Tønder Slotsvandmølle

Tønders borg omtales første gang i 1285, men er sandsynligvis en del ældre. I 1500-tallet blev den tidligere borg ombygget til et renæssanceslottet Tønderhus. Tønderhus blev ikke bygget som en forudsætning for byen; men blev snarere bygget for at beskytte en vigtig allerede eksisterende handel. I 1243 havde byen fået stadsret, og Tønder var derfor den næstældste købstad i hertugdømmet Slesvig efter byen Slesvig.

Borgen blev ombygget fra ca. 1270 til ca. 1523. I starten af 1500-tallet, under Frederik I, ændrede borgen sandsynligvis status til slot, og i den næste lange periode blev borgen ombygget til et renæssanceslot. Den sidste store byggeperiode foregik fra 1574 til hertugens død i 1580. I denne periode lededes byggeriet af den hollandske bygmester Hercules von Oberberg, der gav slottet dets renæssance-præg og forsynede det med det store fremskudte forsvarsanlæg. På et ældre kort fra 1588 ses slottet som et anlæg med voldgrav, vindebro, tårne og svungne renæssancegavle omgivet af et forsvarsanlæg med fremskudte hjørnerondeller. Efter Frederik IV havde overtaget hertugdømmet Slesvig ved inkorporationen i 1721, udarbejdede den slesvigske bygningsinspektør O.J. Müller et forslag til restaurering af det på daværende tidspunkt misligholdte slot. Desværre blev arbejdet aldrig udført, og i 1750 begyndte nedbrydningen af slottet. Kun det ydre porthus blev stående, da dette blev benyttedes til amtets fængsel. Slotsvandmøllen nævnes første gang i 1436, hvor den hørte under borgen og senere renæssanceslottet.

Møllebygningens fundament er i kampesten, som stammer fra det nedbrændte Gråbrødrekloster. Møllen var oprindelig en kornmølle, og foruden mølleriet blev der drevet handel med korn og senere foderstoffer og kunstgødning. Fra 1799 og indtil 1970'erne tilhørte møllen familien Bachmann, derfor kaldtes den også Bachmanns Vandmølle. I 1930'erne leverede møllen elektrisk strøm ved hjælp af et turbineanlæg. Elproduktionen fortsatte frem til 1976, hvor mølleriet ophørte, og bygningerne blev overtaget af Tønder Kommune. I denne forbindelse blev de omkringliggende møllebygninger nedrevet, så kun den fredede vandmølle blev tilbage.

Tønder Slotsvandmølle ligger ved Mølleåen, øst for det tidligere Tønder Borg / Slot. Vandmøllebygningen er to etager høj og opført i grundmur på et fundament af kampesten. Nordgavlen og østsiden er hvidkalket, mens de øvrige to sider fremstår i rød, blank mur. Murene er prydet med en del murankre, der i nordgavlen er udført som årstallet 1598, og de to langsider afsluttes mod taget af en muret gesims. Taget er et heltag af røde vingetegl. I alle sidder findes grønmalede, tofløjede revleluger, dog flest i nordgavlen, hvor de fleste luger er placeret på en række over hinanden og øverst afsluttet med en hejsebum og et lille zinkdækket udhæng i taget. I vestsiden ses flere rundbuede åbninger med grønne revledøre foran, og i murværket ses spor efter tidligere åbninger. I vestsiden sidder tillige et ældre støbejernsvindue. Møllebygningens indre er kendetegnet ved et stort rum med åbent op til kip. Gulvet er støbt, murene hvidkalkede og de fritliggende store bjælker spænder på tværs af rummet. Mellem nyere og ældre spær er lagt et nyere fast undertag af brædder.

Slotsvandmøllens miljømæssige værdi knytter sig til den strategisk velvalgte og fritliggende placering ved åen mellem det tidligere slot og de åbne marker. Placeringen er velvalgt i forhold til mølledriften, og med de relativt uforstyrrede omgivelser domineret af grønne arealer og mølleåens løb, fremtræder Tønder Slotsvandmølle markant i landskabet ved ankomsten til byen fra øst.

I bygningens ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens fremtræden som en middelalderlig bygning, hvilket tydeligt fornemmes ved kampestensfundamentet, de kraftige mure, de mange murankre og det stejle ubrudte tag. Hertil kommer, at bygningens opførelse fastslås af årstallet 1598 på nordgavlen. De mange portåbninger med traditionelle revleporte vidner, sammen med hejsebommen i nordgavlen, om den oprindelige funktion som en tidlig industriel bygning. De mange spor i murværket vidner om endnu flere porte og åbninger og blandt andet på vestsiden mod åen, må det antages, at der tidligere har været et møllehjul, der gennem muren har været forbundet med hjul, aksler og kværne inde i selve møllebygningen. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de enkle overflader, som de kalkede mure og de kraftige tværliggende bjælker, der ligesom det ydre afspejler, at møllen er en af byens ældste industribygninger.

Slotsvandmøllens arkitektoniske værdi relaterer sig i det ydre til den velproportionerede bygnings massive og lukkede fremtræden, hvilket skyldes det ældre murværk, de mindre åbninger med luger foran og de ubrudte tagflader. Udtrykket er tungt og kraftfuldt, og murenes mange fremspring og dybe vinduesnicher er med til at aftegne murens enorme tykkelse, og dermed vidne om den middelalderlige konstruktion.

Læs videre om

• Amtsskriver Jürgensens Hus, Tønder
• Den gamle Latinskole, Tønder
• Østergade 13, Løgumkloster

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen