Slotsgaden 7, Møgeltønder

Ejendommen kan i det arkivalske materiale følges tilbage til 1757. Den består i 1794 af ni fag indhus og tre fag lade. I 1805 er det grundmurede stuehus mod nord på ti fag. Det er tretten alen dybt og har stråtag med skorsten. Desuden er der en tre fags grundmuret lade mod øst, der er otte alen dyb og har stråtag. I 1812 har stuehuset to skorstene og to bilæggere, og laden anvendes nu som stald. I oktober 1859 nyvurderes ejendommen efter en ombygning, hvor det fremgår at både det grundmurede stuehus og tilbygningen mod syd med bræddevægge har stråtag.

Slotsgaden 7 er et fritliggende, vinkelformet 1700-tals landhus, der består af et tolv fag langt forhus i gadelinjen med den tre fag lange stald- og ladebygning, tilbygget som et sidehus i østenden af bagsiden.

Huset er grundmuret i en etage og såvel forhus som sidelænge har afvalmet, vandret afskåret stråtag og lyngmønning. I rygningen er tre skorstene med sokkel og udkragning. Der er to tofløjede hoveddøre i facaden, samt en køkkendør i østgavlen og to døre på havesiden. På gadesiden er en facadekvist over hoveddøren og en tresidet karnap til højre for denne. Forhusets vestlige del er indrettet til værksted og butik, der i dag er nedlagt, men fortsat har tre store butiksruder. Facaden og østgavlen er ommuret i midten af 1800-tallet med små mørkrøde sten over en grå murfod. Fugerne er opstreget med hvidtekalk og gadesiden afsluttes af en flad, hvidkalket båndgesims.

Vinduerne mod gaden er alle noget atypisk for Slotsgaden med en pudset og malet ramme omkring. Vinduerne har mod gaden kun én rude i hver ramme, dog er facadekvistens torammede vindue med otte ruder i hver ramme; det samme gælder den murede østgavls vinduer og de syv fag vinduer på havesiden. I den gamle stalddels sidehus er vinduerne mindre, enrammede med fire ruder i hver ramme. Østsiden af sidehuset domineres af store, hvidmalede revleportlåger med ældre båndhængsler. Alle vinduer er hvidmalede og alle døre er rødmalede. I facade og gavl findes endvidere diverse gamle murankre; på facadekvisten er de udformet som dekorative dobbelt-liljeankre og der er forskudsjern ved hoveddøren i facadekvisten. Hoveddøren er den ældste af yderdørene med Louis Seize-fletværk i de nederste fyldinger og et særpræget hulmønster med et cirkelfelt i de øverste fyldinger. Overvinduet har tre sæt krydssprosser. Døren må dateres til sidste halvdel af 1700-tallet. De øvrige døre må stilistisk dateres til perioden omkring år 1900.

Bag hoveddøren, som er forsynet med kraftige bukkehornsbeslag og gammelt låse- og lukketøj, er en gennemgående gang helt om til havesiden. Fra denne forstue er der til venstre adgang til en fire fags stue mod gaden og op til østgavlen. Her ligger også køkkenet med egen indgang. Fra køkkenet er der adgang til et badeværelse og til sidebygningen, som er et uopvarmet værkstedsrum med åbent tagrum.

Fra forstuen er der også nedgang til en lille kælder, som ligger under køkkenet og sidebygningen. I denne kælder sidder en enfyldingsdør, som er identisk med 1663-dørene fra Schackenborg og kan stamme derfra. Døren har nederst to stærkt forkrøppede fyldinger, kantet med pålagte lister, mens den øverste fylding er ottekantet og forsynet med pålagte, trekantede, bosserede hjørner.

Til højre i forstuen er der adgang til dagligstuen, dørns, som karnapstuen mod gaden også kaldes, og til et par rum langs med havefacaden, adskilt af en midtskillevæg. Stuerne mod haven har et par døre med én stor fylding, nogle med et ovalt eller lille, rundt glas i. I vestenden af bygningen, hvor værkstedet/butikken har været, er der et åbent rum, som er gennemgående fra gade til have.

På loftet er der indrettet et værelse i østgavlen og facadekvisten. Væggene heroppe er bræddeskillevægge og her er mange døre fra 1700-tallets sidste halvdel. Trappen op til loftet er en indklædt ligeløbstrappe fra 1800-årene. Tagværket er en blanding af ældre spær og hanebånd, men lægterne er nye og stråene syet.

En stor del af bjælkerne, der overalt er synlige og delvis med synlige, gamle bræddelofter, dog her og der indklædt i nyere plader, har enten fladstaf- eller karnisprofil; enkelte bjælker er uden profilering. Dørene er gennemgående også temmelig gamle, enten enfyldingsdøre, typisk for perioden i midten af 1700-årene, eller tofyldingsdøre med svungne tværramstykker, eller revledøre med rudeformet glas isat. Der er dog også trefyldingsdøre med låseskilte og greb i festlig jugendstil. Vinduerne er af forskellig alder, men mange ganske gamle: hulpostvinduer og andre ældre postetyper. Dog er rammerne mod gadesiden, som nævnt, nyere med én rude i rammerne.

Anlæggelsen af Slotsgaden blev påbegyndt i 1680 på et område, der tidligere havde været en del af den store slotsmark nord for den oprindelige by. Formålet med anlæggelsen af Slotsgaden var primært at skaffe boliger til de funktionærer og håndværkere, som arbejdede på slottet. For at sætte gang i byggeriet i den nye gade indførtes i 1707 en række fordele for ejerne, blandt andet skattefrihed i 10 år, retten til at drive handel, samt et stykke smalt jord mod nord, hvor man kunne dyrke køkkenhave. Sydsiden af Slotsgaden blev først rigtigt bebygget i 1734, hvor man bestemte, at bygningerne på denne side af vejen skulle have tegltage for at mindske brandfare. Tillige blev der anlagt mindre stier mellem nogle af husene for igen at undgå, at ilden kunne sprede sig. Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering i husrækken langs Slotsgade, hvor gadens aksefaste anlæggelse viser bydelens tilknytning til Schackenborg Slot. Hertil kommer gadens to rækker af ensartede huse med karakteristiske karnapper og facadekviste, der sammen med den stynede lindeallé, brostens-belægningen og de sirlige pigstensfortove med vandrender mellem husene, understreger gadens homogene fremtræden og fremstår som et særdeles unikt kulturmiljø. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at alléens træer er placeret således, at de ikke generer bygningernes indgange, kviste, karnapper og indkørsler. Slotsgaden 7 ligger frit i slutningen af Slotsgaden og har god plads omkring bygningen. Sidebygningen afskærmer den bagvedliggende have, der støder op til kirkegården. Husets materialer, proportionering og facadeforløb, indgår – skønt butiksvinduerne i vestenden er et fremmedelement i bybilledet – i en helhed med den øvrige del af bebyggelsen i Slotsgaden.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig til bygningens fremtræden i den traditionelle byggeskik, der er velrepræsenteret i Møgeltønder. Et gennemgående træk for denne bygningstype er murenes fremtræden i mørkerøde mursten med optrukne hvide skrabefuger, malet sokkel og næsten ingen gesims – i dette hus er gesimsen dog markeret som et hvidmalet bånd. Det er desuden typisk, at der er en høj, muret facadekvist over hoveddøren, ligesom karnapper med muret brystning er et yndet træk. Murværket er tillige kendetegnet ved anvendelsen af petringer (kvartsten) ved kvistens hjørner og hoveddørens murhul, kraftige, liljeformede murankre (forskudsjern) nær hoveddøren, der her har et lige stik. Vinduerne er tillige altid hvidmalede.

Indgangspartiet i Slotsgaden 7 er sandsynligvis oprindeligt og ligger i østenden af bygningen, for her har beboelsesdelen af huset altid været. I facadekvistens top er en åben, trekantet glug. Det store tag er uden åbninger, på nær et lille tagvindue i valmen mod vest. Vinduet i facadekvisten har uden post og repeterer måske en tidligere luge på dette sted? I så fald var det stedet, hvor man kunne laste det store loftrum.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den traditionelle plandisponering med gennemgående forstue, hvorfra de er adgang til stuer mod gaden og til værelser mod haven, samt en trappe op til loftsetagen, hvor der er et stort værelse med to vinduer i østgavlen.

Et karakteristisk træk er det, at de gamle, måske oprindelige fyldingsdøre er placeret i stuerne, mens revledørene hører til den mere funktionsbetingede del af bygningen. Den stejle ligeløbstrappe til loftet er formentlig fra ombygningen i midten af 1800-årene.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens enkle, karakteristisk proportionerede form med lave mure og stejlt tag. Murene fremstår endda næsten trykkede under det store tag med vandret afskæring, fordi taget går længere ned end murens overkant. Bygningen har et overordnet horisontalt snit, der dannes dels af proportioneringen og rækken af de taktfaste vinduer. Det horisontale snit brydes af den stejle facadekvist, som sammen med hoveddøren og murankrene bliver et fikspunkt på facaden.

Arkitekturen har et ærligt udtryk med sine enkle materialer og få dekorationer, såsom den trekantede glug i spidsgavlen og de dobbelt-liljeformede murankre. De hvidmalede vinduer giver en kontrastfuld virkning til murværket, hvis sten varierer fra mørk sintret brun-violet til lys rød, afhængig af brænding. Således har den traditionelle og bevarede farveholdning altså en stor værdi for det samlede arkitektoniske udtryk.

I bygningens indre knytter de arkitektoniske værdi sig til de enkle rum og forstuens udstrækning og forløb gennem det dybe hus og de traditionelle materialer, såsom loftsbjælker og de ældre bræddelofter, de særligt gamle en- og tofyldingsdøre, en revledør, samt det store loftrum, der for en stor del er uudnyttet.

Læs videre om

• Liebestempel, Tønder
• Peter Poulsens Gård, Møgeltønder
• Slotsgaden 24, Møgeltønder

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen