Domprovstegården
.
Domprovstegården
.
Domprovstegården
.

Domprovstegården ligger på Domkirkepladsen 4 i Roskilde Kommune. Bygninger og omgivelser er fredet og har en tingslyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

I begyndelsen af 1800-tallet opførte domprovst Hertz en ny domprovstegård. Allerede i 1843 blev en del af denne dog nedrevet, og et nyt stuehus blev opført. Det kom til at udgøre hovedbygningen. I forbindelse med, at domprovst Hans Martensen-Larsen flyttede ind i domprovstegården i 1915, gennemgik stuehuset en større restaurering og modernisering. Der blev blandt andet etableret wcer, badeværelse og indlagt elektrisk lys. Desuden blev den indvendige trappe til første sal frilagt, så der blev skabt en hall, og den store 3-fags spisestue blev rykket et fag mod nord, så der forrest kunne etableres et anretterværelse. Domprovstegårdens endnu eksisterende stald/lade blev også opført i 1843 som afløser for en tidligere staldbygning. Den i 1843 opførte bygning blev bygget med genbrugstømmer og materialer fra den nedrevne stald og fungerede frem til begyndelsen af 1900-tallet som stald og lade med kammer til kusken. I en lang årrække frem til slutningen af 1980erne blev bygningen anvendt dels som garage og udhus for domprovsten og dels som depotrum for domsognet. Under et omfattende restaureringsarbejde, som gik i gang i 1989 blev det konstateret, at bygningen var i meget dårlig stand. Det var således nødvendigt at udskifte ca. 90 % af bindingsværket og lave en omfattende ommuring af tavl. For at sikre at stalden/laden fremstod så originalt som muligt på trods af de omfattende udskiftninger, blev facaderne genopført med alle skævheder og tidligere sikringer med smedejernsbånd, ankre m.m. Kampestensfundamentet på nordfacaden blev ligeledes bevaret med skævheder, men dog sikret mod yderligere udskridning. Under domprovstegårdens søndre sidefløj er der bevaret en middelalderlig kælder. Den menes at stamme fra et hus, som ærkebiskop Jens Grand (d. 1327) lod opføre til seks kannikker.

Beskrivelse

Domprovstegården ligger umiddelbart nord for Roskilde Domkirke. Bindingsværksstaldbygningen ligger ud til Provstestræde, mens hovedbygningen, som er orienteret øst-vest, ligger omgivet af en større have, hvis søndre mur grænser op til Domkirkepladsen. Den søndre sidefløj orienterer sig ligesom Bindingsværksstaldbygningen nord-syd og er bygget sammen med hovedbygningens sydlige gårdside. Hovedbygningen er en grundmuret, rektangulær bygning med grå sokkel, ældre gråmalede korspostvinduer, trukket gesims og rødt halvvalmet tegltag med nyere falstegl. I tagfladerne sidder en nyere skorsten, to nyere udluftninger, tre nyere ovenlysvinduer samt flere ældre tagvinduer. Havesiden har en tre fag bred gavlkvist med balkon og trekantfronton samt en nyere havedør ud mod en terrasse. Gårdsiden har en bred, bræddebeklædt kvist med fladt tag samt en nyere, pudset gesims uden profilering. Gavlen mod nord har balkon og en ældre havedør. Hoveddøren sidder i gavlen mod syd og er en ældre fyldingsdør med krydsopsprosset overvindue og ældre smedejernsgelænder. I det indre har Hovedbygningen bevaret en ældre planløsning og rumfordeling med et gennemgående hovedskillerum, en hall med en ældre trappe, køkken og spisestue mod gården samt stuer mod haven. Fra hallen er der adgang til den nyere, søndre sidefløj. Interiøret er i stueplan og på den udnyttede førstesal domineret dels af en ældre materialeholdning i form af klassicistiske fyldingsdøre med kraftigt profilerede gerichter, korspostvinduer med lysningspaneler og lofter med stukkatur, og dels af nyere overflader fra 1950'erne i form af parket- og korkgulve, en skydedør og efterisolerede vægge med strukturvæv. Kælderen har ligeledes et ældre rumforløb med ældre revledøre samt bakelitdørgreb fra 1950'erne. Den middelalderlige kælder under den søndre sidefløj har kampestensfundament og munkestensmurede vægge med mindre nicher. Bindingsværksstaldbygningen er en 21 fag lang, syv fag bred og tre tavl høj bindingsværksbygning med valmet saddeltag af røde vingetegl, hvori der sidder to læssekviste samt en skorsten med sokkel og krave. Bindingsværket er sortopstolpet og tavlene er kalket hvide. Mod vejen har bygningen syv luger med tophængslede lemme, mens bygningen mod gården har to brede døre, en dobbeltport og fire krydsopsprossede vinduer. I det indre har staldbygningen bevaret et ældre rumforløb med spor efter stald- og ladefunktionen samt spor efter et tidligere kammer. Gulvet er flere steder belagt med pigsten, der er ældre revledøre og fyldingsdøre, en ældre støbejernsovn og der er bevarede båse med høhække. Hertil kommer et til kip åbent afsnit med synlige trækonstruktioner samt flere skillevægge med ældre, kalkede tavl. Taget er understrøget. Stendiget mod Provstestræde afgrænser haven mod nord og er et mark- og kampestenssat dige. Foran diget findes en smal brostensbelægning, mens et hegn og en hæk skærmer haven mod indsyn.

Miljømæssig værdi

Domprovstegårdens miljømæssige værdi knytter sig til den velbevarede helhed af hovedbygning, sidelænge og bindingsværksbygning samlet omkring en gårdsplads og omgivet af et større haveanlæg med tilhørende mure. Hertil kommer den markante placering på den skrånende grund nord for Roskilde Domkirke, som fra hovedbygningen giver et panorama over Roskilde Fjord. Af miljømæssig værdi er endvidere relationen til Roskilde Domkirke, hvor Domprovstegården med tilhørende have og mure afgrænser den nordlig del af Domkirkepladsen og er således i væsentlig grad med til at opretholde det historisk dominerede kulturmiljø omkring Roskilde Domkirke.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved hovedbygningen relaterer sig i det ydre til den især mod haven velbevarede klassicistiske arkitektur, der med sin symmetri, enkelhed og rationalitet vidner om de arkitektoniske idealer, som efterstræbtes i første halvdel af 1800-tallet. Dette viser sig i bygningens velproportionerede, klart afgrænsede bygningsformer med få, markante detaljer samt i den udprægede symmetriske opbygning, som samler sig omkring gavlkvistens balkon. Bygningen har endvidere bevaret sine tidstypiske vinduer samt diamantslebne fyldingshoveddør med smedejernsgelænder. I det indre relaterer den kulturhistoriske værdi sig til den ældre rumstruktur med et gennemgående hovedskillerum, køkken mod gården og stuer mod haven. Dertil kommer, at der i det indre er bevaret mange oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer i form af én og tofløjede fyldingsdøre, dørgreb, gerichter, vindueslysninger med fyldinger og ruder med trukket glas. Den kulturhistoriske værdi ved bindingsværksstaldbygningen relaterer sig til den traditionelle, funktionelle fremtræden med læssekviste, porte og luger med lemme samt til de indvendige, mange spor efter bygningens tidligere funktioner, herunder pigstensbelægninger, båse, høhække, døre, synlige konstruktioner og støbejernsovn. Den kulturhistoriske værdi ved kælderen under den søndre sidefløj relaterer sig til de middeladerlige bygningsdele, herunder sporene efter kampestensgulvet, murene af munkesten samt nicherne.

Arkitektonisk værdi

Arkitektonisk fremtræder hovedbygningen som en kraftig, velproportioneret og udpræget symmetrisk bygning med en præcist afgrænset, karakterfuld detaljering i form af vinduer uden indfatninger, en meget markant gavlkvist samt en kraftig profileret hovedgesims mod haven. Farvesætningen er enkel, med grå sokkel og vinduer, samt rødt tegltag. De smalle, gule flensborgsten med skrabefuge i blokforbandt giver murfladerne en sitrende og meget levende fremtræden. I det indre har bygningen med sin ældre planløsning og døre samt traditionelle farvesætning, en klassisk rolig og harmonisk atmosfære. Arkitektonisk fremtræder bindingsværksstaldbygningen med sine mange fag og ubrudte tagflader som et imponerende eksempel på en traditionel og funktionel byggeskik. Bygningens stringente symmetri, som kommer til udtryk i det sortopstolpede tømmers ensartede mønster samt i placeringen af de elegante, tegldækkede læssekviste med spidsbuede heltage, giver samtidig bygningen et herskabeligt, repræsentativt udtryk.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links