Faktaboks

Didrick Gercken
Født
1692
Død
1748
Titel
Billedhugger
Virkested
Danmark

Biografi

Didrick Gercken hører til en af de mest produktive billedhuggere i første halvdel af 1700-tallet. De fleste af hans arbejder er bygningsdekorationer og bygningsinventar. Han arbejdede oftest efter andres tegninger, og hans hovedværk, Frederiks IVs og dronning Louises sarkofager i Roskilde Domkirke, er udført efter Thuras anvisninger. Selv om G. ikke var en selvstændig og banebrydende kunstner, var han en fremragende tekniker og håndværker, og hans arbejder er oftest af meget høj kvalitet. I litteraturen forveksles han af og til med sin fætter Andreas Gercken d.y.

Genealogi

Gercken, Didrick (Didrik, Diederich), 1692-1748, billedhugger. Døbt 27.12.1692 i Bremen, begr. 10.6.1748 i Kbh. (Tysk reformerte Kgrd.). Forældre: Stenhugger Wöltje G. og Gesche Jünglings. ~26.8.1721 i Kbh. med Margrethe Eleonora Wilcken, begr. 26.8.1740 smst.

Uddannelse

Formentlig udd. hos sin farbror Andreas G.

Videre læsning

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links