samt hovedindgangens elegante fremtoning med fyldningsdør hvidmalet indfatning og konsolbåret skur med udsmykket felt over. I det indre suppleres de ydre værdier af en traditionel materialeholdning med bræddegulve, pudsede vægge og lofter og snedkerdetaljer. Herunder ældre paneler, fyldningsdøre med gerigter samt smedejernsdetaljer. Den traditionelle materialeholdning og detaljerne bidrager til at give rummene karakter og skaber variation i et harmonisk samspil.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links