Det Ferske Fiskehandler-Kompagnis Hus, København

Størstedelen af Snarens Kvarter brændte både i 1728 og 1795, men i den sydlige del findes adskillige bevarede bygninger. Frem til branden i 1728 gik Knabrostræde eller Knagerøgstræde/Knækrygstræde, som den hed indtil 1689, til stranden, dvs. Nybrogade og til Brolæggerstræde. Mod kanalen (dengang, altså stranden) lå et nødtørftshus på pæle i vandet og med den tunge nødtørfts stilling i hu, har dette formentlig givet anledningen til navnet Knækrygstræde! En anden teori bygger på at der fra en bro som lå her engang lavede knagende lyde, altså knag-brostræde. Efter branden i 1728 blev Knabrostræde ført igennem fra Brolæggerstræde til Vimmelskaftet. Ved Københavns anden brand i 1795 blev Knabrostrædekvarteret fuldstændigt raseret, og tilbage stod kun tomter de fleste steder. Knabrostræde 30 er opført i 1733 for Det Ferske Fiskehandler Compagni. I "Kjøbenhavns Diplomatarium om Kjøbenhavns ældre forhold før 1728 beskrives oprettelsen af et fiskekræmmerlaug af 14. april 1696 om ferske-Fiskes Forordning. Lauget fik monopol på handel med alle slags sø- og strandfisk, som blev solgt i staden. Monopolet skulle holde priserne nede, men havde den modsatte effekt, hvorfor det ophævedes i 1702. Lauget bestod, men under en ukendt navneform, og det kan altså hypotetisk være Fiskekræmmerlauget, som er blevet til Det Ferske Fiskehandels Compagnie. Såvel indgangsportalen til Knabrostræde som slutstenen over kældernedgangen til Nybrogade er fra 1915. Portalen er udført i kopi efter en portal i Dronningensgade.

I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Ejendommen er beliggende i Knabrostræde i København mellem Nybrogade og Magstræde. Denne omfatter en grundmuret hjørnebygning i tolv fag mod Knabrostræde, fire fag mod Magstræde og fem fag mod Nybrogade. Bygningen er opført i tre etager med kælder, og mod Knabrostræde er en muret gavlkvist i tre fag med frontispice og hejsebom, mens der mod Nybrogade er en muret gavlkvist på tre fag med en frontispice og et rundt vindue. Facaden står i blank mur af røde sten. Kælderetagens murpartier fremstår delvist udskiftede og er antageligt resultatet af en nyere tilbageførende restaurering. I facaden er adskillige murankre samt opsatte tal med angivelse af opførelsesåret 1733. I Knabrostræde er en kældernedgang samt en opgang med et indgangsparti til stueetagen. Indgangspartiet er markeret af en sandstensportal med forkrøppede hjørner, volutter, et rundt vindue med nummer 30. Mod Nybrogade er yderligere en kældernedgang med en dekoreret slutsten. Øverst er en profileret hovedgesims, der brydes af gavlkvistene. Gavlkvistenes frontispicer har indramninger af profilerede gesimser. Bygningen bærer et opskalket tag hængt med røde tegl. I kældernedgangen mod Nybrogade er en traditionelt udført fyldingsdør, mens kældernedgangen i Knabrostræde har en ældre, tofløjet fyldingslem. Indgangspartiet har en ældre, tofløjet hoveddør med flammeret bræddebeklædning. Alle døre og luger er sortmalede. I kælderetagen er en traditionelt udført, sortmalet vinduessætning, hovedsageligt af torammede vinduer, hvoraf en del har påsat nyere ét-rammede forsatsvinduer udenpå. På de øvrige etager er en overvejende ældre vinduessætning, der i stueetagen og på første sal omfatter korspostvinduer med todelte underrammer. På anden sal samt i gavlkvistene og i gavlen mod nord er der torammede vinduer. Over midtervinduet i gavlkvisten i Knabrostræde er en ældre hejsebom. Alle vinduer over kælderniveau er