Hodde tidl. Skole

Skolen er opført i 1831 og havde da indgang via det andet fag fra vest, hvor murfremspringet stadig er synligt. Der var 20 elever i første klasse og 31 i anden klasse. Da var bygningens indretning noget anderledes, dog stadig med skolestuen i den østlige del. Der var indgang via en forstue, hvor der til venstre var et kammer til fattigkonen, der var et under Fattigvæsenets Forsørgelse eller henrørende Fruentrimmer og bagved dette lærerens værelse. Bag forstuen var skorstenen og en kamin. I 1866 ombygges skolen og fik sin nuværende indretning. Frederik d. VI indførte i 1814 Anordningen for Almueskolevæsenet på Landet i Danmark, som også blev kendt som skoleloven, der blandt andet indførte undervisningspligten. Fra denne udsprang Den vestjyske skoleordning, der kom til at dominere de vestjyske elevers hverdag langt ind i 1900-tallet. Ordningen muliggjorde, at børnene kunne holdes hjemme i sommerhalvåret, da deres arbejdskraft i mange familier var en nødvendighed i landbruget og for fattigfolkets børns vedkommende kunne de ikke få tjeneste om sommeren og samtidig passe skolen. Således blev skolegangen efter ombygningen 1866 i vinterhalvåret fire dage om ugen for de ældste elever og to dage ugentlig for de yngste, mens om sommeren havde de ældste og yngste henholdsvis en og fem ugentlige skoledage. Undervisningen ophørte i 1955. Skolen blev indrettet til museum i 1971.

Hodde tidligere skole ligger i den lille by Hodde nordøst for Varde. Bygningen ligger for enden af en grusvej på et dige umiddelbart syd for kirken. Skolen er indrettet til skolemuseum og er en del af Varde Museum.

Bygningen er grundmuret i en etage på fire fag. Bygningen er uden sokkel og afsluttes af et helvalmet stråtag med mønning af tørv og en muret skorstenspibe i rygningen med sokkel og krave. Facaden står i rød, blank mur i krydsforbandt. Facaden afsluttes af en toprem, hvorover der ses et sugfjæl af tegl. Mod syd omkring det andet fag fra vest er to murfremspring omkring vinduesfaget. I det vestligste fag er en ældre fyldingsdør med todelt overvindue. Vinduerne er ældre korspostvinduer dog ses et enkelt etrammet vindue i vestgalven og et torammet på nordsiden, der formentlig er oprindeligt med ældre ruder. Både vinduer, døre og dørindfatning er malet blå. Over vinduerne ses fladbuede stik.

I det indre er en forstuegang langs den vestlige ydervæg. Fra gangen er via en ældre revledør med påsatte kiler adgang til skolestuen, hvor der er ældre, iscenesat skoleinteriør. Forstuegangen har ældre flisebelægning og skorsten. I skolestuen er ældre bræddegulv, og en kolonnevindovn. Hele skolen har ældre bræddeloft med loftsbjælker, vinduer med anverfere og stormkroge samt karme.

Den miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden ved Hodde kirke. Kirken var i mange år en vigtig del af udviklingen af den danske skole, både under Frederik d. IV rytterskoler og senere da hans barnebarn Frederik d. VI indførte skoleloven i 1814, der fastslog, at alle børn skulle modtage undervisning under statslig og gejstligt tilsyn indtil konfirmationen. Hertil kommer bygningens beliggenhed på diget, der sammen med kirken og den lange sti hen til skolen opretholder et betydningsfuldt kulturmiljø.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bygningens jævne og prunkløse fremtræden, der med få åbninger, klejne størrelse og ubrudte tag vidner om bygningens funktion som landsbyskole. Hertil kommer det oprindelige torammede vindue og de ældre korspostvinduer, der vidner om bygningens alder og udvikling samt murfremspringene på sydsiden, der henviser til bygningens oprindelige indgangsparti, da læreren og et fattigt fruentimmer boede på skolen. Endelig har skorstenen kulturhistorisk værdi, idet den vidner om skolens eneste varmekilde.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den bevarede planløsning fra ombygningen med forstuegang og skolestue med mellemliggende skorsten. Hertil kommer alle de bevarede ældre og oprindelige bygningsdele og -detaljer, der alle vidner om bygningens alder.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til bygningens enkle, fritstående og velproportionerede form med lave mure og stejlt helvalmet samt ubrudte tagflader. Den arkitektoniske værdi ligger i de integrerede bygningselementer, materiale og farveholdning, herunder vinduer, døren og skorstenspiben. Hertil kommer murstenenes farvevariation, der danner en levende og mønstret overflade. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til det gennemførte interiør, der domineres af de mange detaljer i træ, der tildeler rummene en varm og rolig atmosfære.

Læs videre om

• Blåvandshuk Fyr
• Den Kampmannske Gård, Varde
• Gjødsvang, Peder Holden Hansens eget hus, Tistrup

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen