Slotsgaden 6 A, Møgeltønder

Slotsgade 6A og 6B har i en periode været adskilt, men har oprindeligt været en enhed. I dag er de atter delt matrikulært.

Skrædder Niels Nielsen, der har tjent på Schackenborg, får 1737 fæstebrev på byggegrunden, hvor han med det første skal opføre en skikelig Bygning. I 1794 består ejendommen af elleve fag indhus og fire fag stald og lade. Stuehuset har i 1812 to skorstene og tre bilæggere. Ejendommen fremstår i 1824 som et elleve fags grundmuret stuehus, der er øst-vest orienteret, og har stråtag og to skorstene. En stald på tre fag mod øst er opført af samme materialer.

Huset er et syv fag langt, 1700-tals vestslesvigsk landhus, der ligger med facaden i gadelinjen. Huset udgør de syv vestligste fag af et oprindeligt tolv fag langt stuehus fra omkring 1737, men dette hus symmetriske opbygning er desværre gået tabt ved udmatrikuleringen af nr. 6B. Passagen mellem Slotsgade 6B og 4 er lukket med et hvidmalet plankeværk. Huset er grundmuret i en etage med kælder under den vestre del og har et stråtækt, vandret afskåret heltag med lyngmønning, der er afvalmet over vestgavlen. I kippen er en blokformet skorsten med sokkel. Der er en tofags facadekvist over gadesidens hoveddør og en etfags facadekvist over døren i gårdsiden. Stuehusets murværk er i mørkrøde sten med skrabefuge over en tjæret murfod. Gadesiden og vestgavlen har hvid fugeopstregning, mens husets gårdside er hvidkalket. Langsiderne afsluttes under taget uden gesims, men i vestgavlen ses en rem en halv sten inde. Gadesidens vinduer stammer fra en ombygning i midten af 1800-tallet, men spor i vinduespillerne antyder de tidligere vinduers placering. Hoveddøren mod gaden har et overvindue med radiære sprosser og sidder i et kurvehankbuet helstensstik, flankeret af to enrammede vinduer. Disse små vinduer har, ligesom de to vinduer i kvistens overetage et profileret prydskifte et såkaldt øjenbryn – over stikket. Det ses tydeligt, at de to eksisterende vinduer i kvistens overetage er placeret i muråbninger, der har været betydeligt større. Gårdsidens smalle og stejle frontkvist over den kurvehanksbuede halvdør har øverst en åben oval glug og herunder et torammet vindue. Vinduerne på gårdsiden er blandede, nyere helrudevinduer. Her er tillige en nyere, støbt kældertrappe. Der er yderligere tre nyere grundmurede, industrielt prægede bygninger på grunden. Der har efter ejers oplysninger i nyere tid været slagtervirksomhed på stedet. Bag hoveddøren, som er en tofløjet fyldingsdør, hængslet med anslag på indersiden af muren, med pyntegitre for ruderne i de øverste fyldinger, er en lys forstue, takket være de to enrammede vinduer på siderne af hoveddøren. Gulvet er lagt med gule tegl på kant. Herfra er der gennem midtskillevæggen adgang til forstuegangen fra gården. Også her er der et teglgulv, men af røde tegl, lagt på kant. Herfra er der opgang til loftet ad en gammel, stejl, indklædt trætrappe. Mod gaden er der to stuer med nyere plankegulve, og mod gården er toilet op mod naboen og til den modsatte side, køkken og et tre fags kammer også med nyere plankegulve. I køkkenet er det oprindelige køkkenildsteds vange bevaret. Lofterne er overalt med synlige, oprindelige bjælker med fladstaf på kanterne, nogle gamle bjælkelofter, væggene er pudsede. Dørene er tofyldingsdøre fra slutningen af 1700-årene, men også enkelte døre fra tiden omkring år 1900. Revlehalvdøren mod gården er nyere, men udført traditionelt. Vinduerne mod gården er nyere og i en udførelse og proportionering, der ikke er traditionel.

På loftet er der indrettet værelser, blandt andet i den store facadekvist med bemalede (ådrede) bræddeskillevægge og en enkelt enfyldingsdør fra slutningen af 1700-årene. Gulvene heroppe er brede, gamle, bemalede gulvbrædder. Kælderen er dels med hvidtet bjælkeloft, i nogle af rummene har der været pudsede lofter, men nu står forskallingsbrædderne synlige. Væggene er pudset med cement og der er støbte betongulve med diverse opbygninger til den tidligere erhvervsanvendelse. Langs den støbte trappe ned til kælderen er et moderne værn af stål.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering i husrækken langs Slotsgade, hvor gadens aksefaste anlæggelse viser bydelens tilknytning til Schackenborg Slot. Hertil kommer gadens to rækker af ensartede huse med karakteristiske karnapper og frontgavle, der sammen med den stynede lindeallé, brostens-belægningen og de sirlige pigstensfortove med vandrender mellem husene, understreger gadens homogene fremtræden og fremstår som et særdeles unikt kulturmiljø. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at alléens træer er placeret således, at de ikke generer bygningernes indgange, kviste, karnapper og indkørsler. Til den miljømæssige værdi hører det hvidmalede plankeværk, der mod vest binder bygningen sammen med nabobygningen og dermed understreger gadens sammenhængende forløb. Det åbne gaderum står i kontrast til den bagvedliggende smalle have, der er præget af nyere, høje bygninger, der har industrielt præg.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig til bygningens fremtræden i traditionel, vestslesvigsk byggeskik, der er velrepræsenteret i Møgeltønder. Et gennemgående træk for denne bygningstype er murenes fremtræden i mørkerøde sten med optrukne hvide skrabefuger, malet sokkel og næsten ingen gesims. Det er desuden typisk, at bygningerne, som i Slotsgaden 6A, har en høj, muret facadekvist over hoveddøren. Murværk er tillige kendetegnet ved anvendelsen af petringer (kvartsten), kraftige, liljeformede murankre (forskudsjern), især ved hoveddøren, der ligeledes traditionelt har kurvehanksbuet stik, mens vinduerne har lige stik. Vinduerne er tillige altid hvidmalede. Indgangspartiets placering i Slotsgaden 6A er sandsynligvis oprindeligt og har markeret bygningens oprindelige akse, da bygningen havde en ejer. Det kurvehanksbuede stik springer fra et muret anslag på to skifter. De store, fladbuede stik i facadekvisten må have spændt over to store lugeåbninger og i kvistens top er en åben, oval glug. Disse træk må høre til den oprindelige udformning og funktion og vidner om, at der engang måske var luger her, hvorfra man kunne laste det store loftrum.

På havesiden kan der indvendigt umiddelbart til højre for revledøren ses et skråbånd fra en tagbærende stolpekonstruktion, hvor stolpen er skjult i skillevæggen.I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den traditionelle plandisponering med en stor, lys forstue, som står i forbindelse med en smallere forstue mod gården og hvor stuerne ligger mod gaden, mens køkken og øvrige rum ligger mod gården/haven. Den karakteristiske opdeling understøttes ved dørenes udformning, hvor de gamle, måske oprindelige tofyldingsdøre er placeret i stuerne, mens revledørene hører til den mere funktionsbetingede del af bygningen. Gulvene i forstuerne af tegl på kant er næppe oprindelige, men må alligevel have en vis alder – det viser slidsporene. Ildstedets plads i køkkenet er stadig aflæselig og en stejl ligeløbstrappe til loftet er formentlig også fra midten af 1800-tallet eller ældre.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens enkle, karakteristisk proportionerede form med lave mure og stejlt tag. Murene fremstår endda næsten trykkede under det store tag, som skygger for murenes overkant. Bygningen har et overordnet horisontalt snit, der dannes dels af proportioneringen og de taktfaste vinduer. Det horisontale snit brydes af den store facadekvist, hvor den sammen med hoveddøren og murankrene bliver et fikspunkt på facaden. Arkitekturen er ærlig i sit udtryk ved de enkle materialer og dekorationer såsom prydskifterne, de to skifter, der følger facadekvistens kant mod taget, den ovale glug og de liljeformede murankre. De hvidmalede vinduer giver en kontrastful virkning til murværket, hvis sten varierer fra mørk sintret brun-violet til lys rød, afhængig af brænding. Således har den traditionelle og bevarede farveholdning altså en stor værdi for det samlede arkitektoniske udtryk. I bygningens indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de enkle rum og forstuens udstrækning og forløb gennem det dybe hus. De traditionelle materialer, teglgulv, bræddegulv, hvidtede vægge, loftsbjælker og de ældre bræddelofter, de særligt gamle tofyldingsdøre, en revledør, samt det store loftrum, der for en stor del er uudnyttet.

Læs videre om

• Kirkepladsen 7-9, Tønder
• Porthuset, Tønder Museum
• Stagebjergvej 30, Rømø

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen