Slotsgaden 15, Møgeltønder

Møgeltønder blev grundlagt i oldtiden, men byen voksede først for alvor, da man i middelalderen opførte Møgeltønder Kirke og Møgeltønderhus, der var forgænger for Schackenborg. Tidligere var Møgeltønder større end Tønder, og heraf navnet Møgeltønder, idet Møgel kommer af mykil, der betyder stor. Inden digerne kom til fungerede den yngre og mindre by, Tønder, sandsynligvis som havneby for Møgeltønder. Feltherre Hans Schack blev belønnet af Frederik III for sin indsats i svenskekrigene fra 1657-60 ved at få lenet af Riberhus og Møgeltønderhus. Kort efter, i 1661, fik Hans Schack skøde på Møgeltønderhus, der på daværende tidspunkt var i en sørgelig forfatning. I de følgende år frem til 1664 opførte han et nyt slot på ruinerne af det tidligere og da hans søn i 1676 fik oprettet grevskabet Schackenborg, blev det slottets navn.

Slotsgaden blev begyndt anlagt i 1680, nord for den oprindelige by, på et område, der tidligere var en del af den store Slotsmark. Formålet med anlæggelsen af Slotsgaden var primært at skaffe boliger til de funktionærer og håndværkere, som arbejdede på slottet. For at sætte gang i byggeriet i den nye gade indførtes i 1707 en række fordele for disse ejere, herunder skattefrihed i 10 år, retten til at drive handel samt et stykke jord mod nord, hvor man kunne dyrke køkkenhave. Den nordre husrække, i Slotsgaden, blev anlagt først, idet man begyndte fra øst, bl.a. med Slotskroen, der var bopæl for slotgartneren. Sydsiden af gaden blev først anlagt i 1734. I samme år blev det bestemt, at bygningerne på denne side af vejen skulle have tegltage for at mindske brandfaren, ligesom der skulle være mindre stier mellem nogle af husene, så ild ikke kunne sprede sig for hurtigt. I 1804 brændte en stor del af husene langs strædet ned til grunden. Bygningerne blev genopført, men efter forskrifter der sagde, at der skulle være en større afstand mellem de forskellige huse og gårde. De østligste huse i Slotsgades nordside blev ødelagt ved en brand i 1861, men blev til dels genopført på gamle fundamenter og mure. I 1892 blev Tønder-Højer banen anlagt, hvilket betød, at en ny bydel voksede op omkring stationen. Banen blev dog nedlagt igen omkring år 1950, og herefter voksede et parcelhuskvarter frem. På grunden hvor Slotsgaden 15 i dag ligger blev oprindeligt opført et lille byhus på seks fag i 1739 af Peder Thygesen. Bygningen blev i 1805 beskrevet som et grundmuret hus med stråtækket tag og en skorsten. Desuden var der på daværende tidpunkt, mod øst, en to fags bindingsværksstald ligeledes med stråtag. Bygningen blev i 1854 afløst af et nyt, grundmuret, syv fags stuehus med gavlkvist, tegltag og to skorstene. Hertil blev endvidere mod vest opført en mindre bygning på fire fag i grundmur og bindingsværk med stråtag. Denne blev anvendt som værksted og stald, men er senere blevet fjernet. I det indre af bygningen fra 1854 var der oprindelig en gennemgående diele mellem hoveddøren og havedøren.

Bygningen ligger på den sydlige side af Slotsgaden i Møgeltønder. Slotsgaden, der er en brostensbelagt lindeallé, indrammes af murede, ensartede, enetagesbygninger og fører op til Schackenborg Slot. Slotsgaden 15 er et grundmuret, syv fag langt længehus, opført i én etage med en bred gavlkvist over facadens tre midterste fag. Murene fremstår i mørkerød, blank mur, med optrukne hvide fuger og en smal sortmalet sokkel. Murene og gavlkvisten afsluttes af en smal sparrenkopgesims og et opskalket, halvvalmet tag belagt med røde vingetegl. I tagryggen sidder en skorstenspibe i rød, blank mur og i tagfladerne ses en række af nyere, små tagvinduer. Murene er prydede af enkle murankre, og svagt buede stik over alle åbninger. Bygningens hoveddør, der er placeret i facaden, er en nyere, traditionelt udført tofløjet, gråmalet fyldingsdør med hvide stafferinger og et enkelt overvindue. I havesiden findes en nyere todelt revledør med en støbt trappe med murede sider foran. Alle vinduer er hvidmalede og nyere, traditionelt udført med enkelt glas og forsatsruder, mens enkelte er udført med koblede rammer. De fleste er korspostvinduer, dog er der torammede i frontgavlen, og havesiden har både et-, to- og trerammede vinduer. Øverst i gavlkvisten er et stort rundt glug med detaljerede støbejernssprosser og et stik af mørke sten omkring. I begge gavle ses endvidere små halvrunde støbejernsvinduer, og i vestgavlen er tillige en tofløjet revleluge med ældre beslag. I det indre er en ældre grundplan delvist bevaret, med forstue og stuer mod gaden, mens køkken og bryggers ligger mod haven. I forstuen er en traditionel trappe, med drejede balustre, der fører til tagetagen, som er udnyttet med værelser. Overfladerne er hovedsagligt nyere, dog traditionelt udførte, herunder bræddegulve og synlige loftbjælker med pudsede lofter imellem. I forstuen er lagt et nyere klinkegulv. Køkken, badeværelse og øvrige installationer er nyere. På begge etager er bevaret en del ældre bygningsdetaljer, herunder bjælker, indbyggede skabe og fyldingsdøre med gerichter, bukkehornsbeslag, greb og klinkefald.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering i husrækken langs Slotsgade, hvor gadens aksefaste anlæggelse viser bydelens tilknytning til Schackenborg Slot. Hertil kommer gadens to rækker af ensartede huse med karakteristiske karnapper og frontgavle, der sammen med den stynede lindeallé, brostens-belægningen og de sirlige pigstensfortove med vandrender mellem husene, understreger gadens homogene fremtræden og fremstår som et unikt kulturmiljø. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at alléens træer er placeret således, at de ikke generer bygningernes indgange, kviste, karnapper eller indkørsler. Til den miljømæssige værdi hører endvidere de hvidmalede plankeværker, der i begge ender af Slotsgaden 15 binder bygningen sammen med nabobygningerne, og dermed understreger gadens sammenhængende forløb. Det åbne gaderum står i kontrast til den bagvedliggende, lukkede have.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig til bygningens fremtræden i traditionelle, vestslevigsk byggeskik, der er velrepræsenteret i Møgeltønder. Et gennemgående og karakteristisk træk for denne bygningstype er facadens mørkerøde, blanke sten og optrukne, hvide skrabefuger samt hjørnernes afslutning med petringer (kvartsten), murankrene og det runde glug i gavlkvisten. Ydermere vidner bygningen om arkitekturens udvikling i 1800-tallet, hvor der som forskrifterne bestemte blev lagt tegltage. Hertil kommer, at den brede gavlkvist, der er meget større end 1700-tallets smalle arkengaffer. Korspostvinduerne, den tofløjede fyldingsdør og den profilerede gesims er repræsentative for klassicismen. At bygningen er opført i 1850'erne er tillige synligt i de rundbuede stik over vinduerne, der peger mod den kommende historicistiske periode.Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den traditionelle plandisponering, hvor stuerne ligger mod gaden i tæt forbindelse med forstuen, mens køkkenet ligger mod haven. Hertil kommer de ældre, fyldingsdør med gerichter, greb og beslag, hvor de tofløjede fyldingsdøre med kvadratiske fyldinger afspejler de samme klassicistiske træk som facaden, mens fyldingsdørene med to store fyldinger, der opdeles af en smal midterfylding, og har snoede bukkehornsbeslag, er ældre og sandsynligvis stammer fra den tidligere bygning.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens enkle, fritstående og velproportionerede form, der domineres af den brede gavlkvist. At bygningen fremstår med røde, blanke mure og røde næsten ubrudte tagflader har stor betydning for opfattelsen af bygningen som et helstøbt volumen. Hertil kommer det klassicistiske udtryk med de taktfast placerede korspostvinduer, der understreger symmetrien, som er slået an ved frontgavlens centrale placering. Arkitekturen har med sine enkle materialer og få dekorationer et ærligt udtryk i form af murdetaljer som petringer, rundbuede stik og gesimsen. Særligt elegant er hoveddørens stafferinger, der ligesom de hvidmalede vinduer træder tydeligt frem i de røde mure, hvis sten varierer fra mørk sintret brun-violet til lys rød, afhængig af lertype og brænding. Stenene changering får murene til at fremstå varme og sammen med de optrukne fuger, der på afstand næsten danner en mønstret overflade, har murene et meget levende udtryk. De mørkere sten er tillige anvendt som markering af det runde glug, hvis sprosser på elegant vis danner en stjerne.

Læs videre om

• Den tidl. landbrugsskole
• Højergaard, Tønder
• Slotsgaden 6 A, Møgeltønder

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen