Dronningens Tværgade 5, København

Dronningens Tværgade blev anlagt som en del af Ny-København, der blev anlagt efter Christian IV i 1647 nedlagde den gamle Østervold og udvidede byen til Øster Voldgade og Kastellet. Gaden blev opkaldt efter Frederik IIIs (1609-1670) dronning Sophie Amalie (1628-1685).Forhuset og det dermed sammenbyggede sidehus blev opført i 1793-1794 af murermester Hans Ondrup og A. Gjedde, og stod således færdig året før Københavns anden store brand i 1795. Den konsolbårne dækplade over kældernedgangen og kvaderfugningen omtales først i 1851. Det bagerste sidehus og det fritliggende baghus blev opført omkring 1850. Trappehuset blev tilbygget i 1885.

Ejendommen består af et forhus, to sammenbyggede sidehuse og et fritliggende baghus. Brolægningen i gården indgår også i fredningen. Forhuset er grundmuret i fem fag med kælder og udnyttet tagetage. Facaden, der er pudset, er kendetegnet ved siderisalitter, en vognport med en tofløjet port og halvcirkulært, opsprosset vindue i det ene yderfag samt dekorativ kvaderfugning omkring portfaget og vinduet i det andet yderfag. Hertil kommer en kordongeisms, vandrette bånd i fordybningen under anden og tredje sal, vinduesindfatninger ved anden sals midterparti samt en profileret hovedgesims med sparrehoveder. Kælderen har uopsprossede butiksvinduer og en nedgang i det vestligste fag med konsolbåren dækplade. Vinduerne er oprindelige og ældre korspostvinduer med tværsprosse. På gårdsiden er tilbygget et havlcirkulært grundmuret trappehus og vinduerne er grønmalede korspostvinduer med tværsprosse. Bygningen har mod gaden et teglhængt heltag med en bred trefagskvist med rækværk og to rundbuede kviste. Mod gården har bygningen mansardtag med tegl på mansarden og zink herover. Hertil kommer tre skorstenspiber i rygningen samt flere mindre støbejernsvinduer. Portrummet er belagt med brosten og kørerbaner i større granitfliser. Det med forhuset sammenbyggende sidehus er grundmuret i otte fag og tre etager med kælder og mansardtag. Vinduerne er grønmalede korspostvinduer med tværsprosse og gårdsiden er kendetegnet ved en række nyere murankre. Kældervinduerne er opsprossede. Trappehuset er i det indre fuldt paneleret og den oprindelige trappe er bevaret. Døren fra vognporten er en tofløjet fyldingsdør med glasfelter. I det indre er forhus og sidehus sammenbygget og præget af en mestendels oprindelig planløsning med en tværgående forstuegang, stuer en suite mod gaden, spisestue i smigfaget og korridorgang samt sekundære rum, herunder køkken og badeværelse, i sidehuset. Fra sidehuset er der udgang til bagtrappen, der er en enkel halvsvingstrappe med lukkede trin og rektangulære balustre. Der er tillige indrettet mindre, nyere badeværelser i portfaget. Interiøret er velbevaret og præget af et anseeligt antal oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer i form af bræddegulve, parketgulve og plankegulve i fulde længder, brystningspaneler, fuldt panelerede vægge og vægge med opspændte lærreder samt loftsstukkatur og rosetter. Hertil kommer de oprindelige, en- og tofløjede fyldingsdøre med kannelerede felter og indstukne hængsler samt tilhørende, klassicistiske gerichter. Der er tillige bevaret en række ovnnicher med tidstypisk pilasterudsmykning, kaminer, lysningsskodder, indadgående vinduer i smigfaget samt trukket glas i mange vinduer. Spidsloftet er uudnyttet og taget er understrøget. Der er opbevaret flere ældre døre på loftet og på enkelte revledøre ses håndsmedet beslåning. Kælderen er indrettet med nyere fliser på gulvet, nyere lofter og indbygget spotbelysning i bjælkerne. Der er bevaret enkelte ældre døre med indstukne hængsler samt mod gården enkelte oprindelige vinduesrammer med håndsmedede stormkroge. Det bagerste sidehus er grundmuret i tre etager og kendetegnet ved ældre opsprossede, grønmalede vinduer af forskelligt format, en dobbelt revleport med en nyere glasdør bagved samt et teglhængt heltag. Adgangen til lejlighederne sker via det forreste sidehus bagtrappe. Lejlighederne i stueplan og på 2. sal er overvejende domineret af en nyere planløsning og nyere materialeholdning, herunder større murgennembrud, hævede gulve, en fritstående skorsten, indbygget spotbelysning, nyere flisegulve, skydedøre og glasopsprossede døre samt nyere køkkener, herunder en fritstående kogeø og nyere badeværelser. Det fritliggende baghus er en grundmuret bygning i en etage med kælder og udnyttet tagetage. Bygningen er pudset og hvidmalet og bærer et heltag belagt med listedækket tagpap. Facaden, der vender mod forhusets vognport, er domineret af større, opsprosset vindue samt en portal i natursten omkring en rundbuet døråbning med en ældre fyldingsdør. Siden der vender ud til gårdrummet er kendetegnet ved forskellige vinduesformater, herunder et cirkulært, opsprosset støbejernsvindue, et hejseværk samt to døre, hvoraf den ene er en tofløjet kælderdør bag hvilken der er monteret en nyere glasdør. I det indre er det fritliggende baghus dels domineret af en ældre planløsning og materialeholdning i stueplanet med trappe, plankegulve, en let skillevæg med skranke og glaspartier, dobbelte fløjdøre med glasfyldinger og en indbygget boks, som viser at bygningen oprindeligt fungerede som bankfilial. I kælderen er bevaret spor af et ildsted, dog er overfladerne mestendels nyere. På førstesalen findes en nyere planløsning og materialeholdning præget af lette gipsskillevægge, efterisolerede lofter og nyere ovenlysvinduer. Gårdrummet er belagt med brosten og kørerbaner af større granitfliser.

Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i husrækken i Dronningens Tværgade, hvor forhuset i kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning, indgår som en integreret del af det historisk dominerede bybillede. Hertil kommer det brostensbelagte gårdrum med det fritliggende baghus, der sammen med trappehus og sidehuse danner et mindre, men meget helstøbt klassicistisk miljø.

Den kulturhistoriske værdi for Dronningens Tværgade 5 knytter sig til ejendommen som et velbevaret eksempel på en tidstypisk klassicistisk boligbebyggelse opført kort før Københavns anden store brand i 1795. Klassicismen som ideal vandt indpas efter enevældens afvikling i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, og dermed København, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet. I Dronningens Tværgade 5 kan klassicismens idealer aflæses i facadens taktfaste komposition, hvor der skelnes let mellem midterpartiet og de kvadrede og svagt fremhævede siderisalitter. Hertil kommer kordongesimsen, hovedgesimsens sparrehoveder og facadens korspostvinduer med tværsprosse, der ligeledes er kendetegnende for periodens bygninger, ligesom også portpartiet med den rigt udskårne hoveddør og det radiært opsprossede overvindue er typisk for Louis Seize tiden. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem forhusets repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside og de to sidehuse, der fremstår uden dekorationer men med funktionelt betingede elementer som eksempelvis murankre, trappetårn, vildtkrog og kælderdøre. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører. Forhusets disponering med tværgående forstue, præsentable stuer en suite mod gaden samt en større spisestue i mødet mellem side- og forhus er helt tidens idealer og særdeles velbevaret. Hertil kommer sidehusets korridorgang med de sekundære rum i form af køkken, bad og mindre værelser beliggende mod gården. De bevarede dele af de oprindelige og ældre interiører i forhus og sidehus har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har de oprindelige trægulve og fyldingsdøre med kanneleret felt, indstukne hængsler og tilhørende gerichter, de profilerede vinduesskodder samt de panelerede, feltinddelte og lærredsbeklædte vægge. Den righoldige loftsstukkatur har ligesom udsmykningen ved ovnnicherne ligeledes stor kulturhistorisk værdi. I det bageste sidehus indre knytter den kulturhistoriske værdi sig især til lejligheden på førstesalen der har bevaret en intakt, ældre planløsning med en smal, gennemgående korridorgang med værelser mod gården samt et gavlværelse for enden. Hertil kommer de enkel materiale og detaljer i form af tidstypiske bræddegulve, fyldingsdøre og gerichter. I det fritstående baghus knytter den kulturhistoriske værdi sig i det ydre til den markante facade med portal, rundbuet døråbning, kraftig hovedgesims og et stort vindue, der fortæller om den oprindelige funktion som bankfilial. Der knytter sig ligeledes kulturhistorisk værdi til langsiden runde støbejernsvindue og hejsekvisten. I det indre ligger den kulturhistoriske værdi i de bevarede dele af den oprindelige planløsning og rumfordeling med alle spor efter den tidligere funktion som bankfilial, herunder trappen, den lette skillevæg med glaspartier og skranke samt den tidligere boks. Hertil kommer de oprindelige og ældre bygningsdele og detaljer som vidner om baghusets alder, herunder bræddegulve og spor efter ildsted.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den symmetriske facadekomposition med de to let fremhævede siderisalitter, den dekorative kvaderfugning og de få, enkle udsmykninger i form af gesimser, enkle vinduesindfatninger og vandrette bånd, der giver facaden et afbalanceret, knapt og skarptskåret udtryk. De glatte murflader, enkle linjer og den taktfaste placering af vinduer bidrager til bygningens overordnede rolige og værdige fremtræden, der kulminerer i den elegant udskårne port. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til sidehusenes og trappetårnets prunkløse udtryk, tætte vinduessætning og ensartede farvesætning, der sammen med det fritliggende baghus og brolægningen skaber et mindre, men meget helstøbt gårdmiljø. I det fritliggende baghus knytter den arkitektoniske værdi sig til den relativt beskedne bygningskrop hvis markante portal, store vindue og udkragede gesims giver facaden et særdeles markant og karakterfuldt udtryk.

Læs videre om

• Gammel Mønt 17, København
• Skomagersvendebroderskabets Stiftelse, København
• Toldbodgade 12, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen