Den gamle Latinskole
.
Den gamle Latinskole
.

Den gamle Latinskole ligger på Kirkepladsen 7-9 (tidl. Kirkepladsen 11) i Tønder Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Forhusets historie kan spores tilbage til 1609, hvor man begyndte opførelsen af Tønders kommende skole. I 1612 blev forhuset indviet som skole. Forhuset er opbygget af kvadre fra St. Laurentius Kirke, der blev nedbrudt omkring Reformationen og som lå i det nuværende Vestergade 33-35. Ind til begyndelsen af 1800-tallet lagde forhuset lokaler til den såkaldte rektorklasse, der herefter flyttede til nye lokaler i Smedegade 1. Den gamle Latinskole blev herefter brugt som bolig for ansatte ved kirken.

Indskriften på mindepladen på vestgavlen, der blev opsat i 1711, står på latin og oversættes til: Til minde om forgængerne som sørgede for at denne bygning opførtes år 1612 og indviede den til offentlig undervisning i gudelige og humanistiske fag for de fromme, der har indlagt sig fortjeneste over for staten. Efterfølgerne satte denne sten år 1711 efter den sikrede frelse (dvs. efter Kristi Fødsel). Du læser, vær velvillig, og hvis du kan, støt dem af ungdommen, der har gjort sig velfortjente ved iver efter humanistiske studier. I 1921 blev indgangen i sydsidens midterfag nedlagt og i dag sker indgangen fra forstuen i Kirkepladsen 9.

Beskrivelse

Den gamle Latinskole ligger i det nordvestlige hjørne på Kirkepladsen bag Tønder Kristkirke. Bygningen udgør en del af en husrække af bygninger med relation til kirken og fungerer som bolig for ansatte og tidligere ansatte ved Tønder Kristkirke.

Det fem fag lange forhus er grundmuret i to etager. Murene fremstår i rød blankmur opmuret af munkesten i krydsforbandt på en sokkel af granitkvadre med undtagelse af midterfaget på facaden mod Kirkepladsen og facaden mod haven. På gavlen mod vest og ved siden af stueetagens vinduer mod Kirkepladsen ses enkelte granitkvadre som del af muren. Heltaget er hængt med røde teglsten, i rygningen sidder to skorstenspiber med sokkel og krave og i den søndre og nordre tagflade ses henholdsvis et og to nyere tagvinduer. Over vinduerne i stueetagen ses halvandenstens stik over et skifte med undtagelse af de to vestligste fag mod Kirkepladsen, hvor der over vinduerne på første sal ses et enkeltstens stik, og på vestfacaden ses kurvehanksformede blændinger med false af profilsten. Mellem vinduerne på vestfacaden sidder en mindeplade af sandsten. På gadefacaden ses elleve murankre og en vandnæse, der fortsætter på vestfacaden og en del af nordfacaden. Facaden afsluttes af en hovedgesims i form af en savsnitsfrise. På vestgavlen er gavlgesimsen aftrappet. På facaden mod haven sidder seks murankre. På havesiden ses to døråbninger, hvor dørene har glasfyldninger i den øverste del. Vinduerne er trerammede med tværsprosser med undtagelse af et par torammede vinduer ligeledes hvidmalede og med tværsprosser. Vinduerne er hvidmalede. I det indre er den ældre planløsning delvist bevaret med forgang i den østre ende, hvortil der er adgang fra naboejendommen, Kirkepladsen 7-9. I forgangen er der udgang til haven og adgang til to lejligheder, der ligger på hver sin etage. I den nederste lejlighed er bevaret en midterskillevæg med flere rum en suite mod gaden samt køkken og mindre rum mod haven. I den øverste lejlighed deler en bred fordelingsgang, med et niveauspring, lejligheden i to med flere rum på begge sider, køkken og badebadeværelse mod haven. Interiørerne er overvejende præget af traditionelle overflader, herunder ølandsfliser, bræddegulve, bræddelofter med synligt bjælkelag. En del ældre bygningsdetaljer er bevaret så som brede vindueskarme i stueetagen, fyldingsdøre med greb og gerichter samt vinduesdetaljer, herunder profilerede lodposter og anverfere.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Den Gamle Latinskole knytter sig til forhusets placering på Kirkepladsen, der mod øst smukt indpasser sig i husrækken og mod vest afslutter husrækken, hvilket bevirker, at det er med til at fastholde det karakteristiske bybillede. Husrækken på Kirkepladsen 3-9 udgør et centralt led i bebyggelsen omkring pladsen og kirken og sammen med de tre øvrige husrækker om Kristkirken danner disse tilsammen et stemningsfuldt byrum i den centrale del af det ældre Tønder. Bygningen er dermed med til at opretholde et af Tønders ældste og kulturmiljømæssigt set, mest betydningsfulde byrum.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Den Gamle Latinskole er knyttet til forhusets murværk, der afspejler byggemåden i Tønder i årtierne omkring år 1600. I Den Gamle Latinskole ses dette i størrelsen på murstenen, som blev mindre end den, der blev anvendt i slutningen af 1500-tallet, men som blev standard i 1600-tallet. Derudover er det karakteristisk for Tønder, at false og murbånd blev muret af samme type formsten, der har en dyb hulkehl i kantsiden af stenen. I Den gamle Latinskole ses denne type profil for første gang i Tønder, men som sidenhen bliver meget almindelig. Et andet eksempel på ændringerne i byggemåden er de kurvehanksbuede vinduesblændinger, der er karakteristiske for denne periode. Disse forsvinder i det efterfølgende århundrede, hvilket for eksempel kan ses i naboejendommen Kirkepladsen 7-9, hvor der kun er halvandenstensstik over vinduerne. Endvidere understreger vandnæsen den, for renæssancen, karakteristiske, vandrette deling af murfladen.

Hertil kommer, at der er kulturhistorisk værdi knyttet til de manglende granitkvadre i forhusets sokkel i midterfaget, hvilket vidner om, at man tidligere nedlagde husets oprindelige indgang. Forhuset har derudover mange bygningshistoriske detaljer, især gavlen fremstår uregelmæssig med spor efter ombygninger.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Den Gamle Latinskole er i det ydre knyttet til den aflange, velproportionerede bygningskrops form med det røde heltag, herunder især den stort set ubrudte tagflade. Arkitektonisk fremstår forhuset både som en selvstændig bygning og som en del af en arkitektonisk helhed. Hertil kommer, at bygningens udtryk er ærligt med mange spor efter ombygninger og dertil dekorative elementer, så som halvandenstens buestikket over vinduerne, de kurvehanksbuede vinduesblændinger med profilerede false af formsten på vestgavlen, murankrene og den profilerede hovedgesims, der sammen med den røde blankmur og granitkvadrene giver bygningen karakter og understreger dens egenart. Bygningen fremstår tung og afspejler en solid håndværksmæssig tradition.

I det indre er den arkitektoniske værdi knyttet til de enkle snedker- og smedearbejder, der ligeledes vidner om en solid håndværksmæssig tradition og skaber sammenhæng mellem forhusets ydre og indre.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links