Torvet 11, Tønder

Det er uvist, hvornår Torvet 11 er opført, Det har været foreslået, at bygningen blev opført i 1520 som gildehus for Tønders Kalendebroderskab. Murværkets udførelse tyder dog på, at bygningen blev opført omkring 1550-60 og sandsynligvis har haft en kamtakket gavl på opførelsestidspunktet. Torvet 11 formodes derfor at være en af Tønders ældste bygninger. Udbygningen mod nord er oprindelig. Bygningen ejedes gennem 1600- og 1700-tallet af rige patricierslægter og i 1778 overtog hvedebrødbager Momme Detlef Jensen, oldermand for bagerlauget, ejendommen og indrettede bageri. I 1910 blev bageriet flyttet ind i naboejendommen og fra 1947 blev der indrettet gæstgiveri i bygningen. Efter en restaurering i 1925 blev gavlens blændinger afdækket, hvor også karnappen blev genopført i sin ældre form. Bygningen blev restaureret ved H.H. Engquist i 1949.

Torvet 11 ligger på østsiden af Torvet nær Tønder Kirke, centralt i Tønders ældste bykerne. Bygningen er indrettet til café og privat bolig. Torvet 11 er et tre etager højt, grundmuret gavlhus, bygningen hviler på en sokkel af sorttjærede syldsten og murværk og bærere et heltag hængt med røde vingetegl, i rygningen sidder en skorsten af rødt, blankt murværk med sokkel og krave og i den nordlige tagflade sidder et tagvindue og en nyere skorsten af rødt murværk. Den nordlige tagflade er trukket udover en udbygning på nordsiden. Således fremstår gavlen mod Torvet asymmetrisk. I gavlens midte sidder en ældre tofløjet fyldingsdør med ruderstillet sprosseværk i den øverste del, herover er et halvrundt overvindue med radiært sprosseværk. Til venstre for hoveddøren sidder et ældre udstillingsvindue af støbejern og til højre for døren sidder en firefløjet karnap med kobberinddækket tag. Hoveddøren og udstllingsvinduer indrammes af høje blændinger med mindre buer øverst. Over et smalt, vandret sandstensbånd rejser sig en høj, spids gavltrekant med vinduer i tre etager og af sluttes øverst med en toptak, der omsluttes af en høj muret kam med metalinddækning. Både gavlens og den nordlige udbygnings øvrige vinduer består af torammede vinduer med enten tre ruder eller småtopsprossede rammer. Bygningens nordside er to etager høj med to torammede vinduer med tre ruder i hver ramme og et etrammet opsprosset vindue. I faget nærmest nabobygningen sidder en nyere grå- og hvidmalet dør i en rundbuet åbning. Murværket afsluttes af en enkel muret gesims under tagudhænget. Langsiden mod syd er tre etager høj, etageadskillelse mellem anden og tredje etage markeres af det smalle sandstensbånd, der er forsat fra gavlen. I tredje etage ses seks lave, rundbuede blændinger hvoraf to fungerer som vinduesåbninger. Øverst afsluttes murværket af en hovedgesims med en savsnitsfrise. I anden etage længst mod øst er en rundbuet blænding, der indrammes med formsten med tovværkssnoninger og øverst afsluttes med to rundbuer. På sydsiden er vinduessætningen præget af forskellige typer vinduer: trerammede vinduer, krydspostvinduer og torammede, hvoraf enkelte har rundbuede murstik over. Vinduerne på denne side er ligesom bygningens øvrige vinduer ældre og hvidmalede. Bygningen prydes på gavl og sydside af talrige murankre med forskelligartet dekorativ udformning.

I det indre er hovedhusets stueetage indrettet som café, og en lille lejlighed i den nordlige udbygning. Der er adgang til caféen gennem hoveddøren og indenfor er dielen åbnet i to etager, rummet er indrettet med disk og kølemontrer og fremstår med vinylbeklædt gulv. Væggenes bindingsværk er sort opstolpet, mens murværket er pudset og hvidmalet, loftets svære bjælkelag med plankeloft fremstår rødmalet. På den ene væg er bevaret dele af et ældre vægmaleri. Mod gaden er udstillingsvinduet indsat i en høj, fladbuet blænding. Den ældre trappe har svære, drejede balustre af mørkt træ, bagvæggen udgøres af en trævæg med ældre fyldingsdøre, der har bukkehornsbeslag, ældre dørgreb og beslagværk. I caféens lokaler langs Østergade er der bevaret et brændekomfur, vægbeklædning med blåmalede fliser, brystningspaneler, faste vægbænke med høje bagstykker og en muret kakkelovn med jernindsats. I disse rum er gulvet også beklædt med vinyl, loftet fremstår med synligt bjælkelag og loft af planker. I kælderen er bygningens oprindelige, svære tømmerkonstruktion synlig, ligesom væggen fremstår let pudsede og kalkede. Flere rum er tøndehvælvede og der er spor efter blændinger og gemmenicher i murværket. Gulvet er støbt eller har ældre gulve af gule klinker. Bygningens fundament af munkesten og store marksten fremstår synligt, også i kælderen er der bevaret gamle fylingsdøre med oprindeligt beslagværk og låsetøj. Gennem døren i nordsiden er der adgang til bygningens lejlighed, der generelt er præget af en nyindretning med overflader fra 1950'erne. Gennem hele bygningen er der bevaret talrige ældre fyldingsdøre fra 1600- og 1700-tallet med tilhørende gerigter og ældre beslagværk samt dørgreb. I lofterne er det oprindelige svære bjælkeklag bevaret synligt og fladerne imellem er enten dækket med plader eller systemplader. Enkelte steder fremstår lofterne pudsede over bjælkerne og loftplankerne. Gulvene er enten dækket med tæpper eller fremstår som nyere eller ældre bræddegulve. I tilbygningen mod nord er der indrettet køkken og en mindre stue, arbejdsværelse samt badeværelse, ligesom der er indrettet stuer på anden etage i selve gavlhuset. Tredje etage optages af et centralt reposrum med adgang til sove- og arbejdsværelser samt badeværelse. Spidsloftet fremstår uudnyttet og anvendes til opbevaring. Tagkonstruktionen er synlig og der er fast undertag.

Den miljømæssige værdi ved Torvet 11 knytter sig til gavlhusets beliggenhed ved Torvet, hvor bygningen afslutter Østergades nordlige husrække og med sin karakteristiske gavl og sengotiske bygningsdetaljer fremstår som Torvets mest markante bygning.

Den kulturhistoriske værdi ved Torvet 11 knytter sig i det ydre til det grundmurede gavlhus med den karakteristiske udsmykkede indgangsdør med enten en karnap eller et større vindue ved siden af. Gavlhuset er et udtryk for en særpræget og gennem mange århundreder uændret grundopdeling i den ældre del af Tønder. Tønder blev købstad i 1243 og er dermed Danmarks ældste købstad. Kort tid efter erhvervelsen af købstadsrettighederne blev Tønder udvidet og den gamle struktur blev reguleret, så byen herefter blev opdelt i fire kvarterer, en bystruktur, der er bevaret i dag i den gamle del af Tønder. Udstrækningen af Tønder var stort set den samme fra middelalderen og frem til midten af det 19. århundrede. De fire kvarterer bestod af tilsammen 120 stavne, der er lange, smalle grundstykker. Hertil kommer karnappen, der er et af de mest karakteristiske bygningselementer på husene i den ældre del af Tønder. Karnappen er blevet anvendt på bygninger i Tønder siden 1600-tallet, men det er især i 1700-tallet, at den for alvor bliver anvendt som arkitektonisk element. Tønder oplever i 1700-tallet en kraftig opblomstring i byens handelsliv, hvor især produktion af og handel med kniplinger spillede en central rolle, og karnappen kan således ses som et fysisk vidnesbyrd på byens øget velstand. Karnappen forekommer primært i byer med udpræget gavlhusbebyggelser og har fra begyndelsen haft en funktionel betydning, idet denne bebyggelsestype giver få muligheder for vinduer i rummet mod gaden. Karnappen er oftest placeret ud for dørns. Udformningen af Torvet 11 med stejl taghældning og storetagflader viser tydeligt tilbage til bygningens oprindelse i 1500-tallet. Også murværksdetaljerne, de rundbuede blændinger er et karakteristisk for den sengotiske stil, som bygningen er opført i. Torvet 11 er gennem disse træk nært beslægtet med andre fine borgerhuse fra 1500-tallet, der endnu kan endnu kan ses i de nordtyske byer Husum og Flensburg.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre grundplan og til de talrige ældre revle- og fyldingsdøre med tilhørende gerichter og beslagværk, der sammen med det bevarede komfur og røghætte samt loftets synlige bjælkelag med planker gør, at bygningens høje alder og tidligere funktioner er tydeligt aflæselige i interiøret. Også i kælderen viser den svære tømmerkonstruktion og de tøndehvælvede rum, gemmenicher tilbage til bygningens oprindelse i midten af 1500-tallet. Hertil kommer det åbne loftrum med synlige tagkonstruktion, der endnu står med sin oprindelige funktion: Som et koldt rum beregnet til opbevaring.

I det ydre knytter den arkitektoniske værdi ved Torvet 11 sig til det delvist fritliggende gavlhus hvis særegne, asymmetriske gavl, store tagflader og solide murværk giver bygningen en enestående, monolitisk fremtoning. Bygningens karakterfulde udtryk understreges af sidernes varierede vinduessætning og placering af murblændinger samt murankre, der også fastholder indtrykket af en bygning, der er blevet tilpasset de skiftende ejere og historiske forhold siden opførelsen i 1500-tallet. I det indre præges huset af ombygninger gennem tiden, dog skaber lofternes svære tømmer og de tykke mure overalt en intens stemning, der påminder om bygningens lange historie. Ombygningerne giver samtidig lejlighedens rumforløb et let labyrintisk præg. I den højloftede diele viser sliddet på trappens trin århundreders brug og understreger derigennem også bygningens overordnede gedigne og vægtige karakter.

Læs videre om

• Gården, Møgeltønder
• Peter Poulsens Gård, Møgeltønder
• Østergade 15, Toftlund

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen