Slotsgaden 19, Møgeltønder ligger på Slotsgaden 19 i Tønder Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Huset blev formentlig opført omkring 1765. Dette år fik godsinspektør Georg Wilhardus Fabricius på Trøjborg af grevskabet tilladelse til at opsætte sig en bygning på den øde plads i Slotsgaden mellem kniplingskræmmer Mathias Ebsen og afdøde birkeskriver Jørgen Petersens huse. Huset blev på ni fag. I 1778 blev indretningen beskrevet således: 4 Kackelovne, som ere i den udi Pisselen, den udi Synder Kammeret, og de 2de som staar i Kammerne paa Loftet, 4 Sengestæder foruden det under Trappen…I 1794 bestod ejendommen af ni fag indhus, fire fag stald, otte fag bryggershus, fire fag sønder stald samt et halvtag af brædder.

I 1805 blev ejendommen beskrevet som et grundmuret ni fags stuehus mod nord med stråtag, samt en grundmuret nitten fags stald mod øst med stråtag. I 1812 har stuehuset fået tegltag og kvist, og der er to skorstene samt seks vindovne. I 1824 var stalden reduceret til fire fag, men havde ligeledes fået tegltag. I 1837 var ejendommen udvidet med en fem fags grundmuret syd-nord orienteret bygning med rørtag, som anvendtes til stald og karlekamre. Samt en to fags grundmuret vognremise med tegltag. Vognremisen forsvandt allerede i 1862. I 1862 er der i den øvre etage fire værelser, nemlig to til vester og et til nord og det inderste til øster. Havesidens ét fag brede, murede facadekvist blev tilføjet omkring 1930.

Beskrivelse

Stuehuset, som er et grundmuret forhus i Slotsgades gadelinje, har i skellet mod naboen mod øst, et syv fag langt muret udhus, der i sydenden er sammenbygget med en bredere stald og ladebygning. Det to sidstnævnte bygninger er ikke fredede. På nordsiden af bygningen er en have. Huset er i en etage med en kælder under, herover rejser sig et højt heltag med røde vingetegl, der er halvvalmet på gavlene. I rygningen er to skorstene i blank mur med sokkel og udkragning.Murværket er udført i mørkerøde sten i krydsforbandt med skrabefuge over en profileret, gråmalet sokkel. Langsiderne og gavlen afsluttes under taget af en kraftig gesims i profilerede sten. Gesimsen er ført omkring hushjørnerne uden gesimshoveder. Gadesidens tre fag brede, murede facadekvist med en profileret trægesims langs kvistens skrå tagflader. I kvisttrekanten sidder et trekantet vindue med krydssprosser, og umiddelbart over kvistens to vinduer er et dekoreret frisebrædt af træ. I facaden og gavlene er liljeformede bjælkelagsankre. På havesiden er en muret facadekvist på et fag. Hoveddøren er tofløjet og sidder i en klassicistisk træportal med rombeudsmykkede postamenter, kannellerede pilasterskafter og konsolbåret baldakin. Døren har dobbelte slaglister og i hver fløj fire kvadratiske fyldinger, dekoreret med rosetter. Bag det tredelte overvindue ses den oprindelige, kurvehanksbuede døråbning. Døren er gråmalet med hvide stafferinger. Hoveddøren flankeres af to halve vinduesfag. I stueetagen er vinduerne firerammede med henholdsvis seks og fire ruder i rammerne, og har hvidmalede skodder med dekorativt udskårne lysåbninger. I facadekvisten har de to vinduer fire lige store rammer med fire ruder i hver og i gavlene er vinduerne torammede med otte ruder i hver ramme. I østgavlen er bevaret en gammel, rødmalet revledør, der sidder i et kurvehanksbuet murhul med helstensstik, der har markerede vederlagssten og hvidkalket underside. I havesiden sidder en havedør, der over brystningshøjde er opdelt som stueetagens korspostvinduer.

I det indre er hovedparten af de oprindelige skillevægge bevaret og dermed er den oprindelige planløsning til stede, bortset fra en skillevæg mellem de to stuer i vestenden. Stuerne er karakteriseret ved nyere bræddegulve eller store ølandsfliser i køkken, pudsede vægge og synlige loftsbjælker med gipsplader mellem bjælkerne. Døre og vinduer er fra opførelsen. Dørene er tofyldingsdøre med de egnskarakteristiske, svungne fyldinger og tværramstykker, hængslingen er samtidig og messingkasselåsene med de typiske krykgreb, formet som en hånd med en stav, er ligeledes oprindelige. Der er også en del oprindelige klinkefald. Indfatningerne har kraftigt profil og fodklodser med rosetter. Fra den store forstue, hvor gulvet er et parketgulv, fører en ældre trappe op til overetagen. Heroppe har der allerede tidligt været indrettet rum og den rumstruktur er bevaret. Der er også her en del samtidige tofyldingsdøre med kasselåse og kraftigt profilerede indfatninger bevaret. Lofterne har fritliggende bjælker og gamle loftsbrædder, dog er gulvene af nyere planker. Under de tre midterste fag i mod gaden er der desuden bevaret en oprindelig kælder med et teglgulv. I køkkenet er en indmuret jernkomfur med fliser langs kanten og et gammelt, indbygget skab med sekskantede fyldinger. I køkkenet er tillige den meget velbevarede, oprindelige revledør med klinkefald. Vinduerne er de oprindelige med en rundpost med platte og en del anverfere er bevaret. Tagværket kan være noget nyere og der er isoleret oven på loftsbrædderne. Af nyere tilføjelser er der i den gennemlyste stue i vestenden opført en kamin i røde teglsten.

Miljømæssig værdi

Anlæggelsen af Slotsgaden blev påbegyndt i 1680 på et område, der tidligere havde været en del af den store slotsmark nord for den oprindelige by. Formålet med anlæggelsen af Slotsgaden var primært at skaffe boliger til de funktionærer og håndværkere, som arbejdede på slottet. For at sætte gang i byggeriet i den nye gade indførtes i 1707 en række fordele for ejerne, blandt andet skattefrihed i 10 år, retten til at drive handel, samt et stykke smalt jord mod nord, hvor man kunne dyrke køkkenhave. Sydsiden af Slotsgaden blev først rigtigt bebygget i 1734, hvor man bestemte, at bygningerne på denne side af vejen skulle have tegltage for at mindske brandfare. Tillige blev der anlagt mindre stier mellem nogle af husene for igen at undgå, at ilden kunne sprede sig. Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering i husrækken langs Slotsgade, hvor gadens aksefaste anlæggelse viser bydelens tilknytning til Schackenborg Slot. Hertil kommer gadens to rækker af ensartede huse med karakteristiske karnapper og frontgavle, der sammen med den stynede lindeallé, brostens-belægningen og de sirlige pigstensfortove med vandrender mellem husene, understreger gadens homogene fremtræden og fremstår som et særdeles unikt kulturmiljø. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at alléens træer er placeret således, at de ikke generer bygningernes indgange, kviste, karnapper og indkørsler. Til den miljømæssige værdi hører de to udhuse, der mod øst markerer skellet til naboen.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig til bygningens fremtræden som et købstadspræget 1700-tal hus, der har fået tilføjet dekorative elementer i statelig, klassicistisk stil. Et gennemgående træk for denne bygningstype er den mørkrøde blankmur med skrabefuger og malet sokkel. Den svungne gesims under taget er udført af formsten og taget er teglhængt. Murværket er tillige kendetegnet ved anvendelsen af petringer (kvartsten) og kraftige, liljeformede murankre. Vinduer og skodder er altid hvidmalede. Det er desuden typisk, at en høj, muret frontkvist med rygning i højde med resten af huset, markerer hovedindgangen og understreger symmetrien.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den traditionelle plandisposition med en stor, lys forstue, som giver adgang til stuerne til begge sider og hvor stuerne ligger mod gaden, mens køkken og øvrige rum ligger mod haven. I denne ejendom er der gjort plads til en kvartsvingstrappe, hvorunder der er nedgang til en kælder. Ildstedets plads i køkkenet er stadig aflæselig. I overetagen har der tidligt været indrettet adskillige værelser, og de er stadig bevaret.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens statelige og velproportionerede form med en gennemført symmetri, hvor facadekvistens rygning flugter det temmelig høje tag. Vinduer og skodder danner et lyst bånd hen over det mørkere murværk og den kraftige, hvidmalede trægesims, der kanter facadekvistens trekant er med til at samle de forskellige, dekorative elementer i facaden. Hoveddørens portallignende indramning markerer tydeligt husets midte og indgangsparti.

Arkitekturen er ærlig i sit udtryk ved de enkle materialer, men også løftet af de dekorative detaljer, såsom frisebrædtet med den løbende hund og skoddernes ovale lysåbninger og hoveddørens rosetteprydede fyldinger samt de liljeformede murankre. De hvidmalede vinduer giver en kontrastfuld virkning til murværket, hvis sten varierer fra mørk sintret brun-violet til lys rød, afhængig af brænding. Således har den traditionelle farveholdning en stor værdi for det samlede arkitektoniske udtryk.

I bygningens indre knytter de arkitektoniske værdi sig til den lyse forstue med den store trappe op til overetagen, og de oprindelige tofyldingsdøre med kasselåse og kraftigt profilerede indfatninger. De traditionelle materialer, bræddegulve, stenflisegulve, hvidtede vægge, loftsbjælker og de ældre bræddelofter og en revledør til det fri er en del af de arkitektoniske værdier.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links