Stagebjergvej 30, Rømø

I 1800-tallet blev mursten mere almindelige, og på Rømø var man, som i resten af den sydvestlige del af Sønderjylland, meget hurtig til at anvende grundmur, grundet den store mangel på træ samt påvirkningen fra Tyskland. Sten og fliser blev ofte importeret fra Tyskland og Holland, men blev også fremstillet i byer langs den jyske vestkyst, mens kalk til mørtel blev fremstillet på Rømø af muslingeskaller, der gav en særlig stærk mørtel, men da denne industri i starten af 1900-tallet flyttede til de større byer på fastlandet faldt befolkningstallet på Rømø, og mange huse kom herefter til at stå tomme. Det blev derfor almindelig skik at man, når man manglede bygningsdele, hentede disse fra de forladte huse. Dette betyder, at det i dag er svært at se om de enkelte bygningsdele som eksempelvis vinduer, døre og paneler oprindeligt stammer fra det pågældende hus eller om de tidligere har siddet et andet sted. Umiddelbart efter Genforeningen i 1920 begyndte den danske stat at opkøbe arealer på Rømø, da man ønskede at anlægge plantager for dels at begrænse sandflugten, der havde været en trussel på øen gennem århundreder og dels for at skabe læ for øens landsbrugsarealer. Man ønskede ligeledes at skabe arbejdspladser på øen og samtidig skaffe brændsel til øens befolkning. I 1923-1933 blev plantagerne Kirkeby, Tvismark og Vråby anlagt.

Stagebjergvej 30 er formentlig fra begyndelsen af 1700-tallet, muligvis endnu ældre og var oprindelig opført i bindingsværk. Grundet bindingsværkets lidt særlige konstruktion, hvor knægtene, der afstivede mellem stolperne og bjælkerne, var bladet ind i stedet, som sædvane tappet sammen, antages det at huset kan være en af de ældst bevarede. Bygningen er formentlig grundmuret i 1781. Alkoven lå tidligere i bygningens nordlige del, men blev formentlig flyttet i 1948 til sin nuværende placering, hvor også framgulvet blev flyttet et fag mod øst. Stalden og lo blev inddraget til stue i 1968. Sidelænge er opført i 1979 og garagen i 1965. Aksel Skov har restaureret forhuset i 1970'erne. Bygningen var en overgang i slutningen af 1980'erne til midt 1990'erne kalket rød. Maleren Niels Petersen Bekker har ejet og boet i huset og de mange bemalinger i forskellige mønstre og farver er formentlig hans fortjeneste.

Stagebjergvej 30 ligger på Rømø, øst for Vrå plantage, omkranset af græsmarker mod nord og høje træer mod øst og vest. På bygningens nordside i den vestlige ende er en nyere sidebygning sammenbygget med den fredede bygning. En nyere garagebygning ses øst for bygningen. Hverken sidebygning eller garage er omfattet af fredningen.Bygningen er et enetages, grundmuret og hvidkalket længehus, afsluttet af et halvvalmet stråtag med mønning af tørv og i rygningen ses en muret skorstenspibe. Mod syd former stråtaget sig over hoveddøren i en runding, en type man lokalt kalder en arkengaff. På begge gavle ses murede gesimser, der er hvidmalede. Hoveddøren eller framgulvsdøren, som den kaldes lokalt, er en ældre, grønmalet fyldingsdør med ruder i den øverste del og hvidmalede detaljer. Omkring døren er en gråmalet indfatning, vederlagssten og murankre. På nordsiden findes en nyere, grøn- og hvidmalet dør med ruder i den øverste del. I vestgavlen er en nyere havedør med en grønmalet bræddedør foran og i østgavlen ses en ældre grønmalet luge. Vinduerne er nyere, traditionelt udførte, torammede med seks ruder i hver ramme. Den faste ramme er grønmalet og de gående hvidmalede I østgavlen har vinduerne hvidmalede bryn.

På nordsiden og i østgavlen ses påmalede vinduer, samt murankre udført som årstallet 1781.I det indre er delvist bevaret en ældre grundplan med forstue og stuer, der i dele af Sønderjylland kaldes dørns, mod syd samt køkken og vinterstue mod nord. I forstuen, som lokalt også kaldes framgulv, ses bagsiden af en ældre alkove, der dog er gjort smallere for at gøre plads til en gennemgang. Bygningen har tidligere været opdelt med bolig i den østlige del og stald og lo i den vestlige, hvor der i dag er indrettet stue og en gennemgang til den nyere sidebygning. I denne del er der åbent til kip. Der er bevaret mange ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddelofter med synlige bjælker, bemalede bræddeskillevægge, samt ældre og oprindelige revle- og fyldingsdøre med smede dørgreb og ældre låsetøj, herunder klinkefald. Fyldingsdørene er dekorerede med bemalede i stærke farver. Desuden vægfliser samt indbyggede skabe. I køkkenet og i den tidligere stalddel findes nyere røde klinkegulv.

Den miljømæssige værdi for Stagebjergvej 30 knytter sig til den nære placering ved Vråby Plantage, der består af sandede bakker beplantet med fyrretræer imellem åbne hedearealer og små moser. Plantagen er anlagt på et gammelt klitområde, og man fornemmer således Rømøs naturlige topografi omkring bygningen. Hele området, med bebyggelse og plantage, fremstår som et unikt kulturlandskab på Rømø. Hertil kommer værdien af det hvidmalede stakit i forlængelse af vestgavlen, der er en typisk løsning på Rømø.

Den kulturhistoriske værdi for Stagebjergvej 30 knytter sig i det ydre til bygningens fremtræden som et typisk, grundmuret Rømø-hus, der er orienteret i længderetningen øst-vest. Et gennemgående træk for denne bygningstype er det halvalmede stråtag med mønning af tørv, skorstenen med sokkel og krage samt gesimsen, der følger taget på gavlen. Tillige vidner lugen og det ubrudte tag om hvordan man førhen forkede hø ind på loftet. Den tættere vinduessætning i den østlige del, vidner om at bygningen før var opdelt i en beboelsesdel og en stalddel, hvor man havde et mindre dyrehold. I midten af 1800-tallet blev det moderne på Rømø at udsmykke framgulvsdøren med stor detaljerigdom. Tidligere havde man kun markeret indgangen med en mindre bue i tagskægget. I Stagebjergvej 30 fornemmer man næsten denne overgangsperiode, hvor man stadig udførte buen, men dog også gjorde mere ud af selve dørens detaljering. Hertil kommer murankrene i smedejern, der vidner om årstallet for grundmuringen. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens bevarede dele af den typiske, ældre Rømø planløsning, hvor der mod syd er framgulv med adgang til både sønderdørns og stald, hvor revledøren er bevaret så man stadig kan aflæse den tidligere opdeling. Inde i den tidligere stald er tillige en mere spartansk materialeholdning samt åbent i hele loftshøjden. Placeringen af køkken og nordre dørns mod nord er ligeledes traditionelt for et Rømø-hus. I sønderdørns findes et velbevaret interiør med mange ældre bygningsdetaljer, herunder alkoven med et lille indbygget brændevinsskab, ældre bemalede døre og bræddevægge samt fliser. En barokdør er profileret med en flad platstaf. Ligeledes er et velbevaret interiør i piselen og nordre dørns med bemalede bræddevægge, fliser og ældre bemalede døre. I køkkenet desuden et ældre, bemalet og indbygget skab. Kulturhistorien knytter sig særligt til fliserne, da de er et helt særligt træk for øer med søfart som et af de større erhverv, hvor sømændene på deres mange rejser tog fliserne med hjem.

Længst mod øst ses den lille ekstra stue, piselen eller æ køne dørns, der førhen blev brugt som sommerstue eller til opbevaring af skabe og kister, da denne stue ikke ligger i direkte forbindelse med skorstenen og derfor ikke blev opvarmet. Stuen blev også kaldt ligstue. I ligstuen havde man en dør i gavlen, eller man slog hul i muren, hvorigennem man bar den afdøde ud. Efterfølgende blev hullet muret til igen og et motiv af et vindue blev malet på.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens enkle, fritstående og velproportionerede form med lave mure og stejlt tag, der med en bølgende kurve former sig omkring arkengaffen. Placeringen af vinduernes overkant i gesimsen underbygger fornemmelsen af de lave mure og det dominerende tag.Arkitekturen er ærlig i sit udtryk ved de enkle materialer og få dekorationer, der er integreret og begrænser sig til bygningselementer som vinduer, døre og skorstenspiben. Særligt vinduernes farvesætning, dørens stafferinger og den hvidkalkede skorstenspibe, giver en skarp med enkel kontrastvirkning, der træder frem på lang afstand. Den enkle, men markante farveholdning har således stor betydning for det arkitektoniske udtryk. I det indre relaterer den arkitektoniske værdi sig til de mange detaljer i træ, der tildeler rummene en varm og rolig atmosfære. Selvom materialet er det samme på gulve, skillevægge og lofter er de elegant adskilt grundet variationen i træets udformning og efterfølgende kontrastfulde bemalinger med stærke farver. Tillige tillægges stor arkitektonisk værdi til udformningen af snedkerdetaljerne, herunder fyldingerne på både paneler, døre og skabslåger og alkovedøre. Denne afbalancerede stil i det ydre som det indre udmærker sig ved en høj håndværksmæssig kvalitet, hvilket har stor betydning for den samlede arkitektoniske værdi.

Læs videre om

• Richtsens Hus, Digegrevens Hus, Tønder
• Store Apotek, Tønder
• Åsgård, Sønder Skast

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen