Diernæs Hospital ligger på Mosetoften 3 i Faaborg-Midtfyn Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Diernæs Hospital blev eftersigende opført i 1786 og hørte oprindeligt under herregården Holstenshus. Dog er der kilder, som oplyser at det var Diderik Schults enke Ermegaard Sophie Gabel, der i starten af 1700-tallet stiftede Diernæs Hospital. Diernæs Hospital var et af i alt seks planlagte hospitaler i Holstenshus godsområde.

Hospitalet fungerede som bolig til de fattigste. Fattigforsørgelse på landet var indtil begyndelsen af 1800-tallet næsten udelukkende finansieret ved privat velgørenhed. I 1790 fandtes der godsoprettede hospitaler i 60 % af de fynske sogne.

Oprindeligt var Diernæs Hospital indrettet til otte små lejligheder på ca. 13 m2, der indvendigt havde bindingsværksskillevægge og jordstampede gulve. Oprindeligt var der en dør i sydgavlen, tilsvarende nordgavlens.

Tidligere lå der en tilsvarende bygning syd for den bevarede hospitalsbygning, men denne er senere fjernet.

Beskrivelse

Diernæs Hospital ligger nord for Diernæs Kirke i udkanten af landsbyen Diernæs uden for Faaborg, hvor markerne støder helt op til bygningens have mod øst.

Diernæs Hospital er en énetages kampestensbygning hvor murkalken mellem stenene er hvidkalket. Bygningen står på en kampestenssokkel og murene afsluttes af en muret gesims og et stort helvalmet tag, der er tækket med strå og har mønning med kragetræer. I rygningen ses to store hvide skorstenspiber med krave og i hver gavl er en mindre stråtagskvist lige over tagskæget. Kvistene har stråtækkede heltage tillige med mønning og kragetræer. I den sydlige kvist er et trekantet vindue samt herunder sorttjærede brædder, mens der i den nordlige kvist er et torammet vindue. Midt for i både facaden, havesiden og den nordlige gavl ses en dør. Hoveddøren i facaden og døren i nordgavlen er ældre, todelte revledøre med ældre beslag, hængsler og låsetøj, mens døren i havesiden er en nyere glasdør. Bygningens vinduer er torammede med småtopsprossede ruder, og over alle vinduer ses en sorttjæret smal vinduesoverlægger. Både døre og vinduer er malet røde.

Diernæs Hospital er indrettet til én bolig, hvor den oprindelige grundplan er delvist bevaret, hvilket ses af de små rum og den overordnede symmetri henover midten af bygningen. Der er bevaret to forstuer, en mod vest ved facadens hoveddør og en ved den nordlige indgang hvor der tillige er et traditionelt forrammekøkken og et nyere badeværelse. Mod syd er indrettet mindre værelser og stuer omkring en større stue mod haven. Overfladerne er delvist ældre, delvist nyere men udført på traditionel vis; herunder bræddegulve, teglstensgulv, pudsede vægge, hvoraf enkelte er de oprindelige bindingsværksskillevægge samt bræddelofter mellem synlige bjælker. Hertil kommer, at der er flere ældre døre bevaret med greb, beslag og hængsler. En nyere trappe fører op til tagetagen, som er delvist udnyttet med et lille værelse mod haven og et mod den østlige gavl, mens det øvrige tagrum er uudnyttet.

Miljømæssig værdi

Diernæs Hospitals miljømæssige værdi knytter sig til dens nære placering til Kirken, landsbyen og herregården Holstenshus mod øst, der tilsammen styrker fortællingen om det tidligere så almindelige tætte samspil mellem kirken, de fattige og herremanden. I det store perspektiv, indgår Diernæs Hospital endvidere i en række af små landsbyhospitaler i kampesten, alle fra 1700-tallet, som ligger omkring Faaborg, herunder Svanninge Hospital og Katterød Hospital, sidstnævnte var tillige under Holstenshus Gods, men er nu flyttet til den Fynske landsby.

Den nære miljømæssige værdi knytter sig til den bevarede pigstenshavegang fra gaden til facadens hoveddør, der sammen med et lavt flettet pilehegn mod vejen opretholder en idyllisk ramme omkring den velbevarede bygning.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Diernæs Hospital relaterer sig til bygningens fremtræden og materialeholdning med tykke, grundmurede kampestensydermure under det stejle, stråtag med mønning og kragetræer. Den solide byggeskik, der er kendt fra hospitalsbyggeriet fra denne periode, er formentlig valgt for at sikre, at hospitalet kunne holde i mange år uden at kræve megen vedligeholdelse. Kampestensbyggeriet var desuden mindre brandfarligt end det traditionelle bindingsværk, og da der var mange brande på Holstenshus gårde i årene, før hospitalet blev bygget, har dette formentlig været en vigtig faktor.

I det indre relaterer den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den oprindelige symmetriske planløsning, der understreger bygningens oprindelige funktion som hospital, hvor de svage og fattige, der havde arbejdet på herregården kunne bo i små beskedne lejligheder. At det tidligere var hele otte boliger aflæses i planløsningen, hvor der i dag er bevaret to, af de oprindeligt fire små forstuer, der hver gav adgang til to lejligheder. Hertil kommer de bevarede åbne ildsteder omkring de to store skorstene, da disse underbygger fortællingen om de tidligere mange boliger, der hver har haft et ildsted. Endvidere sørger den traditionelle materialeholdning sammen med bygningsdetaljer, såsom døre med ældre beslag, hængsler og låse samt fritliggende bjælker, at bygningen fremstår med en høj autenticitet, der afspejler opførelsen i 1700-tallet.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig til den enkle og klart definerede bygningskrop med helvalmet tag og en hel igennem unikke stoflighed, der sørger for, at bygningen fremstår homogen og velproportioneret. Kampestensmurene optræder solide og tunge, med de få vinduesåbninger, mod det stråtækkede ubrudte tag, hvis svaj over de helvalmede gavle og det vandret afskåret tagskæg fremstår elegant. Hertil kommer den gennemførte symmetri, som skyldes døre, vinduer og skorstenenes placering. Bygningens enkelhed nuanceres af murerenes rige variation i stenstørrelser og farve. Da der er anvendt rå sten, hvor stenenes naturlige buede flader ikke er hugget eller kløvet gør, at mørtelen mellem stenene er ret stor og varierende, hvilket giver et markant og levende udtryk. Placeringen af vinduer og døre lige under tagskægget understøtter fornemmelsen af de trykkede mure under det store tag. Vinduerne markeres endvidere af de sorttjærede overlægger, der giver ekstra karakter til hele bygningen. At døre og vinduer er malet røde har tillige stor betydning for den dramatiske kontrastvirkning, og da vinduernes karme og rammer er holdt i to forskellige nuancer af rød får disse en ekstra finesse til det ellers meget enkle arkitektoniske udtryk, hvor pyntelige detaljer underlægges et yderst pragmatisk regelsæt.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links