Det tidl. Hospital
.
Det tidl. Hospital
.
Det tidl. Hospital
.
Det tidl. Hospital
.

Det tidl. Hospital ligger på Østergade 67 i Tønder Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Det tidligere Helligåndshospital brændte ned i forbindelse med en stor brand i Østergade i 1725. I årene 1730-33 opførtes i stedet et nyt grundmuret bygningskompleks, bestående af en hospitalsbygning langs Østergade i to etager med tårn, en nordfløj til straffe- og arbejdshus samt en sydfløj til vajsenhus, begge i én etage. I 1826 blev straffe- og arbejdshuset nedlagt (og flyttet til Østergade 15), og der indrettedes Vajsenhusskole i nordfløjen, og fra 1829 også øvelsesskole for seminariet. Denne blev dog nedrevet i 1870'erne, og i stedet opførtes den nuværende fløj, der stod færdig omkring 1877. Den lille tilbygning er formentlig opført nogle år senere.

I 1939 blev bygningerne overtaget af Tønder Statsseminarium og gennemgik i forbindelse hermed en restaurering, hvor man samtidig fjernede den tidligere sydfløj i 1940, og dermed fik komplekset sin nuværende form. På et billede fra 1921 fremstår forbygningen med nyere, svagt rundbuede korspostvinduer i stueetagen. Disse er dog senere ved en restaurering fjernet og erstattet af vinduer i stil med de oprindelige. Tidligere har fugerne været opstreget med hvidt. Oplysningen på facadens inskriptionstavle med guldskrift, om at der før 1523 lå et kloster kan ikke bekræftes.

Beskrivelse

Det tidligere Hospital ligger i den nordøstlige del af Tønders ældre bykerne. Bygningen består af to længer, et forhus på elleve fag og et sidehus på fem fag, der er bygget sammen til en vinkelbygning. Forbygningens østlige facade ligger i gadelinjen, med gavlene orienteret nord-syd, mens sidehuset er tilbygget ud for gårdsidens nordligste fag. Hele vinkelbygningen er grundmuret og opført i to etager, der fremstår med røde, blanke mure, som prydes af en del murankre og afsluttes mod taget af en fremhævet gesims, der på forbygningen er hvidmalet. Taget er et rødt teglhængt tag, hvor forbygningen har helvalm over sydegavlen og trekvartvalm over nordgavlen. Over facadens midterste fag ses i tagfladen et højt skifferbeklædt tårn. På tre af tårnets fire sider ses en urskive og øverst forlænges tårnets spir med et jernspyd. I tagfladerne ses enkelte små støbejernsvinduer samt et par nyere skorstenspiber. Forbygningens nordgavl dækkes delvist af en kort tilbygning i et fag, ligesom sidehusets østgavl har en kort tilbygning. Begge tilbygninger er opført i blank, rød mur. I hjørnet mellem de to bygninger er mod gården en lille karnap med muret brystning og herover småtopsprossede ældre vinduer og et zinkbeklædt tag. I facadens midterste fag sidder en nyere, tofløjet og flammeret hoveddør, der fremstår lakeret og med et rundbuet overvindue. Omkring døren er et rundbuet stik og henover ses en sortmalet inskriptionstavle med guldskrift. I gårdsiden har forbygningen to øvrige nyere, lakerede døre med overvindue og rundbuede stik. I de to korte tilbygninger er forskelligt udførte døre med lige stik. Forbygningen har firerammede, småtopsprossede vinduer, der i facaden er udført med tunget kobbersålbænke. Sidehuset har fladbuede korspostvinduer med teglstenssålbænke, samt torammede kældervinduer og en ældre kælderrevledør med klinkefald. Alle vinduer er hvidmalede og fremstår traditionelle med et lag glas og indvendige forsatsruder. I det indre er bygningen meget ombygget med en delvis ny grundplan. Der er kontorer, øvelokaler og møderum forbundet af forskellige gangarealer og to ældre trapper, en i hver bygning. Tagetagen fremstår uudnyttet med den oprindelige tagkonstruktion, og i tårnet findes et ældre urværk. Under en del af sidehuset er en ældre kælder med støbt gulv.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering i den ældre del af Tønder, hvor facaden er med til at danne et helstøbt og traditionelt gadeforløb. Dette skyldes især murenes fremstræden i blank, rød mur, der sammen med de mange øvrige bygninger med samme materialeholdning danner et homogent byrum. Bygningens vinkelrette form danner mod øst et gårdrum imellem sig med græsplæner, bede og stiger, der spiller naturligt sammen med det øvrige miljø af bygninger med haver og stiger mod øst.

Kulturhistorisk værdi

Det tidligere Hospitals kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bygningens volumen, der med to etager, tårnet, den centrale indgang i facaden og de store vinduer fremtræder som en statslig og vigtig bygning. Hertil kommer materialevalget i røde sten, vinduernes udførelse med fire rammer og de mange murankre, der vidner om bygningens opførelse i 1700-tallet, da disse bygningstræk er klassiske for perioden. Selvom sidehusets materialeholdning er ens med forhuset skiller bygningsdetaljerne sig ud og synliggør hermed, at sidehuset blev opført i anden halvdel af 1800-tallet, hvor stilen var præget af historicismen, hvilket især ses af de rundbuede vinduer og de mere pyntelige murede gesimser. Særligt på gårdsiden, hvor de to bygninger er bygget sammen, fornemmer man forskellen og dermed bygningskompleksets udvikling. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den i nogen grad bevarede grundplan, herunder særligt de trapperum, der med ældre trapper forbinder etagerne i henholdsvis forbygning og sidehus. Hertil kommer de enkelte bevarede bygningsdetaljer, der kan fastholde fortællingen om bygningens alder, herunder det delvist synlige bjælkelag i lofterne, de ældre trappers balustre og håndlister samt de ældre rundbuede lodposter ved vinduerne. Dertil kommer det store uudnyttede tagrum, hvor den oprindelige konstruktion er velbevaret og synlig ligesom tagstenene og den traditionelle understrygning.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Det Tidligere Hospital knytter sig i det ydre til den fritliggende bygningskrops velproportionerede volumen med et ubrudt, teglhængt tag. Bygningen fremstår massiv og homogen med de røde mure og det røde tag. Hertil kommer bygningens på én gang djærve og elegante udtryk, der viser sig i de rødflammerede munkesten med liljeformede murankre, der sammen med vinduerne er placeret symmetrisk omkring indgangspartiet. Indgangspartiet accentueres på enkel vis af den brede hoveddør med overvindue og rundbuede stik samt af det imponerende tårn, hvis skifferbelagte flader står i kontrast til de røde mure og dermed fremhæver tårnet yderligere. Vinduernes små kobberbelagte sålbænke ophøjer endvidere facaden. Arkitekturen er ærlig i sit udtryk ved de enkle materialer og få dekorationer, der begrænser sig til de enkle murdetaljer som stik og gesimser. Hertil kommer de hvidmalede vinduer, der træder tydeligt frem i de røde mure, hvis sten varierer fra mørk sintret brun-violet til lys rød, afhængig af lertype og brænding. Stenenes changering får murene til at fremstå varme med et levende udtryk.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links