Den tidl. landbrugsskole ligger på Ribe Landevej 30 i Tønder Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Landbrugsskolen blev kun anvendt som sådan indtil krigsudbruddet i 1914. Under krigen fungerede den som rationeringskontor. Efter genforeningen blev den overtaget af landbrugsministeriet, der udlejede den til Hedeselskabet. Herefter blev bygningen brugt som distriktskontor med bolig for distriktbestyreren i den ene af de to lejligheder på første sal. Senere har bygningen været anvendt af matrikelvæsnet. Arkitekten Lauritz Thaysen (1880-1974) voksede op i Sønderborg og blev uddannet ved Kgl. Baugewerschule i Eckernförde og derefter ved Technischer Hochschule i Darmstadt, hvor han tog afgang i 1904. Samme år nedsatte han sig som selvstændig arkitekt i Tønder. Fra ca. 1910 til 1926 var Thaysen Stadtbaumeister i Tønder, hvor han tegnede flere offentlige og private bygninger, projekterede vejanlæg og førte tilsyn med privat byggeri. Herefter drev han tegnestue med filialer i flere byer.

Thaysen, der var tyksindet, blev en af de førende repræsentanter for Heimat- schutz- eller Baupflege-bevægelsens arkitekturidealer i Slesvig-Holsten. Et af bevægelsens udgangspunkter var den sachsiske arkitekt Paul Schultze-Naumburgs bøger, "Kulturarbeiten", der udkom fra 1902. Her satte han gode og dårlige eksempler op over for hinanden, som Pugin tidligere havde gjort det i Contrasts fra 1830'erne. I modsætning til Pugins ideal, gotikken, fremhævede Schultze-Naumburg den lokale byggeskik og det landskab, bygningerne groede ud af. Som gode eksempler viste han især gamle, sachsiske 1700-tals borger- og bondehuse, der blev stillet over for wilhelminske Gründer-huse i schweizerstil og nyrenaissance. Schultze-Naumburg var en af initiativtagerne til dannelsen af Deutscher Bund Heimatschutz i 1904, der hurtigt fik en række lokalforeninger. I Slesvig-Holsten oprettedes bl.a. Landesverein für Heimatschutz 1907, Baufege Kreiz Tondern 1908 og "Foreningen til pleje af hjemlig byggeskik" i Haderslev 1909. Ifølge landsråd Rogge, en af stifterne af Baufege Kreiz Tondern, havde foreningen som mål at vise, "hvor meget skønt og værdifuldt de frisiske bondehuse, jyske gårde og tønderske borgerhuse besad med deres enkle former." For at anskueliggøre det for ikke mindst de lokale bygningshåndværkere optog foreningen en række fotografier af gamle bygninger i Tønder, Møgeltønder og marsken, arrangerede foredrag og udstillinger, samt udgav mønsterblade med opmålinger af huse og bygningsdetaljer som beslag, murankre, profiler mv. En tilsvarende interesse for lokal byggeskik, som søgtes opretholdt både ved nybyggeriets udformning samt ved fredning af bygninger og landskaber, fik en tilsvarende betydelig udbredelse i Danmark med initiativer som stiftelsen af Foreningen til gamle Bygningers bevaring 1907, "Tegnehjælpen" 1907, opmålingsturene til Møgeltønder, "stationsbyen" ved Landsudstillingen i Århus 1909 og stiftelsen af Landsforeningen til bedre byggeskik på landet 1915.

For at få et overblik over heimat-stilens udbredelse inden for det offentlige byggeri i Sønderjylland har Kulturarvsstyrelsen efter samråd med Kulturmiljørådet sammenholdt den tidligere landbrugsskole med: Amtshuset i aaberaa (1901 af Jablonowski), hvor vinduerne er udskiftet, Amtshuset i Tønder (1905-07 af Dinklage, Paulus og Lilloe), hvor vinduerne er udskiftet, Den tyske Skole i Tinglev (1908), som er ombygget væsentlig, Amtsretten i Tønder (1914-16 af Gyszling), Statsskolen i Tønder (1909 af Thaysen), som er blevet tilføjet flere tilbygninger, Realskolen i Tønder, (1915 af Gyszling og Thaysen), som er udvidet, Statskolen Kongevej i Sønderborg (1910-11 af Jürgensens og Bacmann), Domhuset Kongevej i Sønderborg (1911-13 af Rahn m.fl.), Haderslevs Seminariums øvelsesskole (1914 af Schakenburg), hvor enkelte vinduer er udskiftet, Haderslev Museum (1914-15 af Hartwig), hvor vinduerne er udskiftet. Gennemgangen (jfr. bilaget) viser, at landsbrugsskolen er den mest intakte af disse bygninger, og at den er et karakteristisk eksempel på hjemstavnsstilen. Sct. Severin Skole i Haderslev (1924 af Chr. Fr. O. Hansen og udvidet 1954 af E. Bløcher) blev fredet i 1994.

Bygningssynet henstillede i 1998, at der udarbejdes en bevarende lokalplan for området omkring Kongevej i Sønderborg, herunder for Statsskolen og Domhuset.

Beskrivelse

Den tidl. landbrugsskole ligger i et område, der blev bebygget i årene omkring 1. Verdenskrig, og som præges af Rødstensvillaer. Landbrugsskolen, der har høj kælder, står i rød blankmur og består af to "bygningsklumper". Den ene er syv fag lang, to etager høj og dækkes af et valmtag. Den anden er fire fag lang, en etage høj og med mansardtag. De store tagflader, dækket af røde vingetegl, opdeles af kviste, bl.a. de karakteristiske bryn. Vinduerne er småsprossede og hvidmalede. I stuen afsluttes vinduerne af runde murfelter, ligesom facaden prydes af fire murankre. På bagsiden, hvor der er færre og større vinduer, findes tre garageporte (antagelig til landbrugsmaskiner) og en mindre dør med store, barokke smedejernsbeslag foruden en muret trappe med jerngelænder fører op til indgangsdøren, der er inspireret af egnens ældre byggeskik. Fra indgangen fører en gang gennem en fløjdør med svunge linier og en lanterne i overstykket frem til hallen i bygningens midte. Såvel gang som hall står i rød blankmur med hvidtet loft og flisebelagt gulv. Hallen har hvælvet kassetteloft. Enkelte af murenes udsparrede, hvidtede felter dekoreres af kakler. I vestmuren findes en kamin. Ifølge Thaysens plan fra 1912 var der to klasseværelser og et laboratorium mod øst ud til vejen. I dag er klasseværelserne hver opdelt i to rum. Det er antagelig sket kort efter opførelsen, da døre og paneler i disse rum ikke adskiller sig fra de øvrige. Første sal var oprindelig indrettet til beboelse og anvendes i dag til kontorer. Rumopdelingen i øvrigt er i det væsentlige uændret siden opførelsen. Vinduer, paneller og døre er de oprindelige og er med deres profileringer og udformning inspireret af den lokale byggeskik. I loftsetagen findes tre sovekamre, der i facaden viser sig som tre kviste. I den lavere del af bygningen findes også loftsrum, men de kommer ikke til udtryk i facadeudformningen.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Ribe Landevej 30 knytter sig i det ydre til hele ejendommen, der er opført som landbrugsskole i 1913 og er tegnet af arkitekten Lauritz Thaysen, der virkede som lokal arkitekt i Tønder fra ca. 1910-1926. Landbrugsskolen fremstår i rød blank mur og består af to dybe bygningsdele, der begge står på en høj kælder. Den sydligste del er syv fag lang, to etager høj og dækket af et valmtag, medens den nordligste del er fire fag lang, en etage høj og med mansardtag. De store tagflader, dækket af røde vingetegl, opdeles af kviste med heltag samt kviste som bryn, der er karakteristiske for området. Vinduerne er småsprossede og hvidmalede. I stuen afsluttes vinduernes overkant af tilbagetrukne, halvrunde murfelter, ligesom østfacaden prydes af fire murankre. På vestfacaden, hvor der er færre og større vinduer, findes tre garageporte og en mindre kælderdør med store, barokke smedejernsbeslag. En muret trappe med jerngelænder fører op til hoveddøren, der er inspireret af egnens byggeskik på opførelsestidspunktet. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den stort set uændrede planløsning på alle etager, samt til alle oprindelige bygningsdetaljer, herunder gulve og lofter samt fyldingsdøre med gerichter, beslag og dørgreb.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Ribe Landevej 30 knytter sig til bygningens beliggenhed i et område af Tønder by, der præges af mange rødstensvillaer, og hvor Den gamle Landbrugsskole fremstår som et markant element i bybilledet og et karakteristisk eksempel på hjemstavnsstilen i Sønderjylland. Den arkitektoniske værdi knytter sig endvidere til den veldisponerede bygningskrop med taktfaste facader i blank mur af røde teglsten og med gennemgående murdetaljer som murstik over døre og vinduer, samt et halvstensbånd, der løber hele facaden rundt og således erstatter sålbænkene under vinduerne. Også tagbelægningerne af røde vingetagsten er en del af den arkitektoniske værdi. Bygningen fremstår i en kompositorisk og materialemæssig arkitektonisk bearbejdning, der trods individuelle forskelle mellem den sydvendte og den nordvendte del af bygningen giver et stærkt helhedspræg og en udstråling af soliditet i kraft af de gedigne materialer og den gode håndværksmæssige udførelse, der var typisk for opførelsestidspunktet og den nye hjemstavnsstil, som arkitekten Lauritz Thaysen var en stor fortaler for. Hertil kommer de klassicistisk inspirerede indgangsdøre og den taktfaste vinduessætning, som ligeledes er en del af den arkitektoniske værdi, idet de er medvirkende til, at bygningen fremstår i et karakterfast udryk og med den værdighed, der forventes af et offentligt byggeri. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig overordnet til de i store træk bevarede planløsninger på alle etager. Fra indgangen i nordgavlen fører en gang gennem en fløjdør med svungne linjer og en lanterne i overstykket frem til hall´en i bygningens midte. Såvel gang som hall står i rød blank mur med hvidtet loft og flisebelagt gulv. Hallen har endvidere hvælvet kassetteloft. Enkelte af murenes udsparede, hvidtede felter dekoreres af kakler. I vestmuren findes en snydekamin, der fungerer som radiatorskjuler. Den har tilsyneladende ikke været tilsluttet en skorsten. De oprindelige østvendte klasseværelser i stueetagen er i dag opdelt til kontorer. De ligger en suite og fremstår store og velbelyste med højt til de pudsede lofter. Første sal var oprindelig indrettet til beboelse, men anvendes også til kontorer i dag. Kontorerne er beliggende på hver sin side af en midterkorridor, der præges af en muret bue tværs over rummet. Muren understøtter en trukket skorstenspibe i tagrummet. Vinduer, paneler og døre er de oprindelige og er med deres udformning og profileringer inspireret af den lokale byggeskik og er således også en del af den arkitektoniske værdi. I den nordlige del af loftsetagen findes en lejlighed, der i facaden viser sig som tre kviste. I den lavere del af bygningen findes ligeledes et loftsrum, men dette kommer ikke til udtryk i facadeudformningen.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links