Slotsgaden 28, Møgeltønder

Møgeltønder blev grundlagt i oldtiden, men byen voksede først for alvor, da man i middelalderen opførte Møgeltønder Kirke og Møgeltønderhus, der var forgænger for Schackenborg. Tidligere var Møgeltønder større end Tønder, og heraf navnet Møgeltønder, hvor Møgel kommer af mykil, der betyder stor. Inden digerne kom til fungerede den yngre og mindre by, Tønder, sandsynligvis som havneby for Møgeltønder.

Feltherre Hans Schack blev belønnet af Frederik III for sin indsats i svenskekrigene fra 1657-60 ved at få lenet af Riberhus og Møgeltønderhus. Kort efter, i 1661, fik Hans Schack skøde på Møgeltønderhus, der på daværende tidspunkt var i en sørgelig forfatning. I de følgende år frem til 1664 opførte han et nyt slot på ruinerne af det tidligere og da hans søn i 1676 fik oprettet grevskabet Schackenborg, blev det slottets navn. Slotsgaden blev begyndt anlagt i 1680, nord for den oprindelige by, på et område, der tidligere var en del af den store Slotsmark. Formålet med anlæggelsen af Slotsgaden var primært at skaffe boliger til de funktionærer og håndværkere, som arbejdede på slottet. For at sætte gang i byggeriet i den nye gade indførtes i 1707 en række fordele for disse ejere, herunder skattefrihed i 10 år, retten til at drive handel samt et stykke jord mod nord, hvor man kunne dyrke køkkenhave. Den nordre husrække, i Slotsgaden, blev anlagt først, idet man begyndte fra øst, bl.a. med Slotskroen, der var bopæl for slotgartneren. Sydsiden af gaden blev først anlagt i 1734. I samme år blev det bestemt, at bygningerne på denne side af vejen skulle have tegltage for at mindske brandfaren, ligesom der skulle være mindre stier mellem nogle af husene, så ild ikke kunne sprede sig for hurtigt. Slotsgaden 28 blev første gang bebygget i 1700-tallet med et seks fag hus. I 1794 fandtes der foruden forhus, også et kort baghus og en lille lade. I 1805 beskrives forhuset i en brandtaksation som værende grundmuret med stråtag og skorsten. Mod øst beskrives en tre fags grundmuret stald, der ligeledes havde stråtag. I 1812 havde forhuset to skorstene. I 1852 registreres, at staldbygningen er fjernet. I 1861 forårsagede en stor brand, at de østligste huse i Slotsgades nordside stort set brændte ned til grunden, herunder Slotsgaden 28, der ligesom mange af de øvrige bygninger efterfølgende blev genopført på de gamle fundamenter og mure. Den bygning, der blev opført som Slotsgaden 28 i 1861 var en grundmuret bygning med teglhængt tag med en et-fags kvist placeret over hoveddøren, og vest for denne var en rundbuet karnap lige under bygningens gesims. Tidligere fremstod gadesidens murværk med hvide opstrøgede fuger, og alle vinduer var udført med trerudede rammer. I 1909 gennemgik bygningen en større ombygning, der i store træk har givet det udseende, der ses i dag. Blandt andet blev facadekvisten gjort bredere og flyttet hen over karnappen, der ligeledes fik det løgformede tag. Hoveddøren blev tillige flyttet over på den anden side af karnappen, og udskiftet med en tofløjet dør, der fremstod gråmalet med hvide stafferinger. Havedøren blev udført med en rude, hvis opsprosning var lig vinduernes. Døre og vinduer er senere blevet udskiftet igen.

Bygningen ligger på den nordlige side af Slotsgaden i Møgeltønder. Vestgavlen er fritstående, mens østgavlen er bygget sammen med nabobygningen mod øst. Slotsgaden, der er en brostensbelagt lindeallé, indrammes af murede, ensartede, enetagesbygninger og fører op til Schackenborg Slot. Slotsgaden 28 er et grundmuret, syv fag langt længehus, opført i én etage med en bred frontgavl over facadens to midterste fag og herunder en fladbuet karnap. Murene fremstår i mørkerød, blank mur, bordset fra vestgavlen, der er hvidmalet. Bygningen har en smal, gråmalet sokkel og en hvidmalet muret gesims, der er fortsat rundt på vestgavlen. Under gesimsen og i gavlen ses mindre murankre. Bygningen afsluttes af et heltag, hvis tagflader ligesom kvisten er belagt med røde vingetegl, hvoraf gårdsidens tagflade stort set er dækket af egeefeu. Imod haven sidder tre små zinkklædte tagkviste, der har hvidmalede, torammede vinduer samt en nyere skorstenspibe. Facadens fladbuede karnap har muret brystning og herover et vinduesbånd med seks rammer. Karnappen afsluttes af et fladt, rhombeudsmykket gesimsbånd og et grønmalet, løgformet zinktag. Facadegavlen har zinkbeklædte flunker, der afsluttes med et sugfjæl og øverst i gavltrekanten ses en cirkulær glug. Bygningens hoveddør sidder i facaden, og er en nyere, traditionelt udført tofløjet, fyldingsdør med et enkelt overvindue lige under gesimsen. Vinduerne er nyere torammede termovinduer opdelt med sprosser i fire ruder. Alle vinduer er placeret under fladbuede halvstensstik og hvidtede spejle. I havesiden findes en nyere havedør med en stor rude øverst. Alle vinduer og døre er hvidmalede.

I det indre er en delvist ældre grundplan bevaret, med forstue og stuer mod gaden, mens køkken, kamre og badeværelse ligger mod gaden. I tagetagen ligger soveværelser og et badeværelse. De fleste overflader er nyere, men traditionelle, herunder bræddegulve, pudsede vægge og lofter. I forstuen og i den østligste stue ses et bræddeloft mellem synlige bjælker. I køkken og badeværelser er nye elementer og overflader. Af bevarede bygningsdetaljer ses flere ældre fyldingsdøre med eksempelvis bukkehornsbeslag, glug, og klinkefald. I forstuen findes en trappe fra starten af 1900-tallet med drejede balustre.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering i husrækken langs Slotsgade, hvor gadens aksefaste anlæggelse viser bydelens tilknytning til Schackenborg Slot. Hertil kommer gadens to rækker af ensartede huse med karakteristiske karnapper og frontgavle, der sammen med den stynede lindeallé, brostens-belægningen og de sirlige pigstensfortove med vandrender mellem husene, understreger gadens homogene fremtræden og fremstår som et unikt kulturmiljø. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at alléens træer er placeret således, at de ikke generer bygningernes indgange, kviste, karnapper og indkørsler. Det åbne gaderum står i kontrast til den bagvedliggende smalle og lukkede have, der stadig har karakter af den oprindelige nyttehave, der blev anlagt i tæt forbindelse med de åbne marker.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig til de dele af bygningen, der fremtræden med en for byen traditionel byggeskik. Et gennemgående træk for denne bygningstype er facadens fremtræden i mørkerøde, blank sten med murankre og hvidmalet gesims, vinduer og døre samt at bygningen har en facadekvist med rundt glug i kvisten. Bygningen vidner endvidere om arkitekturens udvikling i 1800-tallet, hvor der som forskrifterne bestemte blev lagt tegltage. Hertil kommer, at den brede frontgavl, der er meget større, end de tidligere smalle arkengafer fra 1700-tallet, der ellers er dominerende i gaden, er kendetegnede for klassicismen. Selvom hoveddøren er ny er den dog proportioneret efter klassicismens forskrifter med to fløje og kvadratiske enkle fyldinger. At bygningen er opført i 1860'erne er tillige synligt ved de svagt rundbuede stik over vinduerne, der i anden halvdel af 1800-tallet blev moderne i den historicistiske periode.Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den traditionelle plandisponering, hvor stuerne ligger mod gaden i tæt forbindelse med forstuen, mens køkkenet ligger mod haven. Hertil kommer de ældre forskellige fyldingsdør med gerichter, greb og beslag, der sammen med de synlige loftbjælker de øvrige traditionelle overflader er med til at give en stemningsfuld atmosfære.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens enkle og symmetriske form, hvis facade fremstår senklassicistisk med den brede frontgavl og den rundbuede karnap. At bygningen fremstår med røde, blanke mure og røde næsten ubrudte tagflader har stor betydning for opfattelsen af bygningen som et helstøbt volumen. Det rolige facadeudtryk giver plads til den skævt placerede hoveddør. Arkitekturen er ærlig i sit udtryk ved de få materialer og dekorationer, der begrænser sig til de enkle murdetaljer som de fladbuede stik, gesimsen og det runde glug, som elegant markeres af et rundt stik. Hertil kommer farveholdningen med de hvide vinduer og døre, der får disse til at træde tydeligt frem i de røde mure, hvis sten varierer fra mørk sintret brun-violet til lys rød, afhængig af lertype og brænding. Stenenes changering får murene til at fremstå varme og giver et levende udtryk. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig primært til trappens gelænder med drejede balustre samt til den østlige stues flammerede, bræddebeklædte loft.

Læs videre om

• Maler Gregersens Hus, Møgeltønder, Daler
• Østergade 14, Toftlund
• Østergade 2, Højer

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen