Den tidl. toldkammerbygning, Varde

Varde by er vokset frem ved den gamle færdselsåre mellem Thy og det nordlige Tyskland omkring Hamborg. Vejen blev brugt af prangere og studedrivere, der skulle krydse Varde å. Netop her var ådalen smal og derved nem at passere, og samtidig var åen sejlbar næsten helt op til vadestedet. Dette knudepunkt udgjorde eksistensgrundlaget for Varde by med særlige strategiske og økonomiske muligheder, der gik under det administrative navn Varde syssel, der lå under befæstningen Vardehus beskyttelse. Først i 1439 omtales en by ved navn Varde og tre år senere i 1442 fik Varde købstadsprivilegier. Til trods for Vardes gode landskabelige og strategiske placering, lod byens fremgang vente på sig. Dette skyldes både den store konkurrence fra især Ribe, men også en række store brande, der hærgede Varde i løbet af 1500 årerne, hvorfor mange af Vardes ældste bebyggelse er gået tabt. Genkendeligt er dog byens gadenet, der er kendetegnet ved to store hovedveje, Storegade og Vestergade, der mødes i den sydlige del af byen samt det mellemliggende krogede gadenet med Torvet tæt på Vestergade, der tilsammen udgør en stjernestruktur med veje mod alle verdenshjørner. Byen havde i mange år mere karakter af en landsby end købstad og hovednæringen var frem til 1700-tallet landbrug, hvor bymarken blev dyrket og husdyrene græssede på byens enge og heder. I begyndelsen af 1700-tallet var landbruget stadig byens vigtigste indtægtskilde, men i løbet af århundredet steg befolkningstilvæksten, og deraf kom også købmænd og håndværkere til byen. I 1779 ramte endnu en brand byen og igen i 1821. Bygningerne, der blev opført efter disse brande, er præget af datidens henholdsvis klassicistiske og historicistiske bygningsidealer, som i dag er kendetegnende for Varde. Efter tabet af Sønderjylland i 1864 håbede vestjyderne at skabe et marked i England, der kunne erstatte den nu tabte handelsforbindelse mod syd. Rigsdagen i København støttede tanken ved anlæggelsen af en jernbare mellem Lunderskov og Esbjerg, hvor der skulle være en ny havn. Varde gik fremgang i møde og med det voksende landbrug steg væksten i Varde, hvilket betød at byen fik sine første mere industrielle virksomheder og nye, større bygninger. Væksten fortsatte om igennem det 19. århundrede og 20. århundrede, hvor Varde fik karakter af en tidssvarende købstad. Det tidligere toldkammer er tegnet af Laurits Albert Winstrup, der var en københavnsk arkitekt, der blev stadsbygmester i Flensborg i 1851 og fra 1860 kongelig bygningsinspektør for det sydlige Jylland. Winstrup her tegnet en række bygninger i det meste af Jylland og i særdeleshed Varde har han været aktiv med blandt andet ombygningen a Sct. Jacobi Kirken samt byens Råd-, Ting, og Arresthus. Winstrup var præget af historicismen og som var kendetegnede for perioden havde en interesse i at genfortolke ældre stilarter, hvor bygningens funktion skulle afspejles i bygningens stil og arkitektur. Varde Toldbod er opført i 1862 og blev nedlagt i 1970, da toldvæsenet blev rationaliseret og omlagt, hvorefter bygningen fik private ejere. I dag huser bygningen en tegnestue.

Den tidligere toldkammerbygning i Vejle ligger i begyndelsen af Storegade lige nord Sønderbro, mellem nyere bygninger. Bygningens sydgavl ligger ud til den brolagte Havneplads, der går direkte ned til Varde å. Den tidl. Toldkammerbygninger er grundmuret i to etager over fem fag. Bygningens gavle samt vestside hviler på en sorttjæret sokkel, der følger terrænets hældning, mens facaden hviler på en lav sokkel. Bygningen afsluttes af et ubrudt, teglhængt sadeltag med røde vingetegl. Gavlene ender i gavlspidser, der er dækket med tegl. På hver galvspids samt i tagrygningen sidder en skorstenspibe. Facaden er pudset og gulkalket og afsluttes af en profileret, hvidtet hovedgesims, der følger taget på gavlene. I etageadskillelsen, mod gaden, er en hvidmalet kordongesims, der udgør sålbænken for førsteetagens vinduer. Hoveddøren er en ældre, tofløjet sortmalet fyldingsdør med rundbuet, opsprosset overvindue. Omkring døren er en hvidmalet, rundbuet portal med kvaderinddelinger. Stueetagens vinduer er ældre og rundbuet og med støbejernsprosser. Over stueetagens vinduer mod gaden samt i nordgavlen ses fremhævede, hvidmalede stik, som er halvcirkulære og kvaderindelt. Vinduerne har desuden hvidmalede og falsede sålbænke. Førsteetagens vinduer er nyere, firerammede med tre ruder i den nederste ramme og en i den øverste, der er fladbuet. I sydgavlen er en nyere, sortmalet port, hvor bag der er en nyere glasdør. I sydgavlens øverste del desuden to glugger samt en grønmalet lem, hvorover der sidder et hejseværk. Det indre er indrettet til kontor og der er foretaget gennembrydninger, således at den oprindelige planløsning er svært aflæselig. Bygningen er disponeret med en forstue, hvor der er en nyere toløbstrappe, i den nordlige del er et større rum, hvor der er i hjørnet er en ældre ligeløbstrappe af træ. På løbet er sat en plexiglasplade. Et kontor findes mod gaden i den sydelige ende. Bagved et toilet og mod gårdsiden et køkken. Førstesalen er disponeret med et større rum i den nordlige ende og to kontorer i den sydlige. En ældre ligeløbstrappe fører op til den delvist udnyttede tageetage. I bygningen er der bevaret flere ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fyldings- og revledøre, vinduerne i stueetagen har skodder og der er ældre bræddegulv. Ejer oplyser, at det ældre gulv findes under de nyere bræddegulve på førstesalen. I stueetagens hjørnestue desuden en ældre vinduesliste. Især stueetagens vinduesåbninger er kendetegnet ved meget dybe lysninger.

Den miljømæssige værdi knytter sig til det tidligere toldkammers placering ud til Varde å, hvor der kunne komme varetransport til byen. Hertil kommer beliggenheden på havnepladsen, der har pigstensbelægning, der både ophøjer det traditionelle miljø og vidner om, at varer kunne læsses af og på foran toldkammeret.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bygningens tidligere funktion som toldbod for Varde. Bygmester Winstrup var inspireret af historicismen og var på flere studieture i Europa, hvor han lånte forskellige elementer, som han indpassede i sine bygninger i Danmark. Kendetegnende for Winstrup var, at bygningens funktion skulle afspejle sig i bygningens arkitektur. Toldkammeret er således udstyret med en senklassicistisk facade, der på dette tidspunkt i mange år havde været det herskende stilideal, med begrænset dekoration og taktfast vinduessætning, hvis horisontale deling understreges af såvel kordongesims som hovedgesims samt hoveddørens udførelse med flere fyldinger og dobbelt slagliste. Vindues- og dørindfatningerne med kvaderinddelinger samt gavlspidserne er lånt fra tidligere stilepoker og er således et tidligt eksempel på en historicistisk bygning i Varde. Hertil kommer stueetagens vinduer med støbejernssprosser, den store port og hejseværket i sydgavlen, der tilsammen vidner om bygningens funktion som toldkammer, hvor varer skulle fortoldes. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den delvist bevarede planløsning med en forstue, der flankeres af et rum på hver side. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder døre, gerichter, vinduer, toløbs- og ligeløbstrapper, bræddegulve samt hejseværket på loftsetagen, der vidner om bygningens alder og funktion som toldbod.

I det ydre relaterer den arkitektoniske værdi sig til bygningens sluttede og velproportionerede form samt dens symmetriske udtryk, hvis horisontale snit understreges af den taktfaste vinduessætning, kordon- og hovedgesims samt den lange, ubrudte tagflade. Den rolige facade brydes af de sprælske vindues- og dørindfatninger med kvaderinddelinger, uden dog at bryde bygningens proportioner eller symmetri og efterlader bygningen med et karakterfuldt og imposant udtryk. Den arkitektoniske værdi knytter sig i det indre til den solide materialeholdning med bræddegulve og store støbejernsvinduer, der giver et naturligt og stort lysindfald, der ophøjer det arkitektoniske udtryk.

Læs videre om

• Hesselmed
• Hodde tidl. Skole
• Strandgården, Blåvandshuk

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen