Det gamle Amtskontor, Vojens

På den store grund, der tidligere også omfattede Naffet 4, lå oprindeligt jægeriet til den middelalderlige borg Haderslevhus. I 1576 blev grunden med hus og gård overdraget til Morten Vockel, hvorfra den vestlige del af kælderen sandsynligvis stammer. I 1600-tallets anden halvdel indlemmedes flere mindre grundstykker, så grunden fik sin nuværende størrelse, hvorefter den nuværende bygning, Det gamle Amtskontor, sandsynligvis blev opført i bindingsværk og med et højt tag med stejl rejsning. Huset fungerede som bolig for kongelige embedsmænd, amtmanden over Haderslev og amtsforvalteren frem til 1805, hvorfor også amtsstuen var indrettet i huset. I 1805 gennemgik bygningen en stor ombygning, hvorved facaden sandsynligvis blev grundmuret og fik det nuværende halvvalmede tag. Den oprindelige barokdør blev sandsynligvis flyttet til den østlige gavl. Indvendigt fik bygningen sin nuværende trappe i dielen og den ældre baroktrappe blev sandsynligvis flyttet op, så den nu forbinder anden etage med tagetagen. I løbet af 1800-tallet gennemgik bygningen flere ombygninger i det indre og blev i slutningen af århundredet inddelt i seks ejerlejligheder. Et trappetårn og en sidelænge af bindingsværk blev ligeledes tilføjet i 1888 og en veranda mod syd i 1898. Bygningen istandsattes nødtørftigt i 1963 og gennemgik i slutningen af 1900-tallet en gennemgående restaurering og istandsættelse, der gav bygningen sin nuværende udformning.

Det gamle Amtskontor ligger som en af de første bygninger i gaden, i den ældste del af Haderslev. Bygningen er indrettet til kontorer. Det gamle Amtskontor er en tretten fag lang, toetages bygning, der er grundmuret mod gade og gårdside, mens gavlene er opført delvis i grundmur og overkalket bindingsværk. Bygningen hviler på en pudset, gråmalet sokkel og bærer et halvvalmet tag, hængt med røde vingetegl. I begge tagflader er der fem fladbuede kviste og et antal nyere tagvinduer, i rygningen sidder to hvidmalede skorstene med sokkel og krave. Mod gaden er facadens tre midterste fag og hjørnerne gennem begge etager let fremhævet, pudset og hvidmalet, resten af facaden er pudset og malet i rosa nuance. Murværket smykkes med en glat kordongesims og afsluttes øverst af en profileret hovedgesims. Alle vinduer er ældre korspostvinduer med tre ruder i underrammerne, der er flere blændede vinduesfag i hver etage. Hoveddøren i midterfaget er en ældre rødmalet fyldingsdør med ruder i de øverste fyldinger, der er en tretrins granittrappe med ældre smedejernsgelænder foran. Da terrænet skråner, er kældertagen blotlagt på gårdsiden. Denne side er pudset og hvidmalet og smykkes kun af en profileret hovedgesims. I kælderetagen er der to fladbuede døråbninger med nyere hvidmalede revledøre samt et antal opsprossede kældervinduer. Gavlene er overpudsede i gavltrekanten og i den østlige gavl er der en ældre rødmalet dør med barokfyldinger med overvindue og en ældre trappe af pudset murværk og granit foran.

I det indre er bygningen præget af en ældre grundplan med diele i midten, her er et ældre ølandsflisegulv og en ældre hovedtrappe, der forbinder alle etager. Den øverste del af trappen fremstår som en baroktrappe, mens den nederste del er i klassicistisk stil. På begge sider udfolder grundplanen sig med stuer mod gaden og mindre rum mod gårdsiden, overfladerne er traditionelle med plankegulve og malede vægge samt lofter. Nogle lofter virker sænket med gipsplader, mens andre fremstår hvidmalede med enkle stukprofler. De ældre fyldingsdøre med tilhørende gerichter og porcelænsovne i forskellige stilarter er bevaret. På anden etage findes salen, amtsstuen, et femfags gennemlyst symmetrisk opbygget rum med fire barokdøre, en porcelænsovn og brystningspaneler. I trapperummet fremstår lofterne grønmalede med glatte plader imellem de synlige bjælker. Tagetage og spidsloft er i nyere tid indrettet til møde- og kontorlokaler, her er overflader fortrinsvis nye med gulvtæpper og vægge beklædte med gipsplader, flere steder fremstår det nyere tagværk synligt og gråmalet, ligesom skorstenene også står frit i rummene. I kælderen er gulvene belagt med klinker og væggene fremstår pudsede og hvidmalede. Enkelte rum har originale pigstensgulve og lofterne er tøndehvælvede. I de øvrige rum er de originale loftbjælker og loftplanker synlige, ligesom et ældre køkkenildsted og bærehvælv er integreret i rummene, der anvendes til kantine og mødelokaler.

Den miljømæssige værdi ved Det gamle Amtskontor knytter sig til bygningens beliggenhed, hvor gadeforløbet danner en åben plads og derved danner det rum, der får den store bygning til at stå markant frem i gadebilledet. Brolægningen nær bygningen, harmonerer godt med bygningens alder og traditionelle materialeholdning.

I det ydre knytter den kulturhistoriskværdi sig til Det gamle Amtskontors store, bygningsvolumen og Fredriks VIs monogram, der vidner om bygningens tidligere funktion som embedsmandsbolig og central administration i Haderslev. Hertil kommer bygningens klassicistisk udformede facade, der er kendetegnet ved den regelmæssige faginddeling, de vandrette forløb i kordon- og hovedgesims og det afvalmede tag. Endelig knytter den kulturhistoriske værdi sig til konstruktionen i bindingsværk og grundmur, som vidner om husets lange historie og talrige ombygninger gennem tiden. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre grundplan med diele, hovedtrappe, stuer mod gaden og mindre rum mod gården samt den hvælvede kælder fra 1500-tallet med pigstensgulve. I Amtsstuen på anden etage forankres historien om bygningens tidligere funktion som central administration i Haderslev. Hertil kommer bygningens mangeartede udtryk fra kælderens tøndehvælv og pigstensgulve, barokdørene og baroktrappen samt de talrige klassicistiske porcelænsovne og døre med gerigter, der også vidner om bygningens lange historie. Endelig fortæller det bevarede køkkenildsted og vildtkrogene om køkkenets og forrådsopbevaringens tidligere placering i kælderen.

Den arkitektoniske værdi ved Det gamle Amtskontor knytter sig i det ydre til den fritliggende, kompakte bygningskrop og de store tagflader samt den klassicistiske facades overordnede symmetri, hvor de få dekorative detaljer forlener bygningen med et stringent og myndigt udtryk. Hertil kommer facadens farvesætning, der opdeler facaden og de rødmalede yderdøre, hvis fornemme forarbejdning og markante farve gør dem til naturlige fokuspunkter i facade og gavl. Overfor den dekorativt udformede facade, giver de øvrige siders udformning i uudsmykket bindingsværk og pudset grundmur et enkelt, solidt og funktionsbetinget udtryk.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til dielen med belægning af ølandsfliser og hovedtrappen, der giver en storladen og effektfuld entre. Hertil kommer de højloftede velbelyste rum, herunder amtsstuen, der sammen med de bevarede ældre fyldingsdøre, gerichter, porcelænsovne og plankegulve fastholder en stærk, historisk stemning i det indre. Endelig fremstår kælderen gennem den enkle materialeholdning af klinker, marksten og kalket murværk med et sjældent rustikt og autentisk udtryk.

Læs videre om

• Apotekergade 11, Haderslev
• Nørregade 4, Vojens
• Slotsgade 22, Haderslev

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen