Peter Poulsens Gård, Møgeltønder ligger på Sønderbyvej 32 i Tønder Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Møgeltønder blev grundlagt som by i oldtiden, men byen voksede først for alvor, da man i middelalderen opførte Møgeltønder Kirke og Møgeltønderhus, der var forgænger for Schackenborg. Tidligere var Møgeltønder større end Tønder, og heraf navnet Møgeltønder, hvor Møgel kommer af mykil, der betyder stor. Inden digerne kom til fungerede den yngre og mindre by, Tønder, sandsynligvis som havneby for Møgeltønder. Feltherre Hans Schack blev belønnet af Frederik III for sin indsats i svenskekrigene fra 1657-60 ved at få lenet af Riberhus og Møgeltønderhus. Kort efter, i 1661, fik Hans Schack skøde på Møgeltønderhus, der på daværende tidspunkt var i en sørgelig forfatning. I de følgende år frem til 1664 opførte han et nyt slot på ruinerne af det tidligere, og da hans søn i 1676 fik oprettet grevskabet Schackenborg, blev det slottets navn. Omkring 1680 blev Slotsgaden anlagt nord for den oprindelige by, der i dag betegnes Sønderby. Formålet med anlæggelsen af Slotsgaden var primært at skaffe boliger til de funktionærer og håndværkere, som arbejdede på slottet. I 1892 blev Tønder-Højer banen anlagt, hvilket betød, at en ny bydel voksede op omkring stationen. Banen blev dog nedlagt igen omkring år 1950, og herefter voksede et parcelhuskvarter frem. En stor brand ødelagde store dele af den tidligere gård, og man måtte næsten bygge en ny gård fra grunden i 1804. Den nye gård bestod af en vinkelbygget gård mod syd og vest. I 1938 blev størstedelen af den vestlige lade revet ned i forbindelse med, at man opførte nye avlslænger mod både vest, nord og øst.

Gården nævnes første gang i 1735 og registreres i 1794 som værende bestående af et seks fag stuehus, to fag værksted, fire fag stald og to fag lo og lade. Denne gård brændte i 1804. Gården blev ikke genopført, men året efter blev i stedet opført en ny gård på samme grund. Denne var en grundmuret vinkelbygning med stråtag, der bestod af et ni fag stuehus mod syd og en fire fags stald mod vest. Stuehuset indeholdt på daværende tidspunkt to alkover og indbyggede skabe i tæt forbindelse med køkkenet, og der var vognport mod vest med en stor bred port mod vest. En dør fra køkkenet førte ind til vestlængen, der både indeholdt lo, stald til kalve, svin og heste. Peter Poulsens gård blev senere udbygget med en nord- og en østlænge, hvor østlængen var friholdt fra stuehusets østgavl. Østlængen er senere blevet fjernet og i samme forbindelse blev store dele af nordlængen og dele af vestlængen udskiftet med nyere materialer. Stuehuset blev ligeledes restaureret.

Beskrivelse

Bygningen ligger på kanten af Sønderbyen, der sammen med Slotsbyen er de to kvarterer som udgør den ældre del af landsbyen Møgeltønder. Peter Poulsens gård er en grundmuret trelænget gård i en etage. Stuehuset ligger mod syd og er sammenbygget med avlsbygningerne, der består af en vestlade og en nordlade. Mod øst ligger en have ud mod de tilhørende marker. Stuehuset og den vestlige facade af vestladen fremstår ens med murværk i mørkerød, blank mur med delvist optrukne, hvide fuger. Der er ingen markeret sokkel, men stuehusets mure afsluttes af en enkel gesims, og i murværket ses flere murankre med lodrette forskudsjern. Taget er et stejlt stråtag med ¾-valmede gavle, mønning af tagpap, og i stuehusets rygning ses to skorstenspiber i rød, blank mur med sokkel og krave. I stuehusets sydside ses en smal frontkvist, lokalt kaldet en arkengaf, henover bygningens hoveddør. I arkengafen er murankrene liljeformede og her sidder både et enkelt torammet vindue og øverst i gavltrekanten en oval glug. Selve hoveddøren er placeret under et rundbuet stik, og udgøres af en ældre, hvidmalet, tofløjet dør med ældre greb og beslag samt et rundbuet overvindue med dekorativt udskårne sprosser. Øst for hoveddøren er en tresidet, muret karnap med to trerammede vinduer. Stråtaget er ført udover karnappen. Stuehuset har hvidmalede, torammede vinduer med småtopprossede ruder. Vinduerne varierer mellem ældre og nyere udført med koblede rammer. I østgavlen findes en ældre og tofløjet dør med småtopsprossede ruder i den øverste del samt et enkelt ældre kældervindue. I den øverste del af gavlen er tillige en rundbuet revleluge og to små ovale glug. I vestladens facade, der vender mod Sønderbyvej er en stor tofløjet revleport og en todelt revledør under et svagt buet stik med støberjernsstaldvinduer, der ligeledes sidder under svagt buede stik. Over døren er en lav arkengaf med en tofløjet revleluge. I det der er stuehusets vestgavl findes to vinduer udført som stuehusets øvrige vinduer og to halvrunde glug. Vestladens østside og hele nordladen har grundmurede, pudsede og hvidmalede mure i den nederste del, mens den øverste del, overgavlene og tagfladerne er beklædt med nyere blanke pandeplader. Vinduerne udgøres af rødmalede støbejernsstaldvinduer og i den nordlige langside er tillige kvadratiske, etrammede termovinduer med sålbænke af klinker. Døre og porte er alle hvidmalede revledøre med rødmalede beslag. I det indre findes en delvist ældre grundplan i stuehuset, hvor en række stuer ligger mod syd, mens køkken og værelser ligger mod nord. Overfladerne i stuehuset er primært nye, dog traditionelt udført med bræddegulve, pudsede vægge og bræddelofter mellem synlige loftbjælker. Enkelte ældre fyldingsdøre med ældre greb, klinkefald og bukkehornsbeslag er bevaret, og flere er udført i kopi heraf. Under den nordlige del af stuehusets østlige del er en mindre tøndehvælvet kælder med bevaret stengulv, saltkar og forhøjet Plateau belagt med ældre teglsten. Vægge og loft er hvidkalkede. Vestladen indeholder i store træk et portrum, hvor der er åbent til kip og laden fungerer som overgang mellem stuehuset og nordlængen, der anvendes til opbevaring. I nordlængen ses kalkede mure og støbt gulv, og loftet er udført med monierhvælv af gule teglsten.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til gårdens placering i Sønderbyen, som er Møgeltønders oprindelige landsby, der ligger på et svagt skrånende terræn ned mod marsken. Den nære kontakt til marsken vidner om tidligere tiders vigtighed af at have en gård i nærheden af gode græsningsmuligheder og frugtbar jord. Den miljømæssige værdi knytter sig endvidere til Sønderbyens traditionelle bebyggelsesstruktur, der er præget af snoede gader og større, fritliggende gårde med haver omkring, der står i kontrast til Slotsgaden mod nord, der er anlagt som en aksefast gade i direkte forbindelse med slottet. Hertil kommer gårdens beliggenhed på en mindre forhøjning, der tidligere var en nødvendighed i det flade landskab med høj risiko for stigende vandstand.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig til stuehuset og vestlængens fremtræden i traditionel, vestslevigsk byggeskik, der er velrepræsenteret i Møgeltønder. Et gennemgående træk for denne bygningstype er murenes fremtræden i mørkerøde, blanke sten med skrabefuger, der er optrukket med hvid, enkel gesims og uden markeret sokkel. Det er desuden typisk, at bygningerne, som her, har afvalmede, stråtækkede tage med mønning af tørv og en høj, muret arkengaff over hoveddøren samt en mindre karnap umiddelbart ved siden af denne. Murværket er tillige kendetegnet ved hjørnernes afslutning med petringer (kvartsten), kraftige murankre, især omkring hoveddøren, hvor disse gerne, som det ses her i stuehuset, er liljeformede. Hertil kommer den for perioden traditionelle anvendelse af murstik, hvor hoveddøren har rundbuet stik og et rundbuet overvindue, mens vinduerne har lige stik. Vinduerne er tillige altid hvidmalede og småtopsprossede. Den kulturhistoriske værdi for gården knytter sig i det ydre tillige til forskellen mellem stuehusets mere pyntelige gadeside og de mere ydmyge avlslænger, hvilket opstiller et logisk og let aflæseligt bygningshierarki. Murværksdetaljer, skorstenspiber, antal og størrelse af vinduer samt den rigt udsmykkede hoveddør er med til at definere stuehusets oprindelige status. Hertil kommer værdien af døren i østgavlen, der er en ligdør, hvilket var et almindeligt træk i datidens huse i Sønderjylland. En ligdør blev oprindeligt kun anvendt til at bære de døde ud igennem. I modsætning til stuehuset fremstår de øvrige længe med staldvinduer, brede revleporte og revledøre og vidner hermed om deres mere praktiske anvendelse.I det indre er hierarkiet mellem længerne tillige aflæseligt grundet materialeholdningen, hvor der er anvendt slidstærke og enkle materialer i udlængerne, mens der i stuerne i langt højere grad er mere forfinede og bearbejdede overflader og bygningsdetaljer. Hertil kommer værdien af den delvis traditionelle plandisponering med forstue, dørns (karnapstuen) og pisel (storstuen) mod syd, modsat køkkenet med den lille kælder mod nord. Den velbevarede kælder afspejler tidligere tiders behov for opbevaring af madvare både mørkt og køligt. Den tøndehvælvede kælders konstruktion tyder på, at den kan stamme fra en tidligere bygning, og det bevarede gulv af mønsterbelagt små pigsten og teglsten samt det ældre kar sørger for, at kælderen fremtræder med høj autenticitet.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig til stuehuset og vestladens vestside, der fremstår velproportionerede med harmoniske facader og tagflader. Stuehuset har et overordnet horisontalt snit, der skyldes proportioneringen og rækken af vinduer. Det horisontale snit brydes på let vis af den smalle arkengaff, hvis liljeformede murankre og pyntelige hoveddør bliver det centrale punkt på facaden. Døren er udført i Louis Seize stil og er i sig selv et elegant arkitektonisk element grundet de kannelerede pilastre på hver dørblad og det sirlige overvindue med bløde bånd. Dørens hængsling på indersiden sørger for dybdevirkning i facaden, der forstærkes af den fremtrædende karnap. Hertil kommer, at de hvidmalede døre og vinduer står i kontrast til murværket, hvis sten varierer fra mørk sintret brun-violet til lys rød og gul afhængig af lertype og brænding. De brændte sten får således murværket til at fremstræde levende med en spændende og varm stoflighed. Bygningens øvrige detaljer er på let vis integreret i murværket og sørger derfor for, at bygningen fremstår enkel og homogen. Disse detaljer ses ved hovedgesimsen, der er udført med rulskifte i små sten og løberskifte i store sten, petringafslutningerne ved alle hjørner, hoveddørens rundbuet stik med slutsten og vederlagssten, de rundestik omkring de mange glug samt arkengaffens murstik langs de skrå tagflader og gavltrekantens markering med et kort gesimsbånd, der har form som en omvendt sparrenkopgesims.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links