Slotsgaden 24, Møgeltønder

Huset brændte ved Slotsgade-branden i september 1861. Det bestod oprindeligt at tre selvstændige boliger, men blev omkring 1812 samlet under en ejer. I 1855 var der på stedet et otte fags grundmuret stuehus mod syd med stråtag og to skorstene. Desuden var der et tofags grundmuret beboelseshus mod øst, der ligeledes var stråtækt. Disse bygninger brændte i 1861, og i stedet opførtes en ni fags grundmuret bygning. Grundmuren var 1½ sten tyk, og der var tegltag. Huset var inddelt i to udlejningsboliger, der hver bestod af to værelser samt fælles køkken og forstue. Der var bræddegulv i de fire værelser og stengulv i køkkenet. Desuden var huset udstyret med otte fag vinduer med store ruder, fem fag med små ruder, to dobbelte og 12 enkelte fyldingsdøre samt otte glatte døre.

Et ottefags, klassicistisk langhus, der ligger frit med facaden langs gaden. Det er opført efter Slotsgadebranden i 1861. Over en lav, sortmalet, let fremspringende sokkel, står de røde teglstensmure i krydsforbandt med lys skrabefuge, foroven afsluttet af en lille retkantet gesims. Herover er heltaget af røde, opskalkede vingetegl, uden åbninger bortset fra et lille firestens-tagvindue – og med to skorstene med sokkel og udkragning i rygningen. Øst- og vestgavl samt havefacade er pudset og hvidkalket. Mod gaden er en karnapudbygning med skrå sider og muret brystning og fladt zinktag. Den tofløjede hoveddør, som er fra opførelsen, har to fyldinger nederst og to ruder øverst, samt dobbelte slagslister. Overvinduet har fem ruder. Døren sidder i en trækarm næsten i flugt med facaden. Vinduerne sidder alle i murhuller med let buet overkant. Vinduerne er torammede med tre ruder i hver ramme og hvidmalede mod gaden og i vestgavlen, men rødmalede mod haven. På havesiden er der to rødmalede havedøre: den ene er fra forstuegangen. Den er helt ny, tofløjet med store ruder øverst, og den anden dør er en ligeledes ny, enfløjet fyldingsdør med seks ruder øverst. På havesiden er i østenden et meget langt vinduesbånd af store ruder, formentlig i stålrammer. Østgavlen er pudset og er forsynet med seks murankre. Her er tre oprindelige vinduer; de to sidder i loftrummet. Vestgavlen, som også er pudset, har en oprindelig, tofløjet luge ind til loftrummet og en række enkle murankre i bjælkelags- og hanebåndshøjde, ligesom østgavlen.

I det indre er bygningen disponeret med en gennemgående forstuegang, hvor der mod gaden til højre er en karnapstue og en tofagsstue i gavlen, mens køkken og spisekammer, samt yderligere et kammer ligger mod haven. Til venstre for forstuegangen er en stue, som op mod østgavlen spænder over hele husets dybde. Fra forstuegangen fører en stejl ligeløbstrappe op til tagrummet, der anvendes til opbevaring. Stuer og værelser har fritliggende bjælker med puds- eller pladelofter imellem, tapetserede vægge og ældre bræddegulve; enkelte lofter har dog fået opsat nyere fyrretræslistelofter. Køkkenet er stort med en kogeø midtpå, men har også bevaret et funktionsdygtigt brændekomfur tilsluttet skorstenen, et indbygget hjørneskab og et bræddeafdelt spisekammer. De fleste indvendige døre er tofyldingsdøre med den egnskarakteristiske svungne tværramstykker og tilhørende fyldingsspejle, som må betegnes som senbarokke. Indfatningerne er enkle, men måske fra opførelsen i 1861. Vinduerne synes at være fra opførelsen, enkle poste med en lille platte midtpå og forsynet med forsatsrammer. Tagværket kunne ikke besigtiges, men ejer oplyser, at det er fornyet.

Anlæggelsen af Slotsgaden blev påbegyndt i 1680 på et område, der tidligere havde været en del af den store slotsmark nord for den oprindelige by. Formålet med anlæggelsen af Slotsgaden var primært at skaffe boliger til de funktionærer og håndværkere, som arbejdede på slottet. For at sætte gang i byggeriet i den nye gade indførtes i 1707 en række fordele for ejerne, blandt andet skattefrihed i 10 år, retten til at drive handel, samt et stykke smalt jord mod nord, hvor man kunne dyrke køkkenhave. Sydsiden af Slotsgaden blev først rigtigt bebygget i 1734, hvor man bestemte, at bygningerne på denne side af vejen skulle have tegltage for at mindske brandfare. Tillige blev der anlagt mindre stier mellem nogle af husene for igen at undgå, at ilden kunne sprede sig. Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens fritliggende placering i Slotsgade, hvor gadens aksefaste anlæggelse viser bydelens tilknytning til Schackenborg Slot. Hertil kommer gadens to rækker af ensartede huse med karakteristiske karnapper, der sammen med den stynede lindeallé, brostensbelægningen og de sirlige pigstensfortove med vandrender mellem husene, understreger gadens homogene fremtræden og fremstår som et særdeles unikt kulturmiljø. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at alléens træer er placeret således, at de ikke generer bygningernes indgange, kviste, karnapper og indkørsler.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig til bygningens fremtræden i en nedtonet klassicistisk byggestil. Et gennemgående træk for denne bygningstype er blankmurenes mørkerøde krydsskifter med optrukne hvide skrabefuger, malet sokkel og en behersket gesims. Slotsgade 24 har gentaget trækket med karnappen fra huse i Slotsgaden, som er hundrede år ældre. Bygningens størrelse og to skorstene er med til at fortælle om, at huset engang indeholdt to boliger. Indgangspartiet i Slotsgaden 24 er fra opførelsen. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den traditionelle plandisponering med en aflang forstue, som går ud til havesiden, og hvor stuerne ligger mod gaden, mens køkkenet og sovekammeret ligger mod haven. Den karakteristiske opdeling understøttes ved de indvendige døres udformning, som måske stammer fra det tidligere hus på grunden, som brændte i 1861. Gulvet i forstuen af tegl på fladen er næppe oprindeligt, men det erstatter nok et tidligere stengulv. Ildstedets plads i køkkenet er stadig aflæselig og i brug, og den stejle ligeløbstrappe til loftet er formentlig også fra opførelsen.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens enkle, gedigne form og gode proportioner. Bygningen har et overordnet horisontalt snit, der dannes dels af proportioneringen og de taktfast placerede vinduer. Det horisontale snit brydes af den farverige indgangsdør, som bliver et fikspunkt på facaden. Arkitekturen har et ærligt og enkelt udtryk i kraft af murværket, der fremstår med en stor stoflighed og spil i stenenes nuancer. I bygningens indre knytter de arkitektoniske værdier sig til de enkle rum samt forstuens udstrækning og forløb gennem det dybe hus. De traditionelle materialer, teglgulve, bræddegulve, loftsbjælker og særligt de gamle, senbarokke tofyldingsdøre er en væsentlig del af de arkitektoniske værdier.

Læs videre om

• Liebestempel, Tønder
• Smedegade 2, Tønder
• Spikergade 12, Tønder

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen