Mads Rasmussens Gård
.
Mads Rasmussens Gård
.
Mads Rasmussens Gård
.
Mads Rasmussens Gård
.
Mads Rasmussens Gård
.
Mads Rasmussens Gård
.
Mads Rasmussens Gård
.
Mads Rasmussens Gård
.
Mads Rasmussens Gård
.
Mads Rasmussens Gård
.
Mads Rasmussens Gård
.
Mads Rasmussens Gård
.
Mads Rasmussens Gård
.
Mads Rasmussens Gård
.
Mads Rasmussens Gård
.
Mads Rasmussens Gård
.

Mads Rasmussens Gård ligger på Østergade 45 og 45 E i Faaborg-Midtfyn Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Det senklassicistiske forhus er opført af murermester Hans Jørgen Lang den yngre. Det fremgår af arkivalierne, at han fra 1842 havde planer om at opføre et forhus, først af mere beskedne dimensioner med bindingsværksbagside, for endelig i 1844 at opføre den nuværende mere statelige bygning i to grundmurede etager. Desuden fik huset en høj kælderetage under hele bygningen. I Konservesgården, som ejendommen også kaldes, begyndte Faaborg Museum 1910 i Mads Rasmussens lejlighed på 1. sal. Lejligheden med den fine beliggenhed, blev i 1985 indrettet til udstillingslokaler for Faaborg Museum, Faaborg Kunstforening og Pakhuset.

Syd for porten blev der i 1913 indrettet butik i kælderen. Baghuset i bindingsværk opførtes i 1760'erne for kancelliråd og borgmester Mölmark som en enetages staldbygning med vognremise, sytten fag lang og med teglhængt tag på nær fem fag til haven, der var stråtækte. Fra 1818 er den resterende del af taget teglhængt. I 1851 fik købmand Michelsen tilladelse til at opføre en anden etage på baghuset i bindingsværk. Dog skulle gavlene være i grundmur. Ved samme lejlighed forlængedes bygningen med tre fag og vognremisen blev omdannet til port. En del af baghuset er nu blotlagt ved nedrivning af bagarealernes bebyggelse.

Beskrivelse

Mads Rasmussens Gård ligger som et point-de-vue for enden af Østergade og runder dermed gaden af. Forhuset indgår tillige i husrækken langs Grønnegade. Ejendommen består af et forhus, som er fredet, hvortil to sammenbyggede sidehuse knytter sig. Endelig ligger en lang bindingsværklænge på tværs mellem sidehusene og lukker gårdrummet af mellem bygningerne. Bindingsværksbaghuset er også fredet. Forhuset indgår i dag i Faaborg Museum, mens baghuset er indrettet til beboelse. Begge bygninger ejes af Faaborg-Midtfyn Kommune.

Forhuset er en grundmuret og pudset bygning i to etager over en høj kælder. Taget er et heltag med halvvalme, hængt med sortglaserede vingetegl. I rygningen er to skorstene med sokkel og udkragning. Bygningens facade er syv fag bred og de tre midterste fag på facaden er fremhævet i en midtrisalit med en trekantfronton og en port i midten. Soklen er af en svagt rosa granitsten. Mellem kælderetagen og førsteetage er et vandret, profileret bånd, der afslutter kælderetagens refendfugning. På midtrisalitten er fugningen udført som kvadre og går helt op til et vandret, glat bånd under anden etage. Hovedgesimsen og trekantfrontonen er med tandsnit. Facaden er hvidkalket. Vinduerne på anden etage har pudsede indfatninger, konsolbårne sålbænke samt fordakninger. Vinduerne er hvidmalede, firerammede med henholdsvis seks og fire ruder i rammerne; kældervinduerne, som har buet overkant, er torammede med fire ruder i hver ramme. Til højre for portåbningen, mod syd, er en kældernedgang. Over porten står malet: "FAABORG MUSEUM".

Gårdsiden af forhuset har en ganske andet udtryk: her står muren let berappet og uden dekorationer og er i stedet kalket mørkegrå op til overkanten af kælderetagens vinduer, herefter er den kalket okkergul. En lille, udkraget retkantet gesims slutter muren af op mod taget. Vinduerne er som på facaden og en kælderdør sidder i et rundbuet murhul syd for porten, som er uden indfatning. Over porten står teksten "FAABORG MUSEUM". Portrummet har en brolægning med chaussésten og bordursten til kørsel. Væggene i portrummet er beklædt med høje perlestavspaneler og der er et trætrin i begge sider af porten op mod panelerne. Der er tillige to symmetrisk placerede døre midt i portrummets vægge. Dørene sidder i en rigt dekoreret, mørktmalet træindfatning med en fordakning af træ, og er i øvrigt tofløjede fyldingsdøre med matterede ruder i øverste felt. Det pudsede loft i porten er inddelt i et dekorativt, geometrisk mønster. Der synes ikke at have været porte, dog er der i portåbningernes sider afvisersten af granit.

I det indre er bygningen i dag indrettet således, at den kan anvendes i sammenhæng med museet, men den oprindelige rumstruktur med tilhørende detaljering fra tiden som herskabslejlighed er stort set bevaret. Der er indrettet et trapperum, der fra Carl Petersens museumsbygning langs nordgavlen giver adgang til stueetagen i Mads Rasmussens gård samt op til overetagen ad en muret ligeløbstrappe med gule og mørkerøde mursten lagt på kant i et stribemønster. Kælderen er indrettet med klinke- eller linoleumsgulve, pudsede og malede vægge og pudsede lofter med synlige, men indklædte bjælker. Foran de oprindelige kældervinduer er der opsat hvidmalede tremmer. Fra kælderen er en opgang til gården.

Både i stueetagen og den øvre etage er rumfølgen bevaret, ligesom interiørerne med plankegulve, vægpaneler, pudsede lofter med gesimser, fløjdøre og enkeltdøre i tilhørende indfatninger og belåning samt vinduerne stort set fra opførelsen. På den øvre etage, beletagen, er en stor stue i de tre midterfag mod Østergade, med tilhørende kabinetter på begge sider. Fra stueetagen fører en ligeløbstrappe ned til den tofløjede dør i porten.

Baghuset er 17 fag langt og to etager højt, i sorttjæret bindingsværk med gule tavl, samt med et ubrudt heltag af røde vingetegl med enkelte, små tagvinduer og to skorstene med sokkel i rygningen. Midt i baghuset er en to fag bred portåbning med stabler til de tidligere porte. Baghuset er i begge ender sammenbygget med sidefløjene fra forhuset. Gavlen mod syd er grundmuret, pudset og malet lys gul og indgår i sidelængen. Vinduerne er hvidmalede, torammede med otte ruder i hver ramme. Mod gården er der to nyere indgangsdøre med fyldinger, der fører ind til trapperum. I baghuset er der indrettet lejligheder inden for de sidste 30 år. Lejlighederne har en helt ny indretning, planløsning og overflader, gulve, lofter, glatte døre og nye vinduer. Trapperne op til overetagen er udført som betontrapper, beklædt med klinker på trinene og stålgelænder med trådnetsfelter som afskærmning mod durchsichten.

Miljømæssig værdi

Det store, palæagtige forhus, der visuelt afslutter Østergade, men samtidig også bruger gaden som en slags forplads, er en for bybilledet overordentlig vigtig bygning. Sammen med sidefløjene, gårdrummet og det ældre, lange baghus i bindingsværk har bebyggelsen en oplevelsesmæssig tyngde og dertil en stor historisk betydning for stedet.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til flere forhold. Dels at bygningsanlægget er en byejendom, hvor det fine forhus hænger sammen og organiserer sig omkring et gårdrum, hvor produktionslænger og bygninger med mere ydmyge, men nødvendige funktioner danner vægge i gården. Der har tidligere været betydeligt flere bygninger knyttet til anlægget. Disse er nu fjernet og det har betydet, at baghuset ligger meget mere åbent end tidligere.

En kulturhistorisk værdi er det, at ejendommen i en lang periode var ejet af byens markante borger, Mads Rasmussen, som havde sin konservesproduktion i tilknytning til ejendommen. Fra 1889 var han ejer af Konservesgården, Østergade 45. Mads Rasmussen vil altid indtage en vigtig plads i Faaborgs historie. Ikke alene var han centrum for de mange kunstnere, der flokkedes i byen i 1800-årenes slutning, men også for Faaborgs erhvervsliv har han haft stor betydning. Han blev direktør for det nystartede Danske Vin-og Konserves Kompagni, der fik til huse i Østergade 45. Fabriksbygninger blev opført på den store grund bag forhuset og produktionen kom godt i gang. Men afsætningen svigtede og i 1892 måtte selskabet træde i likvidation.

Mads Rasmussen opbyggede dog en ny virksomhed med kød- og frugtkonserves i de gamle lokaler. Mads Rasmussen er mæcenen bag det enestående Faaborg Museum og museet er startet i 1910 i Mads Rasmussens lejlighed på første sal. Af kulturhistorisk værdi er det også, at den yngste fra den kendte Faaborg-bygmesterslægt, Lang, har bygget forhuset. Hans Jørgen Lang fik hurtigt tilnavnet den yngre, for at kunne skelnes fra bedstefaren af samme navn. H.J. Lang var født i 1811 og han var ansat i sin fars murermesterfirma indtil farens død i 1942. Ved farens død havde han erhvervet Østergade 45, og to år efter i 1844 søger han om bygningskommissionens tilladelse til at rive et gammelt forhus ned og i stedet bygge et nyt i grundmur. Året efter stod den fornemme bygning færdig, som siden hen blev fabrikant Mads Rasmussens eje og fik navnet Konservesgården. Hans Jørgen Lang flyttede ind i sit nye hus med sin kone, samt en ugift murersvend og en murerlærling. H.J. Lang den yngres bygninger i Faaborg er karakteriseret ved, at de er velproportionerede, to etager høje og med en behersket facadedekoration. H.J. Lang var en mand, der mestrede tidens stil og kunne sit håndværk. Han døde i 1867.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig til det statelige forhus harmoniske, sluttede bygningskrop med de klassiske virkemidler, refendfugning på soklen og den let fremspringende midtrisalit, der er markeret med kvaderfugning, fordakningerne over vinduerne og den konsolbårne gesims samt det sortglaserede, ubrudte tegltag. Vinduernes små ruder sammen med den pudsede, lyse facade, signalerer herskabelighed. Dertil kommer bygningens store og gode proportioner. Den store åbne port giver et kig ind i den brolagte gård og baghuset, der lyser op med sin kontrasterende farveholdning på bindingsværk og tavl.

I det indre ligger den arkitektoniske værdi i forhusets ganske velbevarede planløsning, hvor hierarkiet mellem etagerne fortsat kan aflæses og hvor der er meget velbevarede interiører, såsom gulve, vinduer, samt brystningspaneler, fyldingsdøre, pudsede loftgesimser fra opførelsen. Den arkitektoniske værdi for baghuset knytter sig i det ydre til den traditionelle udformning af de konstruktive dele, bindingsværket og bygningens imponerende længde samt det ubrudte tegltag. Det indre er særdeles ombygget.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links