hvidmalede. Bygningen har indadtil en mindre, asymmetrisk lysgård, der står med delvist ældre, bindingsværk opstreget med rødt samt hvide, murede tavl. Nederst i gården er et parti grundmuret og hvidkalket, og heri er udgang til lysgården via en traditionelt udført dør med bræddebeklædning og et vindue. I lysgården er en blandet vinduessætning, dels af traditionelt udførte korspostvinduer med todelte underammer, dels af én- og torammede, småtopsprossede vinduer. Gavlkvisten fra Knabrostræde modsvares af en smal gavlkvist bagtil mod lysgården. Denne står også i bindingsværk af samme type som det øvrige bindingsværk. Ejendommen har i store træk en velbevaret etage- og planløsning, men har, som mange københavnske barokhuse, en længere udviklingshistorie, og forskellige anvendelser har også præget denne bygning. I dag er udelukkende erhverv, og husets rum er primært anvendt til kontorer. Kælderen fremstår moderniseret og som et resultat af forskellige erhvervsindretninger. Mod Nybrogade er et større rum, mens der langs Knabrostræde og mod Magstræde er en række mindre rum, herunder kontor, varme- og serverrum. De synlige bjælkelag flere steder er på tværs forsynet med forstærkende dragere båret af jernsøjler. Der er nyere fliser på gulvet og pudsede, malede vægge. Centralt i huset, med adgang fra Knabrostræde, ligger husets trappe, som er en ældre, toløbet trappe, der imidlertid er opdelt i etagesektioner af døre. Adgang til kælderen sker via en nyere trappe, der mimer hovedtrappens former. Stueetagen og første sal har mod Nybrogade en stor salsstue flankeret af et værelse. Mod lysgården er endnu et værelse. Der er gennemgangsrum forbi trappeområdet, og mod Magstræde er en større hjørnestue flankeret af et værelse. I udgangspunktet minder anden sals planløsning herom, dog er de store hjørnestuer til gadehjørnerne opdelt af nyere vægge. Dertil kommer centralt placerede toiletter og mindre køkkener nærmest lysgården. Den fuldt udnyttede tagetage fremstår gennemmoderniseret, men med en bevaret og delvist synlig, ældre tømmerkonstruktion. Mod Nybrogade er loft til kip samt en større hems, der fortsætter i et indrettet spidsloft, og mod Magstræde er der endnu et rum med loft til kip. Ejendommen har i det indre en i overvejende grad ældre og traditionel materialeholdning, og på hovedetagerne er mange ældre elementer bevaret. I bygningen er der bevaret skorstenskerner, og to ældre vindovne fra 1700-tallet. Der er traditionelt udførte forsatsvinduer de fleste steder. Der er en del ældre én- og tofløjede fyldningsdøre, herunder flere barokdøre med forkrøppede fyldninger. Dertil kommer traditionelt udførte og nyere fyldningsdøre samt pladedøre. Der er ældre og nyere bræddegulve, traditionelt udførte og nyere plankegulve. Der er i de repræsentative rum en del bevarede vægge med ældre panelering, særligt på første sal hvor der er fuldpanerede ydervægge flere steder. Dertil kommer brystningspaneler og lysningspaneler. Paneltyperne er både i barokstil og klassicistiske. I et rum er udskårne, bemalede bjælker. Væggene på hovedetagerne er pudsede og malede. I lofterne er en del bevaret ældre stukkatur, hvoraf førstesalens to store stuer i tillæg til profilerede kantlister har rige stukarbejder på loftsfladerne i rokokostil. I den indrettede tagetage er der en nyere ligeløbstrappe til hems (med nyere værn) og spidsloft, der er nyere bræddegulve, nyere plade- og glasvægge, mens enkelte vægge står i pudset og malet murværk. I tageetagen er der synlige skorstenskerner.

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed, hvor hjørnebygningen udgør en markant og yderst stemningsfuld ejendom med sin gavl til Magstræde og sine gavlkvistfacader til Knabrostræde og til Nybrogade. I kraft af sit karakterfulde formsprog, de stramme proportioner og den ældre og traditionelle materialeholdning udgør ejendommen et meget værdifuldt indslag i husrækkerne og ud til kanalen. Som et herskabeligt og velbevaret barokhus er ejendommen desuden med til at fastholde mange vigtige vidnesbyrd om en bygningskultur, der afspejler det københavnske bybillede i midten af 1700-tallet og samtidig med til at opretholde den ældre bebyggelseslinje i tre gader.

Knabrostræde er opført som et typisk københavnsk gavlkvisthus efter den ødelæggende bybrand i 1728. Hjørnehuset fremstår med sin grundform og de grundmurede gadesider, som et repræsentativt resultat af Bygningskommisionens regulativer og anbefalinger. Det borgerlige byggeri efter branden prægedes således først og fremmest af arkitekt og overlandbygmester J.C. Kriegers trykte vejledning for solide gavlkvisthuse med mange vinduer og med den murede gavlkvist som en art signatur. Disse såkaldte Ildebrandshuse, hvortil ejendommen hører, tillempede dog ligeså meget en gammel dansk tradition til barokkens moderne former, men udtrykket blev efter branden mere effektivt og formaliseret i kraft af behovet for at bygge mere solidt og brandsikkert. En hel del af disse ildebrandshuse er bevaret i flere af hovedstadens ældre kvarterer, men de er af ret forskellig størrelse og ikke mindst af varierende kulturhistorisk værdi i kraft af deres ofte svingende bevaringsgrad og helhedspræg. Knabrostræde 30 udgør en helstøbt og velbevaret "hjørnesten i sine gadeforløb, og er samtidig det måske fineste af de i alt fire barokhuse i Nybrogade-karréen. Husene langs kanalen, hvortil bygningen har en smal facade, giver med deres store gavlkviste mindelser om et hollandsk kanalbillede. De smalle matrikler stillede således både praktiske og æstetiske krav, det sidst ikke mindst i lyset af den attraktive beliggenhed nær Slotsholmen. Den høje gavl mod Magstræde afspejler, trods dens klare barokelementer som indfatningerne, ligeledes en allerede etableret hustype, der var rodfæstet i renæssancens byggeri. Hjørnehuset udgør et fornemt og stort eksempel på datidens nære forbindelse mellem bolig og arbejde i 1700-tallets København, både som en repræsentativ herskabs- og handelsejendom fra perioden. Der knytter sig betydelig kulturhistorisk værdi i det ydre til hele anlægget, til facaderne i de blanke mure i røde teglsten, der er mere typiske for ældre barok skønt bygningen kan have været overpudset i perioder. De røde blanke mure fremhæver vinduesrækkerne og de profilerede, hvidmalede gesimser og indfatningerne omkring frontispicerne og gavle. Dertil kommer alle murstik og murankre. Endvidere kommer lysgården med det generelt velbevarede bindingsværk. Øverst knytter der sig kulturhistorisk værdi til de opskalkede tage hængt med røde tegl og til skorstenspiberne. Der knytter sig en stor kulturhistorisk værdi til den meget komplette og helstøbte vinduessætning, der i høj grad understøtter huset samlede fremtræden som et herskabeligt 1700-tals borgerhus. Det gælder alle korspostvinduer med todelte underammer og todelte, opsprossede samt småtopsprossede vinduer, og hertil kommer alle ældre håndsmedede hjørnebåndsbeslag og hængsler. Den fornemme sandstensportal i Knabrostræde, der umiddelbart synes opført med huset, udgør en vellykket barokpastiche fra 1915, men kan dog i lighed med den lille slutsten over kældernedgangen til Nybrogade ikke tilskrives den samme kulturhistoriske værdi som en original udsmykning. Disse elementer er dog respektfuldt indpasset og understøtter de oprindelige og ældre dele af bygningens ydre. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til den tofløjede, flammerede hoveddør, men må også ses som en senere efterligning af en typisk barokhoveddør. I det indre knytter de kulturhistoriske værdier sig til de i overvejende grad bevarede etage- og planløsninger, herunder navnlig til hovedetagerne med vægt på førstesals hjørnestuer og dispositionen med flankerende værelser. Bygningen afspejler behovet for at kombinere repræsentative lokaler med den mere intime boform, der opstod i 1700-tallets borgerhus. Trods opdelinger er den ældre trappe værdifuld med dens vangesnirkel og parallelforskudte gennembrydninger i gelænderet og profilerede håndliste. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til skorstenskernerne og til de to ældre vindovne, hvoraf den ene daterer sig til 1704 og bærer Frederik IV.s kontrafej og monogram. Der knytter sig en stor kulturhistorisk værdi til alle ældre én- og tofløjede fyldingsdøre i barokstil, rokokostil og klassicistisk stil, herunder tilhørende gerichter, ældre greb og indstukne hængsler. Hertil kommer en konsolbåren fordakning. Af gulve kommer de enkelte ældre bræddegulve, der ligesom de nyere plankegulve bidrager til den traditionelle materialeholdning. Der knytter sig en betydelig kulturhistorisk værdi til de mange velbevarede vægpaneler, der ligesom dørene fordeler sig i barokke og klassicistiske udtryk. Det overordnede indtryk af indretningerne er præget af barokken, og der er tydelig forbindelse mellem bygningens hovedform og dens indre detaljer. Derudover kommer enkelte vægfelter og kakkelovnspilastre. Der knytter sig en vigtig kulturhistorisk værdi til de bevarede stuklofter, og i særlig grad må fremhæves de to hjørnestuers yderst helstøbte og herskabelig loftsstukkatur i rokokostil. Man bemærker her, hvordan barokkens formelle monumentalitet får modspil af de mere sanselige roccaille-ornamenter og båndslyng. De ofte let asymmetriske figurer er dog som her sædvanevis underordnet en større skematik, og de har antageligt oprindeligt været bemalet ligesom en del af de barokke fyldinger på døre og vægge har været det. Endelig kommer alle synlige bjælkelag samt de ældre tømmerkonstruktioner i den udnyttede tagetage, der fastholder indtrykket af det oprindelige hus konstruktion.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til det store hjørnehus særprægede grundplan, der i kraft af en højt disciplineret og stram facadeskematik og traditionel materialeholdning fremstår regulært og meget helstøbt. Ejendommen præsenterer således to facader, der begge er velkomponerede og ganske afbalancerede: Den smalle gavlhusfacade mod Nybrogade, nærmest som et selvstændigt hus, og den lange facade mod Knabrostræde, der fastholder symmetriordnen med stor konsekvens. Dertil kommer gavlen mod Magstræde, hvor bygningen overordnet set viser sig som et gavlhus i stil med naboerne. Der knytter sig arkitektonisk værdi til samspillet mellem den blanke rødstensmur og de hvidmalede, profilerede gesimser og indfatninger samt til den taktfaste vinduessætning. Disse horisontale linjer udgør en vigtig modvægt til den vertikale orientering i det smalle og høje bygningsvolumen. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de generelt helstøbte etage- og planløsninger, hvor navnlig første sals rumforløb og de generøse hjørnestuer opviser et smukt lysindfald i samspil med den rige udsmykning. De tæt placerede vinduer giver bygningen en åben og indbydende kvalitet, hvor form og tekstur spiller helstøbt sammen.

Læs videre om

• Karel van Manders Gård, København
• Larsbjørnsstræde 17, København
• Nørregade 6, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen